kan børn godt klare skilsmisse uden skader?

Jeg tror altid man på en eller anden måde kan mærke det på barnet. Har været meget her siden vi gik fra hinanden, af forskellige grunde. Men hver barn reagere jo meget forskelligt på tingene.

Du er meget velkommen til at skrive pb til mig hvis det er

Jeg tror også helt det kommer an på hvordan man tackler det.
Hvis forldene kan enes og det er en besluting der bliver taget på en ordenlig måde og at begge forældre er "glade" (forstå mig ret)
Jeg tror tit de episoder der kommer når børnene er så små oftes blusser op fordi vi forældre er usikre eller udviser angst. Fx. med de skal sove på eget værelse, ikke have sut mere. Hvis forældrene tager det let og med et smil så er det oftes lettere..

Men jeg er meget bekymret... jeg ved sgu ikke om jeg gætter rigtigt. men hvis jeg gør så er jeg MEGET KED...

jeg er skildsmisse barn.. og jeg har ikke taget skade af det..

mine forældre blev meget tidligt enige om at det bare ikke skulle være dem længere. de forklaret os det ( jeg var vist 8 min søster var 6) vi blev alle boene under sammen tag til vi havde fundet en lejlighed. min far var med til at flytte.. hjælp med alt.

de har alle år blevet ved med at være venner.. vi kom hver 2 wekendt fast hos min far, men tid kom han og spise hos os.. eller vi tog forbi ham.. hvis min far havde arbejdet mindre var vi nok os mere hos ham.. min far har enda holdt jul hos min mors familie selvom min mors nye kærste har været med..

selvfølig har der været skænderier.. ( har jeg fundet ud af senere) men de gjorde det aldrig foran os.. selvom det nok har været skide svært..  men de har gjort alt for at være venner, og efter nogle år blev det nemmere. og nu 19 år efter er de stadig gode venner..  det har gjort det super nemt for mig og min søster..

selvfølig bliver det svært for jeres børn. og de vil regere. men prøv for alt i verden at snakke sammen for jeres børn skyld.

knus camilla

Jeg tror ikke som sådan at de tager direkte skade af det, hvis det foregår på en god måde, hvor forældrene ikke sviner hinanden til... Men en reaktion vil der ALTID komme tror jeg.

Mine to niecers forældre blev skilt da de var henholdsvis 3 og 5 år gamle. Det var den mindste der reagerede mest indadvendt... Virkede glad nok, men kunne pludselig forsvinde ind på værelset helt alene for at være trist eller græde, hvor den store reagerede mest med vrede på omverdenen...altså udadvendt.

Mange var mest opmærksom på den største, fordi de ikke troede den lille forstod det så meget... Men heldigvis var der nogle der lagde mærke til den yngste osse.

Tror uanset hvad, at man bare skal være ekstra obs på børnene i den første tid især, og være god til at snakke med dem, og lade dem ringe til mor, når de er hos far og omvendt, så de ikke føler de er toltalt afskåret fra den anden forælder. Det gjorde mine niecers forældre, og det tror jeg var rigtig godt for pigerne!

Tror børn tager mere skade af at bo i en familie der ikke fungerer!

Kæmpekram fra mig

tusind kram til dig!!! skriv når du er klar

Jeg aner ikke hvordan man skilles bedst, og hvad det kan gøre ved ens barn, eller hvordan det undgåes.

Men et brud er jo altid svært for alle parter der er en del af det!

Sender en masse knus i din retning, selvom jeg ikke ved med sikkerhed, hvem du er.....Du er én af os!!

Jeg har ingen personlig erfaring med skilsmisser!

Men jeg tror på, at hvis det kan lade sig gøre at gå fra hinanden på en god måde, sørge for at have god kontakt med hinanden omkring barnet, være i løbende dialog, ikke blive uvenner og aldrig skændes foran barnet - især ikke om ting der vedrører barnet, så kan man godt undgå skader på barnet! Jeg tror til gengæld, at man kan "skade" barnet ved at blive i et forhold, hvor man ikke har det godt - børn har meget meget skarpe antenner og kan mærke, når mor eller far ikke har det godt.

Summa summarum - glade forældre giver glade børn!

Og så lige et kæmpe- til dig!!!!! 

Jeg er jo lige blevet skilt, for snart en lille md siden...... Amalie og laura er jo 2år nu, de tager det meget pænt, men afligevel kan jeg mærke en forandring ved dem. Men nu har Mikael jo også arbejdet meget og også om aften så de har været van til ikke at se ham hver dag, men nu hvor der går op til 9 dage i mellem kan jeg da godt mærke at de mangler noget.... men jeg tror også som de nadre skriver at det er vigtigt at i kan snakke sammen omkring jeres barnet og så må man sætte sige egne behov og følser til side for barnet´s skyld. Men må tilstå at jeg syndes det er meget svært, men vi er da begyndt at kunne snakke sammen igen.....i sidste uge spiste vi sammen alle 4 og pigerne var bare så glade og hyggede sig virklig ved at både far og mor var der.

Jeg sender dig en kæmpe krammer..... 

De andres råd er så gode, at jeg vælger at nøjes med at sende et kram!

Vi er her allesammen for dig, ingen "navle" skal bekymres sådan. Men gør det som ano, hvis det er det du føler dig tryg ved. Som Tjuhl siger, skriv når du er klar!

Altså uanset så vil barnet gennemgå en større eller mindre krise. Barnet kan blive vred, ked af det, meget stille, meget aggressiv eller gå tilbage i sin udvikling i en kort periode. Det afhænger meget af hvordan forældrene tackler det. Jo bedre forældrene kan tackle det jo nemmere vil det være for barnet. Men der vil jo altid komme en reaktion fra barnet da det er en stor omvæltning.

Og udover det så håber jeg da at du selv er ok. Det er da en stor beslutning at stå med. Er det noget du har snakket med din mand om eller er det tanker du går med alene??

Kram til dig hvemend du er.