Anonym skriver:
Hun er rigtigt tryg ved min mor, og falder i søvn i hendes arme når hun synger for hende. De ses ret tit. 
Hvor er det dejligt at hører. Jeg føler mig slet ikke bange og egoistisk mere. Nu glæder jeg mig faktisk til at være lidt sammen med min mand, og ikke er være mor. Men være mig selv en lille smule. Og ja, hun sover jo hele tiden, især om aftenen, så hun mærker det nok ikke. Nu har jeg faktisk fået troen på at det nok skal gå det hele. 
SELVFØLGELIG skal det nok gå godt.. 
Nyd nu din kæreste, og snak sammen, nyd at komme ud blandt andre mennesker, for det kan sgu godt være en stor omvæltning.. VI burde nok have gjort det, for vores forhold holdte ikke, og jeg måtte flytte for halvanden uge siden cirka, fordi vi ikke havde "set" hinanden.. Vi havde været for meget forældre, og vi kunne simpelthen ikke lave det om igen.. Det var blevet helt af h***** til.. Så her endte det altså galt.. (Hun blev jo kun passet fordi jeg skulle til eksamner og han var på arbejde) Og nyd, at du savner hende.. Det er sgu godt at savne...
Går det helt galt, må du jo sige til din mor, at hun så skal ringe så du kan komme hjem.. Men hvorfor skulle hun pludselig begynde at skrive lige netop den dag hvis hun ellers ikke plejer det!? 
Anmeld