Loa skriver:
Er det helt normalt at ens barn ikke vil "være hos en" ret meget....?
Hun gider ALDRIG ligge og putte hos en, fair nok, hun har mega meget krudt i rumpen og skal udforske og opleve hele tiden....
Men selv hvis hun slår sig, og jeg tager hende op for at trøste hende, er det lige som om hun skubber sig væk fra mig med sine hænder, selvom hun er ked af det og græder..... 
Hun er desuden fuldstændig ligeglad med om jeg forlader det rum hun er i.... I feks. min mødregruppe, bliver alle de andre børn kede af det hvis deres mor rejser sig og går væk fra dem, men min Isabella, er fuldstændig ligeglad..... 
Sådan er der bare nogle børn, der er.
Min den ældste var heller ikke til alt det der mor-kramme-putteri..nix.
Somme tider havde jeg bare lyst til at knuse-nusse-elske-kramme hende...men no way...hun blev lige så stiv som en pind, og skubbede mig væk...aarrgghh!
Hvorimod jeg fik fuld kompensation med nr 2, så jeg tror blot det handler om, hvordan man er.
Min mor fortalte mig, at jeg var nøjagtig lige sådan som nr 1, og når jeg tænker over det, så er jeg faktisk stadig lige sådan.
Det er dejligt at putte og blive krammet, og jeg elsker at uddele knus og kram til andre, men alt med måde.
Og når jeg fx skal sove, så er det der med at ligge i ske og den slags bare ikke mig...jeg skal have space omkring mig, og føler jeg får klaustrofobi, hvis jeg skal dele seng med andre.

Kærligst
Sussie
Anmeld