Kan hun ikke lide mig?

Baagøe skriver:

Jeg tror det er alderen for Laura er 16 mdr. og hun er først lige nu begyndt at ville putte hos mig

Nårh

Så håber jeg det kommer 

Loa skriver:

Er det helt normalt at ens barn ikke vil "være hos en" ret meget....? 

Hun gider ALDRIG ligge og putte hos en, fair nok, hun har mega meget krudt i rumpen og skal udforske og opleve hele tiden.... 

Men selv hvis hun slår sig, og jeg tager hende op for at trøste hende, er det lige som om hun skubber sig væk fra mig med sine hænder, selvom hun er ked af det og græder..... 

Hun er desuden fuldstændig ligeglad med om jeg forlader det rum hun er i.... I feks. min mødregruppe, bliver alle de andre børn kede af det hvis deres mor rejser sig og går væk fra dem, men min Isabella, er fuldstændig ligeglad..... 

sådan er og har tinke også altid været

det er først nu hvor hun er næsten 15 mdr at hun ikke vil have at jeg forlader rummet men hun gider stadig ikke trøstes eller putte eller noget i den retning, det er bare sådan hun er

men jeg ved hun elsker mig jeg er jo hendes mor

Loa skriver:

Tusind tak.....  

Jeg er også den eneste af mødregruppens voksne der ikke "frygter" at skulle aflevere mit lill pus i vuggestuen, da jeg næsten er helt sikker på hun klarer det i stiv arm

sådan havde jeg det også og det gik også helt fint med indkørigen (staves?)

Fisenberg skriver:

sådan havde jeg det også og det gik også helt fint med indkørigen (staves?)

Lyder jo bare godt, det er jo imorgen den store dag er

Macaab skriver:

Hun er da fuld af selvtillid og selvværd... Hun ved liiiiiiiiige hvor hun har dig, så hvorfor hyle

Og det der putte noget, Mutten han gider kun mor i små doser, fx når han vil ammes

Hej

Det skal nok komme. Lige nu er det den store verden der skal opleves. Om noget tid kan hun slet ikke lad være med at putte og kramme... Min datter på to år havde også i den alder travlt med alt andet end at kramme med mig og min mand. Efter hun startede i vuggestue har hun haft brug for nærhed hos mig eller hendes far.

Jeg tænker osse at det er fordi hun er tryg ved dig at hun ikke bliver ulykkelig når du forlader rummet. Det kan godt være hun ikke kan sige det, men hun elsker dig, og er tryg ved verden som skal opleves. Nyd det i stedet for.

Held og lykke

Henriette

Henriette1973 skriver:

Hej

Det skal nok komme. Lige nu er det den store verden der skal opleves. Om noget tid kan hun slet ikke lad være med at putte og kramme... Min datter på to år havde også i den alder travlt med alt andet end at kramme med mig og min mand. Efter hun startede i vuggestue har hun haft brug for nærhed hos mig eller hendes far.

Jeg tænker osse at det er fordi hun er tryg ved dig at hun ikke bliver ulykkelig når du forlader rummet. Det kan godt være hun ikke kan sige det, men hun elsker dig, og er tryg ved verden som skal opleves. Nyd det i stedet for.

Held og lykke

Henriette

 

 

Tusind tak, er rigtig rart at høre  

Håber jo virkelig også hun er tryg og har det godt.... Selvfølgelig hellere det, end hun er rigtig usikker og hænger på mig hele tiden....

Måske troede jeg bare det med at hænge på en hele tiden var lig med kærlighed..... 

Tak for svar 

Self. kan hun godt lide dig, du er jo den eneste i hendes verden, du ER hendes verden!

Der er forskellige måde et barn reargerer på forskellige ting. Min den lille kan hellere ikke lide at nuse så meget, han også skubber mig væk en gang i mellem. Han elsker at være for sig selv og når vi kommer i et nyt sted bliver han ikke bange, han kikker bare i alle hjørner.

Jeg tror, at du skal bare gøre det du synes du skal som mor. Du skal bliver ved med at kysse og kramme hende så meget du vil, for det er jo også en del af være mor   Og lad hende udvikle sig og hun skal nok blive meget selvstandig, for hun ved, at du er der. Min den store har haft en lang periode (alt for lang!) hvor jeg kun kunne kramme ham og kysse ham rigtigt meget, når han sov, for ellers ville han ikke. Men jeg blev også ved og ved med at prøve. Nu pludseligt kommer han til mig og giver mig krammer. I dag kom jeg og hentede ham og sagde: det er min mor! og han har givet mig en kæmpe kram. Det har han ALDRIG gjord indtil nu! Jeg har det sådan at ligemeget hvor meget mine børn siger nej. Jeg er deres mor og jeg elsker dem og jeg kysser og krammer dem mange mange gange, det er mit privilegium og de må godt brokke sig, men det gør jeg alligevel!

Cris skriver:

Self. kan hun godt lide dig, du er jo den eneste i hendes verden, du ER hendes verden!

Der er forskellige måde et barn reargerer på forskellige ting. Min den lille kan hellere ikke lide at nuse så meget, han også skubber mig væk en gang i mellem. Han elsker at være for sig selv og når vi kommer i et nyt sted bliver han ikke bange, han kikker bare i alle hjørner.

Jeg tror, at du skal bare gøre det du synes du skal som mor. Du skal bliver ved med at kysse og kramme hende så meget du vil, for det er jo også en del af være mor   Og lad hende udvikle sig og hun skal nok blive meget selvstandig, for hun ved, at du er der. Min den store har haft en lang periode (alt for lang!) hvor jeg kun kunne kramme ham og kysse ham rigtigt meget, når han sov, for ellers ville han ikke. Men jeg blev også ved og ved med at prøve. Nu pludseligt kommer han til mig og giver mig krammer. I dag kom jeg og hentede ham og sagde: det er min mor! og han har givet mig en kæmpe kram. Det har han ALDRIG gjord indtil nu! Jeg har det sådan at ligemeget hvor meget mine børn siger nej. Jeg er deres mor og jeg elsker dem og jeg kysser og krammer dem mange mange gange, det er mit privilegium og de må godt brokke sig, men det gør jeg alligevel!

Ha ha det lyder rigtig fornuftigt  

Man vil jo også bare gerne knuse-kramme-kysse hende hele tiden, men vil heller ikke overskride hendes grænser, hvis det så bare gør hun kommer til at hade det....... 

min datter er stik modsat.. vil gerne putte, og græder så snart jeg går fra hende.. hun er 9 mdr nu.. så kan desværre ikke hjælpe dig

Loa skriver:

Ha ha det lyder rigtig fornuftigt  

Man vil jo også bare gerne knuse-kramme-kysse hende hele tiden, men vil heller ikke overskride hendes grænser, hvis det så bare gør hun kommer til at hade det....... 

Det må så mine børn leve med, her sparer vi på kysse-kramme-kysse... Så hvis de får en traume som voksne, så må de godt til terapeut og sige, at alt er mors skyld at hun kunne ikke styr sig selv