Idag skal Idun have en pige med hjem fra klassen. Den pågældende pige, har ingen venner endnu, fordi hun generalt er træls. Hun er et af de der børn, der har svært ved at danne social kontakt, fordi hun driller helt vildt hele tiden og derfor får negativ kontakt. Så er det selvforstærkende, fordi hun så driller endnu mere og får endnu mere negativ kontakt osv.
Der er flere fra klassen der slet ikke vil have noget at gøre med hende, - altså ikke røre hende med en ildtang, fordi hun er som hun er. Og ja hun gør VIRKELIG dumme ting... Men det virker som om at det er fordi hun slet ikke kan finde ud af, hvordan man skaber social kontakt..
Nå, men altså - Tom og jeg har snakket meget med Idun omkring denneher pige. Idun er en populær pige i klassen. Venner med alle og har en rigtig god veninde i klassen (som SLET ikke kan være sammen med hende den anden pige). Men vi har snakket med Idun om at være gode venner med pigen og prøve at lære hende, hvad man skal gøre og hvordan man skal opføre sig og at hvis hun får en ven, kan det være hun ikke opfører sig så dumt osv...
Det har Idun taget til sig og er blevet gode venner med pigen. GODT så - så langt så godt. Så har Idun snakket om at få pigen med hjem. Hendes forældre er skilt og jeg har så mødt moren indimellem, når vi afleverer og prøvet at lave en legeaftale. men der har altid lige været diiiit og daaat osv. og jeg er holdt op med at spørge.
Jeg har gået og tænkt, at hvis jeg havde en datter, der havde så svært ved social kontakt, og der ENDELIG var en der ville lave en legeaftale, så ville jeg slette alt andet i min kalender for at finde en dag. Men prioriteter, må være forskellige... mmm...
Igår, siger Idun og pigen så om hun ikke må komme med hjem idag og jeg siger til pigen at hun lige må få sin mor eller far (hvor hun nu er idag) til at ringe til mig om aftenen, så vi kan aftale, hvis det er OK.
Stedmoren ringer så lige da vi kommer hjem, at pigen er OVERLYKKELIG, fordi hun kan få sin FØRSTE legeaftale og hvordan vi i det hele taget gør det her. (det gør bare ondt i mit hjerte for den stakkels pige altså... 
) Idun har jo 2-4 legeaftaler om ugen!! (og det er kun fordi jeg begrænser det...).
Stedmoren, er bare så glad og jeg er faktisk også ret glad for at de reagerer så hurtigt, på vegne af pigen.
Godt så - når alt det her er skrevet, så bliver jeg også lidt bange... Jeg håber det er en ubegrundet frygt. Men da jeg var barn, var jeg den der ikke kunne have, hvis folk var ensomme og blev mobbet og ingen venner havde, så derfor legede jeg med dem, så de havde venner, hvilket betød at JEG så blev den der blev mobbet ...
Jeg er blevet skidebange for at ødelægge Iduns venne-liv, ved at have opmundret hende til at blive venner med pigen, mest fordi at Iduns bedste veninde som hun ELSKER ELSKER ELSKER, virkelig bare IKKE kan udstå hende og slet ikke engang vil komme til hendes fødselsdag osv... Jeg er blevet bange for at det skal skade deres forhold... 
Samtidig, kan jeg bare SE hvor OVERLYKKELIG pigen er. Hun SMILEDE over hele hovedet i morges, da jeg afleverede Idun og VINKEDE til mig, så hendes arm var ved at falde af... 
. Stakkels pige altså ... Så jeg håber virkelig at det kan være en åbning overfor hende, til at se, hvordan man bærer sig ad med at have venner og lege med venner osv... Så hun måske kan komme bedre ind i klassen og ikke behøver at opføre sig rigtig dårlig... for at få opmærksomhed...
Kan I forstå mig??? Ser jeg spøgelser fra min egen barndom??
Jeg har det virkelig som om at følelserne slås i min mave... Det er helt vildt at det kan påvirke mig så meget 
Men faktum er jo at pigen skal med hjem i eftermiddag... Så må jeg jo tage den derfra og hjælpe Idun til at det ikke skal skade hendes forhold til de andre børn i klassen og håbe på at det hjælper pigen i forhold til de andre børn i klassen... Mmm... SUK!!!!!
