Ja, jeg kan se det. Men man bliver nød til at tænke mere på voksen live nogle gange end barndom. Du er helt sikker sådan en åben person, stærk og mange andre ting, fordi du har haft forståelse på mange ting. Jeg synes, at vores børn nogle gange skal have en alt for perfekte liv. Jeg var selv sådan et barn, som ikke kunne holde at andre blev drillet og var helt alene og har prøvet at hjælpe dem. Hjemmefra har min mor altid støttet mig. Det var sådan, at man skal ikke glemme sine venner, men man kan altid prøve at hjælpe andre med at tilbyde dem lidt leg, at sidde sammen eller en legeaftale... Faktisk har min mor snakket med lærerne og sagde, at jeg var sådan og at hun vil støtte dem og at de måske skulle holde øje med det. Og det endte at jeg pludseligt fik roser en gang i mellem og vi fik tit forklaret hvor godt det er at hjælpe andre gennem livet.
Jeg synes, at du skal holde fast på det du tror, og på det der vil hjælpe Idum som voksne. For det er det vi gør, vi opdrager vores børn til at blive bedre voksne og ikke kun at have glade børn uden grund.
Jeg personlig vil helt sikke forklare mit barn situationen, at der måske kommer noget negativ tilbage for nogle mennesker med små hjerne kan ikke forstå, at man kan have mange forskellige slags venner og at det er rigtigt godt at hjælpe mennesker. Og hvis der sker noget rigtigt grimt, så må vi tage det derfra og have en lille aflappet snak med barnets "seje" venner, når de er hjemme hos os og lege. Men det er bare min personlig måde at forstå livet. Det er om at tage en valg og at ikke gemme sig fra det man er (og det der faktisk er en positiv del af personlighed som kommer til at hjælpe meget i fremtiden) og tage også den negativ del som en del at livets oplevelser (så længe der ikke bliver til noget rigtigt grim, men det tror jeg ikke, da Idum er elsket af mange)
Men hvis du ikke kan håndtere sådan noget pga dine egne oplevelser, så må du finde en vej ud. Men lyt til dit hjerte!
Anmeld
