Undskylder på forhånd, men det skal bare ud nu!

Jeg ville bare lige give dig et kæmpe

Jeg forstår dig til fulde

Jeg synes bare i skal klø på. Har hørt noget om at man faktisk har nemmere ved at blive gravid igen efter en SA/MA. Det er bare med at komme igang.

Havde min x og jeg stadig været sammen, så kan du tro vi også var gået igang med det samme igen. Om man har kendt hinanden i ½ år eller 10 år, er da fuldstændig ligegyldigt. Hvis I føler at lige nu er det rette tidspunkt, så skid da hul i, hvad andre tænker/siger om det.

Jeg håber du hurtigt bliver gravid igen

Og ja det er en kæmpe sorg ligegyldigt hvor langt man var henne. Et ønskebarn er et ønskebarn, og det var jo noget i havde glædet jer til. Man føler at man mister en del af sig selv. Man kigger over på sit barn, og tænker hvad det kunne være blevet til. det er umenneskeligt hårdt.

Så jeg forstår dig godt.....og så er det iøvrigt sundt at du får alle dine tanker og frustrationer ud.

Maybrith skriver:

Hey... Det er kun super du kommer ud med det... Har selv en i familien der har mistet.. (5 mdr henne og igennem en alm. fødsel.. uden baby med hjem..  ) Og jeg vil nu sige det samme til dig som jeg sagde til hende...

Giv det tid.. Jeg ved du er ivrig efter at få igen.. Men lad dig selv falde lidt til ro og lad tankerne om det falde lidt til ro... jo mere ivrig du er, jo længere skal jeg næsten garantere dig der går.. for jo mere fokuseret på det man er... ja.. lad tankerne svirre om noget andet i en tid... Og ja.. jeg VED godt det er nemmere sagt end gjort... - dog lykkedes det hende fra min familie.. og hun blev kort efter gravid igen.. Hun er nu godt samme sted i graviditeten som sidst... og denne gang går det bare super.. alt tyder på at de denne gang vil få deres yndige lille datter med hjem..

Håber på det bedste for dig... Krydser i hvert fald fingre her..

Mvh Maybrith...

p.s. det kommer ikke andre folk ved hvornår I bestemmer jer for at få børn sammen.. self kan de have deres mening om det.. men den kan de da holde for sig selv.... min kæreste og jeg fandt ud af vi ventede da jeg var 6 uger henne... - da havde vi kendt hinanden i 8 uger... Vi har nu en datter på 2 til april... har været sammen i 3 år til august... og vi er stadig sammen og lige glade for hinanden som den gang.. Der var også nogle i min familie der var sådan nogle lyseslukkere... jeg valgte bare at ignorere dem og ville bevise overfor dem at de tog fejl.. en af mine kusiner har faktisk udtalt sig (bag min ryg), at hun synes det var for dårligt af os... 7 mdr senere sidder hun og snakker mig "efter munden" direkte op i mit ansigt og siger at hun er ih og åh så ked af at hun ikke har haft kontakt med mig og slet ikke har set maven osv... sådan en KNOLDSPARKER!!!! Det kan jeg SLET IKKE bruge til noget...

Så til dig vil jeg sige.. - er det det rigtige for jer.. så GO FOR IT!!!

Jeg kan godt følge dig og ved godt at når man tænker på det går der længere tid. Mit problem er bare at mine ægløsninger kommer som de skal, men jeg har stort set ikke menstruation med mindre jeg er på p-piller. Der kan gå alt mellem 5 uger til 1½ år mellem mine menstruationer og alligevel har jeg ægløsning som ved normalt cyklus.

Med min datter blev jeg gravid efter 4 måneder uden menstruation, min læge sagde at jeg ikke skulle være bekymret, for jeg ville ikke kunne blive gravid før efter min mens var kommet,og det var først der jeg måtte begynde på p-piller igen, så vi tænkte jo ikke over det som 18 og 19 årige, men da jeg så efter 5 måneder uden mens står med en positiv test og efter en scanning er 8 uger henne, så måtte min læge tage ordene i sig igen.

Denne gang troede min læge at jeg var gravid og jeg blev bedt om at stoppe mine p-piller og uden at komme med en nærmere og længere forklaring, så beskyttede vi os jo ikke på andre måde da jeg ikke kan tåle det og hele min krop sagde mig at jeg var gravid, jeg testede så positivt, men var så ikke så langt henne som vi troede og er derfor endnu engang sprunget en mens over og så blevet gravid på 2 cyklus.

 Jeg kan mærke min ægløsninger hver gang og kan mærke hvilken side, så er slet ikke i tvivl om at jeg har dem, men jeg har bare ikke mine menstruationer.

Hvis vi skulle vente og bruge prævention, så skal vi ud i en hormonspiral, der jeg intet andet kan tåle og kun tog p-pillerne fordi jeg ikke havde råd til spiralen. Hormonspiralen er min sidste udvej og viser det sig også at jeg ikke kan tåle den, så skal jeg sterilliseres, men det er jo ikke løsningen nu og det er derfor vi har fået lov at gå igang igen med det samme.

Jeg tror ikke jeg bliver gravid lige med det samme, men jeg savner det og det er savnet der er det værste. Det er der min utålmodighed rammer mig. Jeg savner maven, jeg savner følelsen af at skabe nyt liv og jeg savner den nyforelskelse jeg gik rundt med til mig selv og min mave og jeg vil bare gerne have det tilbage igen 

Tusind tak for dit svar og din forståelse  

Monica1979 skriver:

 

jeg kender dig ikke med nej hvor slog dit indlæg dog benene væk under mig, det var så rigtigt det du skriver at tabe et foster er da at miste et barn :-( det må være det værste man overhovedet kan være udsat for, at opleve at ens krop siger nej, det kan jeg slet ikke forstille mig hvor forfærdeligt dette må være.

Jeg kan sagtens forstå du gerne vil være gravid hurtigt igen, og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med projekt baby

Monica

Tusind tak og ja, det er til dato det absolut værste jeg i mit liv har oplevet og jeg har faktisk oplevet en hel del trælse ting i mit liv, så det siger en del.

Men endnu engang tak

sweet skriver:

man skal have lov til at brase ud med det hele engang imellem for det kan sku lette så meget :-) jeg har lavet en debat i dag der hedder " er 6. gang lykkens gang.. prøv at gå ind på den og der finder du en der hedder sussie tror jeg det er som har givet mig et link til hendes historie og hvad hun har været igennem..,. og når man har læst det tænker man bare at hvis hun kan så kan jeg også :-)

Tusind tak, det vil jeg lige gøre 

Jeg har ikke så meget andet at sige end at du har fuldstændigt ret.
Og brug du os bare til at læsse af...vi kan alle sammen godt forstå hvordan du har det.
Og så får du liiige et kæmpeknus 

Kærligst
Sussie

hold da op det er da også noget træls noget at være igennem... det du skriver minder meget om min søster... her for 4 år siden fik hun en dreng og ham havde de forsøgt i to år om at lave... så ville de gerne have en mere men efter ca 2 år var der ikke sket noget og hun blev undersøgt... og hun havde de samme problemer med mens.. det viste sig hun havde PCO... hun fik sådan en bestemt kur og blev undersøgt hvornår hun havde ægløsning... så var der en mdr hvor hun var nede og blive undersøgt hvor de sagde hun stadigvæk ikke havde ægløsning så hun gik bare og ventede men så et par uger efter fik hun en fornemmelse af at hun var gravid og rigtig nok det var hun sørme.. og de kunne ikke svare på hvordan da de ikke havde målt nogen ægløsning men god nok var den og hun har lige fået en skøn lille pige...

Jeg tror også det er helt normalt at være drøn utålmodig for at være gravid igen, når man lige har været det og har mistet.

Håber det lykkedes hurtigt igen

CamillaValby skriver:

Hej.

Jeg vil lige starte med at give dit et kæmpe

Og så vil jeg starte med at sige at jeg syntes slet ikke at du skal undskylde. Vi er alle mennesker som har brug for at komme af med en masse følelser, og det har du også

Jeg har aldrig haft en MA, jeg har dog haft SA, bio og en uden for livmoderen også har vi kæmpet i næsten tre år. Og jeg har da klart også brug for at komme af med noget engang i mellem. Så undskyld ikke

Nogle mennesker er ikke så gode til at sætte sig i andres sted, og jeg ved at det er svært, men prøv at lukke ørene.

Hvis der er noget er du velkommen til at skrive til mig, også får du lige et kæmpe

Tusind tak, hvor havde jeg dog brug for at få det ud til andre der har prøvet lidt det samme og andre der har stået med de følelser jeg står med lige nu.

Jeg tager dig på ordet i det med at skrive til dig og endnu engang tak for dit svar, det betyder mere end jeg kan skrive.

Jeg prøver nemlig at lukke ørene, men det er godt nok ikke altid lige nemt og det er utrolig dejligt at vide at jeg ikke er helt galt på den og ikke står alene med de her følelser, selvom jeg aldrig ville ønske det her for nogen.

CmarianN skriver:

så her et lille 

 

pøj pøj 

Tusind tak 

Carina1977 skriver:

Jeg ville bare lige give dig et kæmpe

Jeg forstår dig til fulde

Jeg synes bare i skal klø på. Har hørt noget om at man faktisk har nemmere ved at blive gravid igen efter en SA/MA. Det er bare med at komme igang.

Havde min x og jeg stadig været sammen, så kan du tro vi også var gået igang med det samme igen. Om man har kendt hinanden i ½ år eller 10 år, er da fuldstændig ligegyldigt. Hvis I føler at lige nu er det rette tidspunkt, så skid da hul i, hvad andre tænker/siger om det.

Jeg håber du hurtigt bliver gravid igen

Og ja det er en kæmpe sorg ligegyldigt hvor langt man var henne. Et ønskebarn er et ønskebarn, og det var jo noget i havde glædet jer til. Man føler at man mister en del af sig selv. Man kigger over på sit barn, og tænker hvad det kunne være blevet til. det er umenneskeligt hårdt.

Så jeg forstår dig godt.....og så er det iøvrigt sundt at du får alle dine tanker og frustrationer ud.

Det er lige præcis sådan jeg har det, det med at jeg kan se på Silje hvad jeg går glip af og al den kærlighed jeg havde nået at bygge op til spunken, det var som at få revet mit hjerte ud og trampet det fuldstændig i stykker og så få det sat på plads igen.

Håber at vi ikke skal vente særlig længe og at jeg så får et barn mere ud af det. Selvom jeg havde en graviditet og fødsel fra helvede da jeg fik Silje, så vil jeg hellere gå igennem det en gang til end jeg vil opleve det her.

Alle de gener, ture på fødegangen og begyndene veer, indlæggelser og det frygtelige fødselsforløb, hendes indlæggelse på neonatal og al hendes sygdom er næsten en drøm i forhold til den følelse jeg har nu og jeg går med glæde 14 dage over tid næste gang hvis bare der kommer en sund og velskabt baby ud, ligesom der gjorde med Silje og så tager jeg gerne al sygdommen med også!

Hvor er det dog dejligt at blive forstået