natte88 skriver:
Jeg kan godt forstå din tankegang, og er enig. Det kan have meget med det at gøre, at folk ikke har fundet sig selv endnu, de uforventede graviditeter og mennesker der muligvis ikke er klar. og ja kvindernes fordele at vi har barnet 9 mdr. laengere og tidligere end faedrene....
Det er selvfølgelig også bedre at leve hver sit liv hvis det er bedre for barnet...
For mig bare en sørgelig tanke, ja det er det nok for de fleste, det jo ikke den drøm vi har fået plantet i hovedet fra barn, om at skulle stå enlig... Men tiderne aendre sig jo, og desvaerre (siger jeg) er der rigtig mange, ja naesten lige så mange, delte familier som kaernefamilier..
Det var da godt i fandt ud af det der fungerede for jer, og at dit barn var så ungt kan jeg vel "sagtens" sige... forstå mig ret.. så vokser han op uden at kende andet end mor og far er ikke sammen.
Godt han er faldet lidt mere til ro, det er sikkert go til ham
at i så kan fungere sammen som foraeldre hver for sig er jo bonus
(nu gaetter jeg det fungere?)
tak for dit svar i hvertfald.. 
Ja min søn kan slet ikke huske at vi engang boede sammen med hans far. Og ja vi har et rigtig godt forhold idag. Det var vigtigt for os begge at det skulle fungere. Det er jo barnet det handler om, og ikke os voksne. Det var selvfælgelig svært i starten, hvor der var følelser i klemme. men da vi først var ovre alt det, så har vi haft et rigtig godt samarbejde. Det kan helt sikkert også mærkes på vores søn....han er en utrolig glad dreng, og han har det fint med at far og mor ikke bor sammen. Nu er vi så også så priviligeret at vi bor i samme by, og det er helt sikkert noget der gavner vores søn.