Carina1977 skriver:
Jeg tror måske at det skyldes at det ofte er en uplanlagt graviditet, når man er helt ung mor. Så er det ikke altid at begge parter er parat til at blive forælder. Så kan det jo tit gå galt, fordi det jo kræver en del pludselig at få et barn ind i forholdet. Hvis man er helt ung mor/far, så er det måske heller ikke sikkert man har fundet sig selv helt....fundet sin identitet. Jeg husker da teenage-årene som en svær tid, for der skete en enorm udvikling i den periode. Det kan måske være nogen af grundene til at en del unge mødre er enlige. Men det er jo heldigvis ikke alle unge mødre der er enlig, og det er da så dejligt, når forholdet holder, selvom man er blevet forældre i en tidlig alder 
Nu var jeg selv 23 år da jeg fik min søn, og jeg var parat til at blive mor, men jeg tror desværre ikke min søns far var helt klar. Han fræsede stadigvæk i byen både fredag og lørdag. Efter jeg blev mor gad jeg simpelthen ikke det pjat mere, men ville hellere nyde min søn og give ham en stille og rolig tilværelse. jeg tror jeg blev mere moden end han....men det tror jeg tit at mødre bliver, fordi det jo også er os der bærer rundt på barnet i 9 mdr. og i hele den proces tror jeg vi modner os rigtigt meget.
Det endte i hvert fald med at vi gik fra hinanden da vores søn var knapt 2 år, for vi gik simpelthen i hver vores retning. Idag er jeg 33 år og min søns far er 34 år. Jeg er stadig den der nyder en stille og rolig tilværelse, mens hans far stadig holder af at gå i byen. Han går dog ikke i byen så meget mere....ca. 1-2 gange i måneden. Så han er faldet en del til ro.
Idag kan jeg slet ikke forstå at vi engang var et par, for vi passer bare slet ikke sammen. Men når jeg tænker over det....vi passede måske sammen, dengang vi ikke havde barn.
Jeg kan godt forstå din tankegang, og er enig. Det kan have meget med det at gøre, at folk ikke har fundet sig selv endnu, de uforventede graviditeter og mennesker der muligvis ikke er klar. og ja kvindernes fordele at vi har barnet 9 mdr. laengere og tidligere end faedrene....
Det er selvfølgelig også bedre at leve hver sit liv hvis det er bedre for barnet...
For mig bare en sørgelig tanke, ja det er det nok for de fleste, det jo ikke den drøm vi har fået plantet i hovedet fra barn, om at skulle stå enlig... Men tiderne aendre sig jo, og desvaerre (siger jeg) er der rigtig mange, ja naesten lige så mange, delte familier som kaernefamilier..
Det var da godt i fandt ud af det der fungerede for jer, og at dit barn var så ungt kan jeg vel "sagtens" sige... forstå mig ret.. så vokser han op uden at kende andet end mor og far er ikke sammen.
Godt han er faldet lidt mere til ro, det er sikkert go til ham 
at i så kan fungere sammen som foraeldre hver for sig er jo bonus 
(nu gaetter jeg det fungere?)
tak for dit svar i hvertfald..
