ung mor = enlig mor ?

mig skal man ikke have ondt af.. det da hårdt og træls at være enlig nu.. men har så også snart været enlig i 4 år  

 

men min søns far og jeg var bare ikke skabt for hinanden jo heller ikke alle forhold +25 der holder... 

Bestemt ikke! =)

min mor er 39 og er inden for de sidste par år, flyttet sammen med hendes nye kæreste (forlovede). 

Hun har mig (21, udeboende) og min lillebror på 16 (hjemmeboende). 

Min nye stedfar har en datter på 9 år, og vi kan alle rigtig godt sammen.

Det er det bedste der nogensinde er sket hende 

Jeg gik vel under det der betegnes som "ung mor" jeg var lige blevet 24 da jeg fik Hjalte.

Jeg var enlig helt fra start 

Nu er jeg 27 og er enlig og tja, sådan er det jo bare. Mine ungers far og jeg elsker hinanden meget højt men fungerer simpelthen ikke som par.

Carina1977 skriver:

Ja min søn kan slet ikke huske at vi engang boede sammen med hans far. Og ja vi har et rigtig godt forhold idag. Det var vigtigt for os begge at det skulle fungere. Det er jo barnet det handler om, og ikke os voksne. Det var selvfælgelig svært i starten, hvor der var følelser i klemme. men da vi først var ovre alt det, så har vi haft et rigtig godt samarbejde. Det kan helt sikkert også mærkes på vores søn....han er en utrolig glad dreng, og han har det fint med at far og mor ikke bor sammen. Nu er vi så også så priviligeret at vi bor i samme by, og det er helt sikkert noget der gavner vores søn.

det gavner da nok helt bestemt Og ja han kender ikke til andet så det er jo nomalen for ham Men det er så rigtig godt at man er staerk nok til at taenke på barnet først i sådanne forhold.. det ikke alle der er i stand til det..

god til jer

MHK skriver:

Jeg gik vel under det der betegnes som "ung mor" jeg var lige blevet 24 da jeg fik Hjalte.

Jeg var enlig helt fra start 

 

Nu er jeg 27 og er enlig og tja, sådan er det jo bare. Mine ungers far og jeg elsker hinanden meget højt men fungerer simpelthen ikke som par.

 

Så var det vel også det rigtige valg for jer Sådan kan man jo også vaere lykkelig familie..

Ciinea skriver:

Bestemt ikke! =)

min mor er 39 og er inden for de sidste par år, flyttet sammen med hendes nye kæreste (forlovede). 

Hun har mig (21, udeboende) og min lillebror på 16 (hjemmeboende). 

Min nye stedfar har en datter på 9 år, og vi kan alle rigtig godt sammen.

Det er det bedste der nogensinde er sket hende 

Ja det er jo fantastisk når det udvikler sig for det bedste

Så var det vel også det rigtige valg for jer Sådan kan man jo også vaere lykkelig familie..

Jeg fortryder ikke min datter på nogen måde men jeg kan godt ærge mig lidt over at jeg fik hende med ham, når tingene nu gik som de gik.

Han er den BEDSTE far man kan tænke sig, ingen tvivl om det.

MEN jeg kunne måske godt have tænkt mig at ham jeg havde fået mit andet og sidste barn med, var en jeg skulle leve sammen med  Jeg er ked af altid at skulle dele begge mine børn, både med deres far men også med en anden kvinde på et tidspunkt.

Jeg vil IKKE have flere børn (3 børn med 3 mænd lyder ikke så tiltalende ) og at finde en mand der ingen børn har og ikke vil have nogen biologiske, bliver nok nemmere sagt end gjort 

MHK skriver:

Jeg fortryder ikke min datter på nogen måde men jeg kan godt ærge mig lidt over at jeg fik hende med ham, når tingene nu gik som de gik.

Han er den BEDSTE far man kan tænke sig, ingen tvivl om det.

MEN jeg kunne måske godt have tænkt mig at ham jeg havde fået mit andet og sidste barn med, var en jeg skulle leve sammen med  Jeg er ked af altid at skulle dele begge mine børn, både med deres far men også med en anden kvinde på et tidspunkt.

 

Jeg vil IKKE have flere børn (3 børn med 3 mænd lyder ikke så tiltalende ) og at finde en mand der ingen børn har og ikke vil have nogen biologiske, bliver nok nemmere sagt end gjort 

kan godt følge dig.. det er også en traels situation, når man er nød til at dele på den måde..

desvaerre kan alt ikke gå efter ens egen plan.. men vi laere at få det bedste ud af de valg vi tog..

natte88 skriver:

kan godt følge dig.. det er også en traels situation, når man er nød til at dele på den måde..

desvaerre kan alt ikke gå efter ens egen plan.. men vi laere at få det bedste ud af de valg vi tog..

Præcis og uden ham, havde jeg jo ikke fået lige præcis Kamille 

MHK skriver:

Præcis og uden ham, havde jeg jo ikke fået lige præcis Kamille 

praecis.. så kan man aerge sig over omstaendighederne... men havde du fået barn med en anden på et andet tidspunkt havde det jo ikke vaeret den Kamille du har nu

Tak for alle jeres svar sov godt når i når så langt