En far udenfor kommunikation

DK skriver:

Thilde: Hvad vil du gerne have at vi skal svare dig? Jeg er nervøs nu og tør næsten ikke sige dig min ærlige mening til din tråd af frygt for at blive skældt ud over at være subjektiv, kritisk og arrogant? Hvis kun folk der er helt enige med dig må svare, så har du vel som sådan ikke brug for nogle svar? Hvis du kun har brug for "rygklapperi" så skal du nok tale med nogle veninder som kan give dig det, istedet for at lade fremmede baby.dk brugere kommentere/debattere/hjælpe dig her på siden!

Naturligvis er ALLE herinde subjektive. Vi kan da ikke være andet! Vi er jo ikke eksperter eller psykologer der skal forholde os objektivt til dit og "kærestens" forhold. Vi er jo kvinder og mødre der kun kan give dig svar i forhold til hvad vi selv mener og tænker! -Jeg går ud fra at det også er derfor du er herinde? For at snakke om din situation med andre almindelige dødelige kvinder! Ikke for at få objektiv proffessionel hjælp? Derfor bliver du også nødt til at tage det sure med det søde! Du kan ikke forvente kun at få svar der falder i din smag!

Når alt det her er sagt, så vil jeg sige til dit indlæg, at for mig lyder det ikke til at ham din fyr har tænkt sig at gå helhjertet ind i projekt-barn. Hvis han ville det, så tog han vel selv knoglen og ringede af og til og tjekkede hvordan du havde det, og kom med forslag til samvær med barnet! Hvis det kun skal være samvær med barnet han skal have, så er der vel som sådan heller ikke nogen grund til at han "kigger forbi" før barnet er født? Naturligvis synes jeg at i to skal have afklaret hvor stor forældrerolle han vil have og kan overholde, men deruodver lyder det ikke som om for mig at han vil have andet eller mere end det! Og så vidt jeg forstår ud fra hvad du skriver, så er det vel også alt han har lovet? -Altså at han vil være en far i "weekend-far" omfang for jeres barn? Måske er grunden til at han ikke ringer osv pt at han føler sig lidt fanget af dit stigende behov for "kæresteri". Og det kan jeg sagtens forstå at du har, man bliver lidt mere sårbar og tryghedssøgende som gravid! Måske skal du melde klart ud overfor ham at du bare gerne vil vide hvad han tænker i forhold til barnet, og at du er afklaret med at i to ikke skal være kærester (hvis du altså er det?)

Knus Ditte!

Du kan ikke rigtig gøre andet end at beskytte barnet når tid kommer. Jeg ville gøre det klart over for barnet hvem faderen er og være åben omkring det.

Han har altid sine rettigheder som far, men hvis han ikke rigtig gider, synes jeg, du helt skulle lade være med at kontakte ham.

KaMa skriver:

Jeg har ærlig talt ikke opfattet, at du ville frabede mig mine indlæg. Jeg husker da noget med, at du skulle købe en angelsound af mig, der kunne du da godt skrive? Min hverdag er FYLDT op med alverdens gøremål og det er altså lidt svært at huske, hvem der er blevet fornærmet herinde.. hehe.

Du overdriver ærlig talt RIGTIG meget. Jeg kommenterer på lige fod med de andre - at du ser det som om, at det er værre, er jo nok fordi, at vi tidligere har været uenige. Du fik også skrevet nogle ting omkring at bruge anonym donor, som ikke var så fedt for mig at læse. Jeg kunne dog ikke drømme om at tage det så nært. Jeg kan nemlig 100 pct stå inde for mit valg.

Synes, at du lige skal falde lidt ned - og lade være med at overdrive så meget. De groteske eksempler på, hvordan du ville kunne kommentere mine indlæg måler sig på ingen måde med, at jeg har været og er skeptisk overfor din løsning - lige så vel som halvdelen af baby.dk er (altså dem, der har kommenteret dine tråde.

 

 

Du har ret i, at der er andre end dig, som heller ikke forstår at kommunikere på en respektfuld måde, uden at være belærende og mene, at man har ret til at sige, hvad som helst, når folk opretter et spørgsmål om noget. Det er nok en typisk ting for mange kvinder, at de tror, det er deres ret at opdrage på andre.

Jeg selv er bedre oplært, fordi jeg har arbejdet som terapeut. Og den form for kommunikation er bare ikke ok i min verden. Man skal behandle andre mennesker som ligeværdige, der er herre i eget hus og som træffer præcis de rigtige valg for dem selv. Og man skal ikke pådutte dem ens egen holdning. Det er jo en form for arrogance, hvis man mener, at man er den, der har ret. Hvis andre spør' om feedback eller gode råd eller bare gerne vil høre, hvordan ANDRE har valgt at gøre tingene, så bør man altid tænke det ind i sin reaktion og sit svar, at den anden person altid har ret mht. hvad der er rigtigt og forkert i vedkommendes liv. Det skal ingen andre gøre sig til dommere overfor.

Folk, og her kvinder, som ikke forstår den måde at kommunikere på, vil jeg gerne frabede mig svar fra. Der er nok andre, også på dette site, som godt kan finde ud af det. Og dem er jeg rigtig glad for at få respons fra. Jer andre, som ikke kan fralægge jer det opdragende moder-gen må meget gerne undlade at deltage i mine tråde.

DK skriver:

Thilde: Hvad vil du gerne have at vi skal svare dig? Jeg er nervøs nu og tør næsten ikke sige dig min ærlige mening til din tråd af frygt for at blive skældt ud over at være subjektiv, kritisk og arrogant? Hvis kun folk der er helt enige med dig må svare, så har du vel som sådan ikke brug for nogle svar? Hvis du kun har brug for "rygklapperi" så skal du nok tale med nogle veninder som kan give dig det, istedet for at lade fremmede baby.dk brugere kommentere/debattere/hjælpe dig her på siden!

Naturligvis er ALLE herinde subjektive. Vi kan da ikke være andet! Vi er jo ikke eksperter eller psykologer der skal forholde os objektivt til dit og "kærestens" forhold. Vi er jo kvinder og mødre der kun kan give dig svar i forhold til hvad vi selv mener og tænker! -Jeg går ud fra at det også er derfor du er herinde? For at snakke om din situation med andre almindelige dødelige kvinder! Ikke for at få objektiv proffessionel hjælp? Derfor bliver du også nødt til at tage det sure med det søde! Du kan ikke forvente kun at få svar der falder i din smag!

Når alt det her er sagt, så vil jeg sige til dit indlæg, at for mig lyder det ikke til at ham din fyr har tænkt sig at gå helhjertet ind i projekt-barn. Hvis han ville det, så tog han vel selv knoglen og ringede af og til og tjekkede hvordan du havde det, og kom med forslag til samvær med barnet! Hvis det kun skal være samvær med barnet han skal have, så er der vel som sådan heller ikke nogen grund til at han "kigger forbi" før barnet er født? Naturligvis synes jeg at i to skal have afklaret hvor stor forældrerolle han vil have og kan overholde, men deruodver lyder det ikke som om for mig at han vil have andet eller mere end det! Og så vidt jeg forstår ud fra hvad du skriver, så er det vel også alt han har lovet? -Altså at han vil være en far i "weekend-far" omfang for jeres barn? Måske er grunden til at han ikke ringer osv pt at han føler sig lidt fanget af dit stigende behov for "kæresteri". Og det kan jeg sagtens forstå at du har, man bliver lidt mere sårbar og tryghedssøgende som gravid! Måske skal du melde klart ud overfor ham at du bare gerne vil vide hvad han tænker i forhold til barnet, og at du er afklaret med at i to ikke skal være kærester (hvis du altså er det?)

Knus Ditte!

 over and out

<---  <---

DK skriver:

Thilde: Hvad vil du gerne have at vi skal svare dig? Jeg er nervøs nu og tør næsten ikke sige dig min ærlige mening til din tråd af frygt for at blive skældt ud over at være subjektiv, kritisk og arrogant? Hvis kun folk der er helt enige med dig må svare, så har du vel som sådan ikke brug for nogle svar? Hvis du kun har brug for "rygklapperi" så skal du nok tale med nogle veninder som kan give dig det, istedet for at lade fremmede baby.dk brugere kommentere/debattere/hjælpe dig her på siden!

Naturligvis er ALLE herinde subjektive. Vi kan da ikke være andet! Vi er jo ikke eksperter eller psykologer der skal forholde os objektivt til dit og "kærestens" forhold. Vi er jo kvinder og mødre der kun kan give dig svar i forhold til hvad vi selv mener og tænker! -Jeg går ud fra at det også er derfor du er herinde? For at snakke om din situation med andre almindelige dødelige kvinder! Ikke for at få objektiv proffessionel hjælp? Derfor bliver du også nødt til at tage det sure med det søde! Du kan ikke forvente kun at få svar der falder i din smag!

Når alt det her er sagt, så vil jeg sige til dit indlæg, at for mig lyder det ikke til at ham din fyr har tænkt sig at gå helhjertet ind i projekt-barn. Hvis han ville det, så tog han vel selv knoglen og ringede af og til og tjekkede hvordan du havde det, og kom med forslag til samvær med barnet! Hvis det kun skal være samvær med barnet han skal have, så er der vel som sådan heller ikke nogen grund til at han "kigger forbi" før barnet er født? Naturligvis synes jeg at i to skal have afklaret hvor stor forældrerolle han vil have og kan overholde, men deruodver lyder det ikke som om for mig at han vil have andet eller mere end det! Og så vidt jeg forstår ud fra hvad du skriver, så er det vel også alt han har lovet? -Altså at han vil være en far i "weekend-far" omfang for jeres barn? Måske er grunden til at han ikke ringer osv pt at han føler sig lidt fanget af dit stigende behov for "kæresteri". Og det kan jeg sagtens forstå at du har, man bliver lidt mere sårbar og tryghedssøgende som gravid! Måske skal du melde klart ud overfor ham at du bare gerne vil vide hvad han tænker i forhold til barnet, og at du er afklaret med at i to ikke skal være kærester (hvis du altså er det?)

Knus Ditte!

Jeg har ikke bedt folk kommentere på mit forhold til barnets far. Hvor læser du det ?

Jeg har bedt om nogle bud på, hvad man gør med en far, som ikke selv tager kontakt, når man har et behov for at lave nogle aftaler. Bl.a. hvad lovgivningen og statsamtet siger om disse ting og hvordan normal procedure er.

Hvordan barnets far og jeg har indrettet os som forældre, er jo sagen fuldstændig uvedkommende. Man ville kunne se lignende eller andre problemer i mange andre variationer af relationer far og mor imellem. Og jeg er dødtræt af at høre andres meninger om det. Jeg HAR truffet en beslutning om dette for meget længe siden, at det er den optimale løsning for både mig og mit barn og jeg tror på den kærlighed og frihed, der er i det. Og så er jeg sådan set fuldkommen revnende ligeglad med, hvad andre mener om den sag. Jeg ved da godt, at der er mange i dette lille samfund, som ikke kan tænke særlig langt ud over deres små firkantede parcelhusgrunde. Men det er jo i og for sig deres problem. Min verden er heldigvis større end det og det takker jeg både gud og min egen store sjæl for, for jeg ku slet ikke holde ud at leve i så små sko.

Du må meget gerne kommentere på selve problemstillingen: manglende kommunikation med faderen, men du (og andre) må også samtidig  forstå, at det IKKE hænger sammen med, hvordan vores relation er, kærester eller ikke kærester, men er et spm om PERSONLIGHED. Barnets far og jeg ku sagtens være kærester og have nøjagtig samme problemer. Det er IKKE et spm om han vil eller ikke vil mig eller barnet, for det vil han, men et spm om, hvordan man som menneske reagerer i forskellige situationer. Som jeg HAR skrevet tidligere, og jeg begynder efterhånden at føle at jeg gentager mig selv i det uendelige, så har han samme problem med ANDRE mennesker...... Gid folk dog ville læse, hvad jeg skriver. Det ville gøre tingene lidt nemmere........

thilde-tusindfryd skriver:

Jeg har ikke bedt folk kommentere på mit forhold til barnets far. Hvor læser du det ?

Jeg har bedt om nogle bud på, hvad man gør med en far, som ikke selv tager kontakt, når man har et behov for at lave nogle aftaler. Bl.a. hvad lovgivningen og statsamtet siger om disse ting og hvordan normal procedure er.

Hvordan barnets far og jeg har indrettet os som forældre, er jo sagen fuldstændig uvedkommende. Man ville kunne se lignende eller andre problemer i mange andre variationer af relationer far og mor imellem. Og jeg er dødtræt af at høre andres meninger om det. Jeg HAR truffet en beslutning om dette for meget længe siden, at det er den optimale løsning for både mig og mit barn og jeg tror på den kærlighed og frihed, der er i det. Og så er jeg sådan set fuldkommen revnende ligeglad med, hvad andre mener om den sag. Jeg ved da godt, at der er mange i dette lille samfund, som ikke kan tænke særlig langt ud over deres små firkantede parcelhusgrunde. Men det er jo i og for sig deres problem. Min verden er heldigvis større end det og det takker jeg både gud og min egen store sjæl for, for jeg ku slet ikke holde ud at leve i så små sko.

Du må meget gerne kommentere på selve problemstillingen: manglende kommunikation med faderen, men du (og andre) må også samtidig  forstå, at det IKKE hænger sammen med, hvordan vores relation er, kærester eller ikke kærester, men er et spm om PERSONLIGHED. Barnets far og jeg ku sagtens være kærester og have nøjagtig samme problemer. Det er IKKE et spm om han vil eller ikke vil mig eller barnet, for det vil han, men et spm om, hvordan man som menneske reagerer i forskellige situationer. Som jeg HAR skrevet tidligere, og jeg begynder efterhånden at føle at jeg gentager mig selv i det uendelige, så har han samme problem med ANDRE mennesker...... Gid folk dog ville læse, hvad jeg skriver. Det ville gøre tingene lidt nemmere........

Men bortset fra det, så har du ikke helt forstået sammenhængen og heller ikke min relation til faderen og ergo er dine konklusioner også forkerte....

Og så er jeg ikke enig med dig i det med kommunikation. Ja, vi er alle sammen kvinder, men man kan godt ha respekt for hinanden og det menneske, man skriver til - jeg har svaret på dette andetsteds, gider ikke gentage mig selv.

Baagøe skriver:

Du kan ikke rigtig gøre andet end at beskytte barnet når tid kommer. Jeg ville gøre det klart over for barnet hvem faderen er og være åben omkring det.

Han har altid sine rettigheder som far, men hvis han ikke rigtig gider, synes jeg, du helt skulle lade være med at kontakte ham.

Hvad ville du så sige til dit barn ? Altså omkring faderen ?

Det er nemlig det, der volder mig problemer. Hvad skal jeg sige til mit barn.....

Jamen du har skam en far lille ven. Far er bare langt væk....ja, jeg ved ikke, hvornår han kommer og besøger dig lille ven.....det er op til far....

Hvad fanden siger man til sådan en lille størrelse ?

Jeg er godt klar over, at det selvfølgelig ikke er relevant, før hun kan tale og forstå. Så indtil da, skal jeg måske bare gøre som om der ikke ER nogen far og hygge mig alene sammen med hende og så se, hvad faderen tager sig sammen til.

Mht. at han ikke vil. Jo, det tror jeg bestemt at han gerne vil. Det er andre ting, der gør, at han ikke tager kontakten - som jeg vist har fået forklaret rigeligt i svar til andre by now

thilde-tusindfryd skriver:

Hvad ville du så sige til dit barn ? Altså omkring faderen ?

Det er nemlig det, der volder mig problemer. Hvad skal jeg sige til mit barn.....

Jamen du har skam en far lille ven. Far er bare langt væk....ja, jeg ved ikke, hvornår han kommer og besøger dig lille ven.....det er op til far....

Hvad fanden siger man til sådan en lille størrelse ?

Jeg er godt klar over, at det selvfølgelig ikke er relevant, før hun kan tale og forstå. Så indtil da, skal jeg måske bare gøre som om der ikke ER nogen far og hygge mig alene sammen med hende og så se, hvad faderen tager sig sammen til.

Mht. at han ikke vil. Jo, det tror jeg bestemt at han gerne vil. Det er andre ting, der gør, at han ikke tager kontakten - som jeg vist har fået forklaret rigeligt i svar til andre by now

Jeg fortæller af og til Laura om sin far og viser hende billeder af ham. Ellers venter jeg til hun bliver større og selv begynder at stille spørgsmål. Jeg har tænkt mig at sige, hendes far selv vil forklare hende, hvorfor han ikke har været i hendes liv, når hun bliver større

DK skriver:

Thilde: Hvad vil du gerne have at vi skal svare dig? Jeg er nervøs nu og tør næsten ikke sige dig min ærlige mening til din tråd af frygt for at blive skældt ud over at være subjektiv, kritisk og arrogant? Hvis kun folk der er helt enige med dig må svare, så har du vel som sådan ikke brug for nogle svar? Hvis du kun har brug for "rygklapperi" så skal du nok tale med nogle veninder som kan give dig det, istedet for at lade fremmede baby.dk brugere kommentere/debattere/hjælpe dig her på siden!

Naturligvis er ALLE herinde subjektive. Vi kan da ikke være andet! Vi er jo ikke eksperter eller psykologer der skal forholde os objektivt til dit og "kærestens" forhold. Vi er jo kvinder og mødre der kun kan give dig svar i forhold til hvad vi selv mener og tænker! -Jeg går ud fra at det også er derfor du er herinde? For at snakke om din situation med andre almindelige dødelige kvinder! Ikke for at få objektiv proffessionel hjælp? Derfor bliver du også nødt til at tage det sure med det søde! Du kan ikke forvente kun at få svar der falder i din smag!

Når alt det her er sagt, så vil jeg sige til dit indlæg, at for mig lyder det ikke til at ham din fyr har tænkt sig at gå helhjertet ind i projekt-barn. Hvis han ville det, så tog han vel selv knoglen og ringede af og til og tjekkede hvordan du havde det, og kom med forslag til samvær med barnet! Hvis det kun skal være samvær med barnet han skal have, så er der vel som sådan heller ikke nogen grund til at han "kigger forbi" før barnet er født? Naturligvis synes jeg at i to skal have afklaret hvor stor forældrerolle han vil have og kan overholde, men deruodver lyder det ikke som om for mig at han vil have andet eller mere end det! Og så vidt jeg forstår ud fra hvad du skriver, så er det vel også alt han har t? -Altså at han vil være en far i "weekend-far" omfang for jeres barn? Måske er grunden til at han ikke ringer osv pt at han føler sig lidt fanget af dit stigende behov for "kæresteri". Og det kan jeg sagtens forstå at du har, man bliver lidt mere sårbar og tryghedssøgende som gravid! Måske skal du melde klart ud overfor ham at du bare gerne vil vide hvad han tænker i forhold til barnet, og at du er afklaret med at i to ikke skal være kærester (hvis du altså er det?)

Knus Ditte!

Jeg er helt enig

Til TS: Jeg synes, du skal lade være med at kontakte faderen både for din egen og for din kommende datters skyld. Hvis han virkelig var så interesseret i at blive far, så havde han også ageret anderledes - tro mig.

Gem mails, sms'er og anden korrespondance, for så kan du sige, at du har gjort dit for at han skal se sin datter. Som en anden også skriver, kunne du med fordel begynde at skrue bissen lidt på og sige til ham, at nu er det altså nu, hvis han vil deltage. Det er helt og holdent HANS valg, hvorvidt han ønsker at deltage eller ej og uanset hvordan du vælger at agere, så har han altid et valg...

thilde-tusindfryd skriver:

Jo vores forhold er afklaret, forstået på den måde, at vi er enige om, at tage det som det kommer, se tiden an og gøre, som vi nu har lyst til.

Det kan godt være, at det ikke lyder som afklaring i andre menneskers ører, men det kommer jo an på, hvilket forhold man har til relationer. Om det er sådan noget, der skal puttes i firkantede kasser som traditionelle forhold, fx at enten er man kærester eller også er man ikke. Det har aldrig været vores udgangspunkt og det er egentlig heller ikke det konflikten handler om for mig. Det har fungeret ok indtil nu. Men nu hvor der kommer en lille, føler jeg et andet behov, som er svært at få ham til at forstå eller reagere på. Måske håber han på, at det kan fortsætte som indtil, men det er jo svært, når en lille pige har behov og ønsker til ham som far.

Problemet er, at jeg ikke kan lave aftaler med ham. At vores snakke om dit og hint, om behov og ønsker fx. tilsyneladende går hen over hovedet på ham, selvom han i samtalerne med mig virker til at forstå og ønske at imødekomme behovene. Det er meget frustrerende for mig, at han siger eet, men gør noget andet. Eller måske slet ikke GØR noget, men lader stå til. Så ved jeg jo ikke, hvad jeg kan regne med.

Jeg oplever, at han har en brist på det punkt, hvad relationer angår. Der er et eller andet der, der ikke fungerer for ham, som gør, at man ikke kan regne med ham. Jeg kan jo se, at han gør det samme med andre af hans relationer. Han har meget svært ved at stå til regnskab, tage ansvar og være konsekvent i sine relationer. Han har selv indrømmet, at det måske handler om, at han gerne vil både blæse og ha mel i munden (som man siger). Han håber på, at "problemerne" forsvinder og at folk så bøjer sig for hans ønsker og behov. Og det handler nok dybest set om manglende selverkendelse og manglende psykologisk/menneskelig forståelse for menneskers psykiske og sociale måde at fungere på. Han ser ikke så dybt, så at sige.....og skal ret tit ha tingene skåret ud i pap. Måske en typisk landmand/ingeniør - ved det ikke. Synes ihf jeg skal sige ting rigtig mange gange og som sagt, det at lave aftaler er som at slå i en pude. Den giver bare efter og ellers sker der ikke en skid Faktisk et godt billede på det....

Men der syntes jeg lidt du modsiger dig selv, I har en aftale om at tage det som det kommer, hvorfor skulle han så lave aftaler og overholde dem, han har jo en aftale om at I ser det an, I er i så prikær en situation at man ikke kan få det både og.. 

Det jeg mener er, at du lige nu ikke kan stille krav op, fordi du har valgt at det er ikke sådan jeres forhold I skal have, derfor foreslår jeg og flere andre (ikke at du absolut skal proppe alt i kasser) men at du skal tænke på dit barn og hvad hun har behov for i fremtiden - og det er vel at hendes far er der for hende, jamen for at sikre sig det, så er I nødt til at have nogle helt klare aftaler, fordi når først et barn bliver født så er det bare noget helt andet, ens følelser tager over, og jeg siger det virkelig for din egen skyld - få styr på det inden, du bliver overvældet af følelser når først din barn kommer, og det at skulle overskue et on/off relation med hendes far oveni.. ja lad os bare sige at man har nok i at have fået et barn..