En far udenfor kommunikation

lillespurv20 skriver:

det kan der blive en hed debat om tror jeg, men jeg ville vælge det, for ville ikke kunne bære at se min skuffede datter i øjne når far ENDNU engang svigtede hende.. og som du skriver finder du jo nok engang en kæreste/mand hun kan se som en farrolle

Ja, det er også sådan jeg har det, men jeg synes, det er utrolig svært at vide, hvad der er bedst at gøre.

Synes også det ville være synd for hende slet ikke at have en relation til sin far, for han er jo en god far på mange måder. Hans to unger nu, viser tydeligvis tillid og kærlighed til ham, hænger på ham hele tiden og virker meget knyttet til ham. Det ku jeg godt unde min datter også.

Men det er bare så fandens vanskeligt, når han ikke vil forpligte sig til en aftale. Tror netop han er bange for at skuffe. Han er bange for at svigte, altså for ikke at ku leve op til de aftaler han laver og derfor vil han helst ikke lave nogen. Det kan godt være, at når den lille først er her, så stiller han op, men jeg er jo også nødt til at have en vis sikkerhed for, at han er der, og hvornår, for jeg har også brug for at ku planlægge.

Han har jo faste aftaler med moderen til sine to nuværende børn og ser ungerne hver 2. weekend, så det kan da åbenbart lade sig gøre for ham.

thilde-tusindfryd skriver:

Ja, det er også sådan jeg har det, men jeg synes, det er utrolig svært at vide, hvad der er bedst at gøre.

Synes også det ville være synd for hende slet ikke at have en relation til sin far, for han er jo en god far på mange måder. Hans to unger nu, viser tydeligvis tillid og kærlighed til ham, hænger på ham hele tiden og virker meget knyttet til ham. Det ku jeg godt unde min datter også.

Men det er bare så fandens vanskeligt, når han ikke vil forpligte sig til en aftale. Tror netop han er bange for at skuffe. Han er bange for at svigte, altså for ikke at ku leve op til de aftaler han laver og derfor vil han helst ikke lave nogen. Det kan godt være, at når den lille først er her, så stiller han op, men jeg er jo også nødt til at have en vis sikkerhed for, at han er der, og hvornår, for jeg har også brug for at ku planlægge.

Han har jo faste aftaler med moderen til sine to nuværende børn og ser ungerne hver 2. weekend, så det kan da åbenbart lade sig gøre for ham.

lillespurv20 skriver:

Ja, det ville selvfølgeligt være dejligt hvis hun kunne få et dejligt forhold til sin far, men det skal bare foregå på barnets tarv og ikke forældrenes! men ja, det kan være når han først ser vidunderet at følelserne i ham ændres og igen, der går jo meget længe inden han skal have hende på weekend ovs. håber på det bedste og at han mander sig lidt op

Jeg synes også, at det ville være synd for ham, hvis han gik glip af sin datter. Han har altid virket glad, når han har været med til scanningerne og da vi var til MD og kønsscanning sidst, var det tydeligt, at han glædede sig til at fortælle sin nuværende datter, at hun sku ha en lillesøster - det har hun nemlig ønsket sig.

Så jeg synes egentlig, det er synd for ham, og for børnene - for min datter og hans børn mister jo også en søster/bror - at han ikke kan forstå alvoren i det. Altså at han er nødt til at forpligte sig og stille op til nogle aftaler og tage dette her alvorligt. Også tage vores relation og det , jeg siger, alvorligt, for det er trods alt mig, han skal lave aftalerne med.

Men som sædvanlig, så virker det til, at han tror, at konflikter, krav og potentielle problemer bare forsvinder af sig selv, hvis han ignorerer det og gør som ingenting. At så får han det, som han vil ha det og vi andre tilpasser os omkring ham. Så behøver han ikke ændre på noget og behøver ikke anstrenge sig. Så kommer tingene til ham, som de plejer.

Men der er jeg stædig, for det er ikke sådan en relation jeg ønsker, hverken for mig selv eller mit barn.

Jeg synes at det vil være for tidligt at afskrive ham. Vent til barnet er født og hvis I ikke kan få en aftale mellem jer med hvor meget han skal se barnet, så synes jeg I skal tage i amtet.

Jeg synes du skal stoppe "venskab med mere". Det gør det hele meget mere kompliceret. Som du selv siger, så gælder det bebs nu. Så jeg ville sige, at det bedste vil være 100 procent venner eller hvad man siger. Dvs ingen kæresteri eller sex, det er jo også lidt tydeligt, at han jo ikke vil have dig som kæreste og derfor skal du heller ikke lade ham få "goderne"

tinasmor skriver:

Jeg synes at det vil være for tidligt at afskrive ham. Vent til barnet er født og hvis I ikke kan få en aftale mellem jer med hvor meget han skal se barnet, så synes jeg I skal tage i amtet.

Jeg synes du skal stoppe "venskab med mere". Det gør det hele meget mere kompliceret. Som du selv siger, så gælder det bebs nu. Så jeg ville sige, at det bedste vil være 100 procent venner eller hvad man siger. Dvs ingen kæresteri eller sex, det er jo også lidt tydeligt, at han jo ikke vil have dig som kæreste og derfor skal du heller ikke lade ham få "goderne"

Ja sex og småkæresteri kan da klart gøre det mere kompliceret. Og det er da heller ikke så tit længere, at vi er sammen. Vi har ikke haft sex siden jul, så det er jo ikke ligefrem et regelmæssigt forhold. Men problemet er, at vi har svært ved at holde fingrene fra hinanden. Det gør det ikke nemmere, at der altid er overnatning involveret, fordi vi bor 150 km fra hinanden.

Men vi prøver hele tiden som udgangspunkt at holde det platonisk.

Men jeg tror nu heller ikke, at det løser problemet, for mit problem med ham lige nu er også det meget ustabile venskab og kommunikation. På alle punkter er det hele tiden mig, der skal tage initiativ og det er jeg bare træt af. Hvis han vil mig og sin datter noget, så må  han jo selv lære at tage initiativ og vise det.

Det er måske et forsøg på opdragelse fra min side, men det er også en måde at sige stop for noget, som ikke er holdbart for mig og som jeg kan frygte heller ikke er holdbart for min datter. Man er jo nødt til at vide, hvor man har folk og at man kan regne med dem.

En anden side af sagen er, at jeg er bange for at blive uvenner med ham, hvis jeg blir alt for skrap. Vi har hele tiden været enige om, at selfølgelig finder vi ud af det, for vi er jo voksne og fornuftige mennesker begge to. Og han har hele tiden sagt, at hans første prioritet er, at barnet har det godt, så han ku aldrig drømme om, at komme og kræve fælles forældremyndighed eller skabe ballade og komme på tværs, hvis vi ikke var enige om noget. Hvis barnet ellers trives, så lader han gerne mig om det. Men....han vil dog gerne se sit barn og have en relation til barnet. Hvilket jeg selvfølgelig også har givet udtryk for et ønske om som noget positivt.

Men jeg har bare set så frygtelig mange dårlige eksempler på, hvordan det kan gå galt. Og blir man først uvenner, så er fanden løs og folk slås i statsamtet eller retten og hva ved jeg. Det håber jeg virkelig, vi kan blive fri for

Rockertand skriver:

Hvis jeg har forstået jeres forhold korrekt, så skulle han være sæddonor, og du skulle være enlig mor.......men som jeg har læst dine indlæg over tid, så er der fra din side opstået noget forvirring i takt med hormonerne?

Helt ærligt, så virker han (stadig) ikke interesseret i andet end "venskab med mere", som jeg vælger at tolke som sex og intet andet.

Det indlæg, du har skrevet nu, er lige netop det, jeg frygtede, da du kom med den meget alternative idé omkring jeres forhold og undfangelse af et barn, der er helt uforskyldt i denne situation.

Spørgsmålet er nu, om dine forventninger til hans rolle i jeres liv er helt urealistiske - og at du lever din tilværelse på et håb, som aldrig har været og aldrig kommer til at være sandhed?

HELT enig.

Man havde set det her i kortene. Synes, det er rigtig synd for den ufødte pige, at det er blevet sådan med faren.

Manden er så konfliktsky, hvis han turde, var han løbet skrigende bort.

Sæt ham fri og lad ham være den sæddonor, som han oprindeligt var tiltænkt. Så kan datteren kontakte ham, når hun bliver gammel nok.

thilde-tusindfryd skriver:

Ja sex og småkæresteri kan da klart gøre det mere kompliceret. Og det er da heller ikke så tit længere, at vi er sammen. Vi har ikke haft sex siden jul, så det er jo ikke ligefrem et regelmæssigt forhold. Men problemet er, at vi har svært ved at holde fingrene fra hinanden. Det gør det ikke nemmere, at der altid er overnatning involveret, fordi vi bor 150 km fra hinanden.

Men vi prøver hele tiden som udgangspunkt at holde det platonisk.

Men jeg tror nu heller ikke, at det løser problemet, for mit problem med ham lige nu er også det meget ustabile venskab og kommunikation. På alle punkter er det hele tiden mig, der skal tage initiativ og det er jeg bare træt af. Hvis han vil mig og sin datter noget, så må  han jo selv lære at tage initiativ og vise det.

Det er måske et forsøg på opdragelse fra min side, men det er også en måde at sige stop for noget, som ikke er holdbart for mig og som jeg kan frygte heller ikke er holdbart for min datter. Man er jo nødt til at vide, hvor man har folk og at man kan regne med dem.

En anden side af sagen er, at jeg er bange for at blive uvenner med ham, hvis jeg blir alt for skrap. Vi har hele tiden været enige om, at selfølgelig finder vi ud af det, for vi er jo voksne og fornuftige mennesker begge to. Og han har hele tiden sagt, at hans første prioritet er, at barnet har det godt, så han ku aldrig drømme om, at komme og kræve fælles forældremyndighed eller skabe ballade og komme på tværs, hvis vi ikke var enige om noget. Hvis barnet ellers trives, så lader han gerne mig om det. Men....han vil dog gerne se sit barn og have en relation til barnet. Hvilket jeg selvfølgelig også har givet udtryk for et ønske om som noget positivt.

Men jeg har bare set så frygtelig mange dårlige eksempler på, hvordan det kan gå galt. Og blir man først uvenner, så er fanden løs og folk slås i statsamtet eller retten og hva ved jeg. Det håber jeg virkelig, vi kan blive fri for

Jamen bliv du bare en anelse skrap og spørg ham ad, hvad han forventer der skal ske. Skriv nogle punkter op som du mener er vigtige og gå ham på klingen fordi du bliver usikker på tingene og gerne vil vide hvor du har ham, Få nogle aftaler i stand på forhånd og på skrift i begge måske kunne underskrive, så har du da også noget at dokumentere hvis der er noget der går galt.

KaMa skriver:

HELT enig.

Man havde set det her i kortene. Synes, det er rigtig synd for den ufødte pige, at det er blevet sådan med faren.

Manden er så konfliktsky, hvis han turde, var han løbet skrigende bort.

Sæt ham fri og lad ham være den sæddonor, som han oprindeligt var tiltænkt. Så kan datteren kontakte ham, når hun bliver gammel nok.

 

Jeg gider simpelthen ikke de der respektløse indlæg fra kvinder som dig, som slet ikke har begreb om, hvad der foregår. Så undlad venligst at skrive. Jeg har tidligere bedt dig om, at lade være med at kommentere mine indlæg og det gælder stadig. Jeg kan på ingen måde bruge din form for respons til noget som helst.

Ikke nok med at du rammer fuldstændig forbi, men du har heller ikke anstændighed nok til at lytte til, hvad jeg siger og respektere, at jeg ikke er enig med dig og oplever det anderledes. Det er afsindig arrogant af dig at tro, og blive ved med at holde fast på, at du ved, hvad der foregår, når du hverken kender mig eller min ven eller vores relation. Du må jo have meget høje tanker om dig selv og dine egne evner til at analysere andre mennesker. Desværre er det indbilske evner, som ikke stemmer med virkeligheden. Og det er utrolig respektløs, at du ignorerer mine tilbagemeldinger og at jeg siger, at du er forkert på den.

Hvis jeg kunne, så ville jeg blokere dig, så du ikke kunne genere mig igen.

Jeg vil samtidig bede andre, der har lyst til at læse indlæggene her og kommentere, om at ignorere KaMa's respons og undlade at køre videre i det spor. Det vil ihf ikke være noget, som jeg vil kommentere på, da det er skudt fuldstændig forbi.

thilde-tusindfryd skriver:

Jeg gider simpelthen ikke de der respektløse indlæg fra kvinder som dig, som slet ikke har begreb om, hvad der foregår. Så undlad venligst at skrive. Jeg har tidligere bedt dig om, at lade være med at kommentere mine indlæg og det gælder stadig. Jeg kan på ingen måde bruge din form for respons til noget som helst.

Ikke nok med at du rammer fuldstændig forbi, men du har heller ikke anstændighed nok til at lytte til, hvad jeg siger og respektere, at jeg ikke er enig med dig og oplever det anderledes. Det er afsindig arrogant af dig at tro, og blive ved med at holde fast på, at du ved, hvad der foregår, når du hverken kender mig eller min ven eller vores relation. Du må jo have meget høje tanker om dig selv og dine egne evner til at analysere andre mennesker. Desværre er det indbilske evner, som ikke stemmer med virkeligheden. Og det er utrolig respektløs, at du ignorerer mine tilbagemeldinger og at jeg siger, at du er forkert på den.

Hvis jeg kunne, så ville jeg blokere dig, så du ikke kunne genere mig igen.

Jeg vil samtidig bede andre, der har lyst til at læse indlæggene her og kommentere, om at ignorere KaMa's respons og undlade at køre videre i det spor. Det vil ihf ikke være noget, som jeg vil kommentere på, da det er skudt fuldstændig forbi.

Jeg mener du gå over grænsen her! Det her er en offentlig babyside og du kan på ingen diktere hvem og hvad der må skrives eller kommenteres på i dine indlæg.

thilde-tusindfryd skriver:

Jeg gider simpelthen ikke de der respektløse indlæg fra kvinder som dig, som slet ikke har begreb om, hvad der foregår. Så undlad venligst at skrive. Jeg har tidligere bedt dig om, at lade være med at kommentere mine indlæg og det gælder stadig. Jeg kan på ingen måde bruge din form for respons til noget som helst.

Ikke nok med at du rammer fuldstændig forbi, men du har heller ikke anstændighed nok til at lytte til, hvad jeg siger og respektere, at jeg ikke er enig med dig og oplever det anderledes. Det er afsindig arrogant af dig at tro, og blive ved med at holde fast på, at du ved, hvad der foregår, når du hverken kender mig eller min ven eller vores relation. Du må jo have meget høje tanker om dig selv og dine egne evner til at analysere andre mennesker. Desværre er det indbilske evner, som ikke stemmer med virkeligheden. Og det er utrolig respektløs, at du ignorerer mine tilbagemeldinger og at jeg siger, at du er forkert på den.

Hvis jeg kunne, så ville jeg blokere dig, så du ikke kunne genere mig igen.

Jeg vil samtidig bede andre, der har lyst til at læse indlæggene her og kommentere, om at ignorere KaMa's respons og undlade at køre videre i det spor. Det vil ihf ikke være noget, som jeg vil kommentere på, da det er skudt fuldstændig forbi.

Det her en offentlig debat, som jeg deltager i, hvis jeg føler, at jeg har noget at bidrage med.

Hvis du ikke vil læse eller forholde dig til det, så kan du bare springe mine indlæg over.

Hvis du har et problem med min debatstil, så skal du anmelde mig, og så kan staff forholde sig til, om jeg er gået over stregen. Jeg anmelder i hvert fald det indlæg, du her har skrevet, da det går langt over grænsen for, hvad der er okay at skrive.