Tjuhl skriver:
jeg var jo hjemmeføder, så jeg havde forberedt fødslen sammen med Søren. det var ham og mig sammen om det her. jordemoderen skulle være en slags professionel hjælper, der kunne vejlede os og sørge for barnet havde det godt når det kom ud. Efter råd fra jordemoderen jeg gik hos, valgte vi en såkaldt praktisk gris. fordi det kan være rart til hjemmefødsler, at der er een, der ikke som sådan skal deltage i fødslen, fx holde hånd med den fødende osv., som man kan sende rundt efter lagener og håndklæder og vand og kaffe og alt det der. een som jordemoderen især kan hundse lidt med 
det blev min mor.
Da fødslen startede havde jeg virkelig den fornemmelse, at det her kunne Søren og jeg sagtens klare selv. vi ringede dog efter min mor, som planen foreskrev og hun kom. vi ringede også til fødeafdelingen på svendborg og fortalte at der var en fødsel igang, men jeg sagde at jeg ikke havde brug for en jordemoder endnu og de sagde jeg bare skulle ringe når jeg havde. Det hele gik helt som jeg havde forestillet mig. jeg kunne koncentrere mig om mit vearbejde og Søren holdt i hånd og støttede når jeg skulle op og stå for at hjælpe barnet ned. alt gik strålende. så kom der vestorm, og jeg kravlede rundt på gulvet og vi var enige om, at nu måtte baby være liiiige på trapperne. så vi ringede til fødegangen, der skulle sende en jordemoder. hun skulle så komme fra odense og det tog hende spøjst nok 3 timer 
hun kom desuden med en jordemoderstuderende også, hvilket jeg havde frabedt mig meget tydeligt! vi fik en jordemoder ind ad døren, der direkte proklamerede at "her bestemmer jeg!" og det var bare slet ikke det vi havde forberedt os på. hun skulle jo sådan set bare fungerer som hjælper, fødslen var min og Sørens!
så skete der jo det uhyggelige, at vi i panik og huj og hast måtte afsted til fødegangen, da Sols hjertelyd forsvandt. Så stod der pludselig 3 ambulancemænd i stuen. og da jeg nåede ind til fødegangen (alene, jordemoderen valgte at Søren ikke måtte komme med i ambulancen, så han måtte køre med den jordemoderstuderende hvilket betød at vi blev adskilt i næsten en time, og min mor måtte med taxa) stod der endnu en jordemoder, en læge og 1 eller 2 sygeplejersker på stuen.
så vi endte med at være mange mange flere mennesker end jeg havde forestillet mig!!
det er klart, at hvis jeg skal føde igen, så skal vi have en jordemoder med, for hvad nu hvis! vi skal det hele igennem igen med dykkende hjertelyd. men hvis jeg helt selv kunne bestemme, ville jeg vælge at det bare skulle være Søren og jeg. Han kan læse mig så nemt, og det giver mig ro til mit vearbejde, og jeg behøver ikke svare højt og tydeligt før han ved hvad jeg vil. og det er lige netop det jeg vil frem til: at det rareste er at have et menneske ved din side der kan LÆSE dig, så du kan få ro til vearbejdet! om det er barnets far, din mor, søster, veninde eller jordemoderen det ved du bedst selv. men du skal i hvert fald ikke vælge at have folk med af høflighed, du skal tænke på hvad der gavner dig! for det er et kæmpe arbejde at føde og man skal have ro og plads til at gøre det der føles naturligt i fødselssituationen - uden der står nogen og mukker i et hjørne 
men du lyder som om du allerede har tænkt den slags tanker og du lyder også som om du godt kan finde ud af at sige "nej, sådan blir det bare ikke alligevel" hvis du kan mærke at det slet ikke er det du har brug for i situationen 
Jeg kan sagtens følge dig.
Desværre har jeg vist ikke sådan en person i mit netværk, som bare kan læse mig. Tror man skal være heldig, hvis man har det 
Så det blir et valg mellem at gøre det selv, sammen med personalet, eller at ha min mor, søster eller barnets far med - hvis han overhovedet vil med - og så leve med, at de ikke er optimale ift. situationen.
