Hvor mange og hvem har I med til fødslen ?

Man ser jo altid i moderne tid, i hvert fald på film , at faderen er med til fødslen eller måske en mor eller søster, og de står og gisper med en og hepper. Så det har jeg altid taget for givet, at sådan sku det også være for mig. Og jeg har tænkt, at jeg måske ville føle mig lidt alene og ensom, hvis jeg sku føde alene.

Men jo tættere jeg kommer på, er jeg meget i tvivl, om jeg overhovedet vil ha nogen med ind til selve fødslen. Egentlig har jeg det meget godt med at ha ro og koncentration til arbejdet med fødslen alene og kunne koncentrere mig om sygeplejersker og jordemødre osv. Tror jeg ville føle, at jeg skulle give opmærksomhed til de familiemedl., der var med inde, og ville føle mig nødt til også at være høflig eller give dem noget og det har man jo nok ikke overskud til.

Sådan valgte jeg det ihf til min MD-scanning. Både min mor, søster og barnets far ville med, men jeg valgte i sidste øjeblik at ta ind alene, mens de ventede i venterummet. Men det var meget rart at de var der og de fik lige lov til at komme ind og kigge til sidst. Og så havde jeg nogen, der var der bagefter og dele det med. Det virkede rigtig fint.

Hvordan gør I og hvordan har I /har I haft det med det ?

lillespurv20 skriver:

Jeg havde barnets far med da det var en vidunderlig situation jeg gerne ville dele med ham! Har på intet tidspunkt ville have andre med og ville klart ikke gøre det alene, ville føler mig palle alene i verdenen.

jeg havde min mand/ barnets far med inde.. og det var jeg rigtig glad for.. han var 'stik-i-rend' dreng.. han hjalp med kølige klude og drikkevarer.. og det var dejligt.. følte ik på noget tidspunkt jeg skulle underholde.. og syns bare det var dejligt at dele den store oplevelse med ham..

og det var rart at ha ham hvis de spurgte om noget og jeg ikk lige kunne svare pga en ve så kunne han se det på mig eller han kunne hjælpe med at svare.. da vi blev spurgt om blokade var det ham jeg svarede til og så sagde han det videre for på det tidspunkt havde jeg kun energi til at hviske. og så får man et ark med mulige bivirkninger som man skal læse igennem. det læste han op for mig for kunne ik samle mig om at læse det osv..

så alt i alt var jeg MEGA glad for at ha ham med.. og havde jeg ikke været sammen med barnets far ville jeg ha haft en anden med som jeg har 100% tillid til.. for at ha en til at støtte mig op af..

håber du kunne bruge svaret..

Jeg havde min kæreste, mor og søster med til fødslen. Det var rigtig rart at der var nogen. Tænkte også selv meget på om jeg overhovedet ville ha nogen med, men da så fødslen gik i gang, var det overhovedet ikke det jeg tænkte på.. Det gode var at min søster hentede kolde klude til mit hoved, og min mor og kæreste holdt mig i hånden og mine ben Og rigtig dejligt at ha nogen at tale med bagefter omkring fødslen og oplevelsen!

hey

jeg havde planlagt at have min mor og min mand til min første fødsel, men det endte med at også min papfar var der, hvilket ikke generede mig.

til min anden fødsel var der kun min mand for mormor og morfar passede vores datter..

det er meget individuelt hvormange man synes om at have med det er kun din egen fornemmelse der kan afgøre det, men de fleste jeg kender har haft deres partner og deres mor med, et fåtal også deres søskende, og igen knapt så mange deres veninder, det er også lidt om hvor meget den enkelte person "kan tåle" da det både kan "grisse" og være en barsk oplevelse for de der står på sidelinjen..

nathja

Jeg skal helt klart have kæresten med og måske min mor. Jeg kan slet ikke forestille sig ikke at tage barnets far med, hvis man altså stadig er sammen med ham. Self. er det mega hårdt for moren, men det er jo også farens barn og en oplevelse for ham, og derfor synes jeg han skal med. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at tage ham med ind til scanningerne, synes faktisk det er mega synd hvis man ikke gør, for man berøver ham jo for en oplevelse. Bare fordi det er kvinden der BÆRER barnet, er det jo også mandens barn.

Hvis man ikke er sammen med barnets far længere, er det måske en anden sag dog..

Jeg kan godt forstå, at hvis man har et dejligt parforhold og skal ha barn sammen, så er det selvfølgelig naturligt at være sammen om det. Det ville jeg nok også gøre.

Men faderen og jeg er ikke par/kærester og det er lidt kompliceret, så jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at ha ham så tæt på faktisk. Han skal selvfølgelig være velkommen til at se den lille bagefter, altså hvis han venter udenfor, men inde til selve fødslen, tror jeg det vil blive for......kompliceret eller ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det kort.

For det første så vil jeg have min kæreste med så han kan støtte mig, kommer han til at gå i vejen så kan han altid gå ud i vente værelset.

Min mor betyder rigtig meget for mig og hende vil jeg også gerne have med ind til fødslen, men har ikke snakket med hende om det endnu. Jeg er den første i rækken der skal gøre hende til mormor.

Min svigermor og mig står hinanden meget nær, ved ikke om hun skal med ind til fødslen, men vil rigtig gerne også have hende med, også for min kærestes skyld så han ikke går helt kold, og så der er en der kan hjælpe ham lidt hvis han panikker over at jeg ligger der med smerter og skriger, han kan ikke lide når jeg har ondt.

Og så er det altid dejligt at have dem man holder af omkring sig bagefter. 

har ikke født endnu .. men har tænkt mig at kæresten/faren og min mor ska med ..