Gode råd mod bristninger ?

jeg er en af dem som fik en total bristning. oppe i skeden og hele vejen ud og sprækkede ringmusklen..  jeg mærkede egentlig kun at det sved lidt, men det var ikke noget jeg lagde ret meget mærke til udover at jordmoderen råbte at jeg skulle gispe alt det jeg kunne. hehe... blev opereret i fuld narkose bagefter

men må så sige at jeg efterfølgende har fået konstateret at de ikke har syet mig ordentligt så i uge 8 skal jeg ind og have syet det igen hvor jeg så langt om længe får noget mellemkød.. havde røv ondt i 2 måneder efter fødslen men har faktisk ingen gener idag udover at jeg er alt for åben og det skal selvfølgelig rettes. 

anden gang med min datter fødte jeg hende i vand.. jeg nåede simpelthen ikke op af karet. men jeg bristede nu alligevel til trods for jeg ingen mellemkød havde :S 

men jeg fik kun få sting.. og det var ikke noget jeg bemærkede bagefter, det gjorde hverken ondt eller noget..

:) ved godt det ik lige er den fedeste historie men håber du kan bruge det til noget mht vandfødsel.. 

egentlig tror jeg ikke der er noget som direkte kan gøre at man ikke sprækker.. tror det afhænger af bækkenstørrelse. 

med min først fødte tog det 14½ time og der gik jeg jo meget i stykker..

og ved nr 2 tog det 1½ time.. og der bristede jeg næsten ikke. 

det eneste jeg tænker måske kunne hjælpe hvis det var måske at smøre dig dernede med fx mandelolie.. men det er dog ikke dokumenteret virkning.. :)

jeg vil lige skynde mig at sige at sex intet problem har været og jeg følels ikke slap dernede..  knib det bedste du har lært.. det skal man jo om man sprækker eller ej.. :) så får du en fin skede med gode muskler igen.. det kan faktisk gøre underværker..

har heller ingen problemer med at holde på hverken vandet eller afføring :)

Tjuhl skriver:

der er gamle husråd - som rent faktisk er bevist - at du kan massere dit mellemkød med olie/glidecreme hver dag de sidste uger af graviditeten. det kan nedsætte risikoen. ligesom vandfødsel også kan. men helt udelukke bristninger er der jo intet der kan.

hjemmefødere bristere ikke nær så ofte som hospitalsfødende. dette højst sandsynligt fordi hjemmefødere har bedre kontrol over deres fødsel end hospitalsfødende. fx er der mange hjemmefødere som føder i hugsiddende stilling eller liggende på knæ foroverbøjet eller endda på siden. desuden er hjemmefødsler oftere i et roligere tempo, således at kvinden ikke stresses ud i at skulle presse NUNUNU.

for hospitalsfødende gælder oftest, at de bliver placeret på ryggen på en fødebriks, endda nogle gange med benene i stigbøjler. Ikke nok med at barnet presser på moderens rygsøjle hele vejen ned igennem bækkenet, men barnets hoved kommer også "forkert" mod fødeudgangen, således at det faktisk presser mod mellemkødet.

jeg blev selv placeret på ryggen på en fødebriks, meget mod min vilje, og skulle føde ekstrem hurtigt for at undgå akut kejsersnit. jeg bristede hele vejen rundt, fra klitoris til anus. de var bange for min ringmuskel var sprunget, men det var den heldigvis ikke. og jeg siger heldigvis udelukkende fordi det ville have betydet at jeg skulle i fuld narkose og have den fikset, hvilket etød tid væk fra mit nyfødte barn. jeg mærkede slet ikke at jeg bristede og har efterfølgende ingen problemer haft overhovedet. jeg skyllede med lunkent vand når jeg tissede den første uge og undlod at vaske mig med sæbe i skridtet i 4-5 uger (det svider!! især bagefter!). men jeg havde aldrig problemer med at sidde eller fx sidde i skrædderstilling eller gå ned i hug lige efter fødslen. og efter en lille uge (faktisk mindre) var der ikke noget at mærke dernedefra - med mindre jeg gik meget lange ture (så gned kødet ligesom mod hinanden og det gjorde til gengæld naller!).

men, for at besvare dit oprindelige spørgsmål, så kan du fx prøve at massere dit mellemkød i 3. trimester og du kan forsøge at få gennemført at du skal føde i - ja stort set alt andet end rygliggende stilling. men helt udelukke en bristning kan man desværre ikke. og du skal ikke være nervøs for det!

Jeg har også hørt, at den rygliggende stilling faktisk er meget unaturligt, så jeg har også tænkt på, om man sku føde i andre stillinger, fx stående. Men i sidste ende er det jo nok et spørgsmål om, hvad man har overskud til i den situation, fx hvor mange smerter man har, om man får medicin osv.

Jeg håber, at man er fri til at gøre det, der føles naturligt og ikke blir bosset rundt af en jordemoder, der vil bestemme elign., for det ville jeg helt klart også reagere på. Det er MIN fødsel og det er MIG, der bestemmer. Jeg er glad for at have noget professionelt personale omkring mig, som ved, hvad de gør, hvis noget ikke følger planen, men udover det, vil jeg også gerne være fri til at kunne mærke efter.

Men det er jo altid et dilemma, for det er på den anden side også bare et spm om at få det overstået. Smerter ér jo aldrig sjove og jeg tror bestemt ikke, jeg kan have overskud til ligefremn at nyde øjeblikket. Det er vist for idealistisk en forestilling for mig.

Amso skriver:

Jeg har snakket med min JM om det at briste også. Men jeg var mest nervøs for smerten ved det..  Hun fortalte mig at man INGENTING kunne mærke når man bristede, da man var så spændt dernede i forvejen, og når man bristede var det under en presseve, når baby fødes. Så derfor mærker man intet.

Du må endelig ikke være bange for at briste under fødslen, da det kan gå hen at gøre at du er bange for at presse alt hvad du kan når du har presseveer. Da folk tror de så kan undgå bristningerne. Ifølge min JM i hvert fald, og det lyder såmen sandt nok.  Og logisk. smiler.

 for at du er en af de 20 % som ikke brister..!!  Og skulle uheldet være ude, har vi idag super dygtige læger, så de skal nok sørge for at lappe dig ordentligt sammen igen. Er jeg sikker på..!

 

Nu bristede jeg godt nok ikke, men jeg kan fortælle dig/jer, at hvis en mand havde slået mig i hovedet med en økse ville jeg ikke engang havde bemærket det  - man tænker kun på veer intet andet.. 

thilde-tusindfryd skriver:

Sikke mange svar der er kommet siden igår. Dejligt

Jeg er ikke som sådan primært bange for smerten, og egentlig er smerten ved fødslen heller ikke det mest skræmmende for mig. For jeg har altid haft voldsomme menses smerter, som jeg har levet med siden jeg var 11 år og fik min første menstruation. Det har været så slemt, at jeg har kastet op til tider og bare har ligget en hel dag og jamret og grædt - indtil jeg gav op med sundhedsidealet og begyndte at tage gigtmedicin som smertestillende i 20'erne ca. Så jeg har svært ved at forestille mig, at en fødsel er SÅ meget værre. Det KAN næsten ikke blive værre. Det er måske en anden form for smerte, men alle siger jo, at det minder om menses smerter. Så det går nok.

Og at sprække i kødet, ja, som mange siger, der sker så meget og man er så udspilet, at det mærker man nok ikke så meget. Det er mere tanken om at revne dernede  og at man så skal syes/opereres bagefter og måske er ødelagt for livstid - det er der jo nogle kvinder, der oplever.

Jeg synes, det er meget ubehageligt at tænke på, hvordan min krop måske bliver ødelagt pga. en fødsel. Ikke nok med at man får strækmærker - og nogle kan virkelig være grimme - eller får ar, hvis man får kejsersnit, et ar der måske aldrig forsvinder. Jeg har set et og det var godt nok grimt. Slap skede får man også, får måske sværere ved at holde på vandet fremover, ens sexliv blir måske aldrig det samme - nogle kvinder vælger faktisk en skede opstramnings operation efterfølgende  Og så kan man oven i hatten også risikere at sprække forneden og måske ødelægge evnen til at holde på afføringen, hvis ringmusklen sprækker og ikke blir syet ordentlig sammen  For slet ikke at snakke om de gener, man har efterfølgende en sådan operation - hvordan kan man fx komme af med afføringen, tænker jeg, hvis man blir syet dernede ?

Synes godt nok det er hårde odds for at blive mor. Derfor har det bl.a. også taget mig så mange år at springe ud i. Synes godt nok de potentielle eller måske nærmere sandsynlige konsekvenser er mange og voldsomme. Man sku undre sig over, at der overhovedet er nogen kvinder, der vælger at blive mor og ødelægge deres krop.

Jeg er en af dem der bristede ret meget inkl 75% af ringmusklen.

Jeg var egentlig gået i gang med en beretning om mit forløb, men jeg er ikke helt sikker på hvilken relevans det har for dig, og måske vil det i bund og grund egentlig bare virke skræmmende. For ja, en bristning har stor betydning for hvor hurtigt man er ovenpå igen efter fødslen, men umiddelbart vil jeg ikke tro at det er meget mere end et kejsersnit.

Jeg er også en af dem der har haft problemer med at holde på afføring og urin efterfølgende. Det har umiddelbart ikke noget med bristningen at gøre, men er nok et resultat af at mine nerver er blevet trykket (evt revet lidt over) under fødslen. Jeg har tisset og skidt i bukserne, og det har været noget af det mest ydmygende i mit liv, men jeg har simpelthen fået den mest fantastiske behandling på Skejby Sygehus. Jeg er blevet scannet og undersøgt, og endte med at blive behandlet af en fysioterapeut med ekspertise på området.

Status idag er at jeg aldrig mærker noget til ar eller lignende. Jeg kan ikke hoppe med fuld blære uden at dryppe lidt (sådan tror jeg de fleste mødre har det), og så har jeg svært ved at holde mig når jeg kaster op, men ellers har jeg ingen problemer overhovedet med inkontinens. Og sex er 100 x bedre end før jeg blev gravid.

Du må endelig spørge ind, hvis du har nogle spørgsmål der måske kan hjælpe dig til at komme over din tvivl.

thilde-tusindfryd skriver:

En af de ting, jeg frygter mest ved fødslen, er at briste forneden. Tanken er skræmmende og især mulige konsekvenser, fx hvis man også sprækker om til ringmusklen

På Skejby's hjemmeside skriver de, at vandfødsel kan afhjælpe til at undgå bristninger, hvis man bruger vandbadet før fødslen - måske også imens, det står der vist ikke helt konkret. Det er nok det varme vand, der måske bløder bindevævet og slimhinderne op ? Nogen der ved det ? For egentlig tiltaler det mig ikke så meget at føde i vand. Men hvis man dermed kan undgå bristninger....

Er der ellers andre gode råd, fx fra egne erfaringer og gamle husråd, der virker elign. ift. at undgå bristninger ?

Synes jo, det lyder lidt vildt, hvis det virkelig sku være en naturliglov at briste under fødslen. På Skejby's side skriver de, at det er 80% af alle fødende, der brister. Det er godt nok meget. Gad vide, hvad de gjorde i gamle dage.....

Selvfølgelig er det ikke fedt at briste under fødslen, men det er ikke noget du skal gå at være bange for. Når de siger "pres" så bare PRES! Jeg fik en grad 3 bristning (4 er værst) af ringmusklen ved første fødsel og var oppe på hesten (bogstavelig talt) efter 3 uger. Jeg har hest og red allerede på fuld hammer i løbet af 4. uge efter fødslen. Jeg har ingen mén haft af det.

Lolli skriver:

Selvfølgelig er det ikke fedt at briste under fødslen, men det er ikke noget du skal gå at være bange for. Når de siger "pres" så bare PRES! Jeg fik en grad 3 bristning (4 er værst) af ringmusklen ved første fødsel og var oppe på hesten (bogstavelig talt) efter 3 uger. Jeg har hest og red allerede på fuld hammer i løbet af 4. uge efter fødslen. Jeg har ingen mén haft af det.

Ok, godt at høre både positive og knap så positive historier. Men det er alligevel svært at danne sig et billede af, hvor stor risikoen er.

Man skal nok fokusere på, hvad man evt. selv kan gøre for at undgå bristninger. Og jeg kan forstå på flere, at de har oplevet karbadet og at smøre mellemkødet med olie i 3. trimester, som noget der har hjulpet. Så det vil jeg måske prøve. Og så iø snakke godt og grundigt med min jordemoder om det.

Hvis der er andre, der har gode råd, så kom endelig med dem...

Jeg havde en fantastisk jm ved min sidste fødsel, som gik meget op i at jeg ikke skulle briste. Det handlede om at føde langsomt. Jeg havde fuld kontrol over hvor hurtig Maja kom ud, og brugte min vejrtrækning til at bestemme hvor hårdt jeg skulle presse. Jm sagde til mig at jeg skulle presse med åben mund, og så kunne jeg mærke at presset ikke blev så hårdt. Jeg bristede slet ikke. Fødte også i vand, og det har nok også betydning.

Marianne

www.stjerneleg.dk