en ikke er slut endnu. Jeg har jo i tidernes morgen søgt om den fulde forældremyndighed bla. pga. faren slet ikke er til stede i min datters liv. Hun er efterhånden blevet 17 mdr. og der har ingen kontakt været overhovedet. Oveni har både faren og jeg af forskellige årsager valgt at have hemmelig adresse. Jeg fordi jeg faktisk er bange for ham og ikke vil have han skal finde os. Hans årsager kender jeg selvsagt ikke men kan forestille mig at han efterhånden har røvrendt så mange mennesker at han ikke vil risikere at blive fundet og hvad der evt. ville kunne ske hvis de gjorde. Envidere ville han højst sandsynligt sætte sig imod at vi skulle rejse på ferie til udlandet, så derfor ville jeg ikke kunne få hans samtykke. Eller vide hvordan jeg ville komme i kontakt med ham. Ergo ville vi være stavnsbundet herhjemme, endda på trods af den manglende kontakt. Oveni har jeg en gang oplevet at han var alt for hård ved sine drenge. Altså slået dem, hvor jeg fór op og sagde med meget store ord at det skulle han ikke prøve på en gang til.
Nok om det. Han fik jo 2 chancer i statsforvaltningen for at dukke op, så vi kunne få det løst efter bedste beskub. Første gang aflyser han samme dag, som mødet. 2. gang hører de slet ikke fra ham, så jeg vælger at få sagen sendt i retten. I mandags skulle der så være partshøring og idioten kommer selvfølgelig ikke, så nu går der mindst en måned endnu inden det bliver afgjort. Da han jo selvfølgelig skal have en chance til. Hvad filen er det for noget? Er så harm over at han skal have så mange chancer. At Silje slet ikke betyder noget i den sammenhæng. Synes snart man skulle begynde at tænke på hvad der er bedst for barnet fremfor den ikke eksisterende far.
Anmeld