madagaskar skriver:
Jeg synes, at det er fint at mændene får flere rettigheder - dog synes jeg at der skal være plads til undtagelser. Loven som den er nu kan kun forvaltes på en sådanne måde at alle er lige. Den kærlige far der har deltaget 100% i sine børns liv sidestilles altså med manden der har gennembanket sin kone og ikke interesseret sig for sine unger (bare for at sætte det på spidsen). Det betyder at de mennesker der i forvejen ligger ned i systemet, bliver på ingen måder tilgodeset, men skal tvinges til samarbejde.
En anden ting, som jeg synes er grotesk er at børnene skal hives ind i konflikten. Fra en meget tidlig alder skal de vælge hvor de helst vil bo. Også de børn der ikke kan/vil vælge skal tvinges til at tage stilling. Jeg kan kun forestille mig hvilke traumer det kan give et barn at have valgt/fravalgt. Især hvis den fravalgte part forholder sig uheldigt til barnet efter valget.
Efter min mening skal loven gøres langt mere individuel. Statsforvaltningen skal kunne bruge deres viden og professionalisme i langt højere grad. Samarbejde for enhver pris i ALLE situationer er ikke i alle børns tarv. Derudover mener jeg ikke barnet skal tvinges til at tage stilling.
Men det er jo kun de sager der allerede er ekstreme, det er vores egen sag desværre - og jeg frygter hvad vores barn skal udsættes for, hvis loven ikke tages op til revurdering. Vores sagsbehandler er opmærksom på vores ekstreme situation, men loven binder hende til samarbejde for enhver pris.
Heldigvis er min datter så lille at hun ikke kan give sit besyv med, for hvor ville jeg da være ked af hvis hun skulle igennem trædemøllen.
Er enig med dig i at de burde kigge på hver enkelt sag fremfor at skære alle over en kam.
Anmeld
