TbCp skriver:
Vi gør det slet ikke til et problem, det må endelig ikke lyde sådan. Altså jeg indrømmer gerne at jeg rigtig gerne vil have hende blefri, men vi presser hende ikke, men roser i stedet meget når der så endelig kommer noget på wc'et/potten.
Jeg synes bare det er underligt at hun nogen gange godt kan mærke det og andre gange (de fleste) kommer det så nærmest bag på hende.
Vores egen læge sagde også at de ikke gør noget ved det før ved 5 års alderen, men håber godt nok ikke at hun skal være blebarn så længe 
Det er godt I ikke gør det til et problem.
Men at hun nogen gange opdager det og andre gange ikke gør, skyldes jo netop at hormonet ikke virker helt som det skal endnu.
Jeg vil tro, at der er tidspunkter, hvor hun har lidt mere af det i kroppen end andre.
Ligesom med mennesker, der er på grænsen til at få sukkersyge.
De har en sløv bugspytkirtel, der virker nogle dage og andre mindre, så deres insulinniveau farer op og ned.
Men det afhænger også af hvor optaget hun er af andre ting eller om hun er blevet kold.
Hvis hun er kold, kan hun have sværere ved at mærke og genkende, at hun skal tisse eller lave stort, og hvis hun er helt opslugt af noget andet lige sådan. Og så er det at hormonet, der pr instinkt skal fortælle hende, at nu er det altså wc-tid, ikke vækker hende, så hun kommer afsted tidsnok, hun kan pga det manglende hormon ikke genkende følelsen.


Anmeld