Hvad der galt

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

18. september 2008

Mathilde

[citat][f][småt]Anonym skriver:[/småt][/f] Jeg har fulgt jeres råd og kontaktet lægevagten, der kommer én inden 2 timer :'( For ligenu kender jeg slet ikke mig selv(?) Tak for jeres svar, tror mere mit indlæg handlede om et råb om hjælp TAK knus[/citat] Det er jeg rigtig glad for at høre! Det er sgu stærkt gået. Det er lettere at lade som ingenting end at søge hjælp... Godt du tager hånd om dig selv og tager ansvar. Jeg ønsker dig det bedste. (H) og tanker fra mig

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

18. september 2008

Anonym trådstarter

[citat][f][småt]Mathilde skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Anonym skriver:[/småt][/f] Jeg har fulgt jeres råd og kontaktet lægevagten, der kommer én inden 2 timer :'( For ligenu kender jeg slet ikke mig selv(?) Tak for jeres svar, tror mere mit indlæg handlede om et råb om hjælp TAK knus[/citat] Det er jeg rigtig glad for at høre! Det er sgu stærkt gået. Det er lettere at lade som ingenting end at søge hjælp... Godt du tager hånd om dig selv og tager ansvar. Jeg ønsker dig det bedste. (H) og tanker fra mig[/citat] Havde det ikke været for dig og en andens svar herinde så ved jeg ikke helt hvad der var sket... Så tak til jer begge (H)

Anmeld

18. september 2008

lonemus

Kære Anonyme!

Stort skulderklap til dig......jeg ville ønske jeg kunne give dig et kæmpe kram. Jeg kan glæde dig med, at du allerede nu er halvvejs.......du er allerede godt på vej til at få det bedre......jeg er simpelthen så glad på dine vegne...virkelig :)

Tak for dine ord omkring min mand....ja, det er rigtig trist for ham, men han får heldigvis den hjælpe han har brug for nu. Man kan ikke lave om på fortiden, men du kan altid lave fremtiden til noget godt.

Held og lykke ;)

Lone (H)

Anmeld

18. september 2008

Anonym trådstarter

[citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] Kære Anonyme! Stort skulderklap til dig......jeg ville ønske jeg kunne give dig et kæmpe kram. Jeg kan glæde dig med, at du allerede nu er halvvejs.......du er allerede godt på vej til at få det bedre......jeg er simpelthen så glad på dine vegne...virkelig :) Tak for dine ord omkring min mand....ja, det er rigtig trist for ham, men han får heldigvis den hjælpe han har brug for nu. Man kan ikke lave om på fortiden, men du kan altid lave fremtiden til noget godt. Held og lykke ;) Lone (H)[/citat] Det glæder mig og høre jeg er halvvejs, for ligenu synes enden at være meget langt væk... Troede aldrig jeg skulle komme så langt ud som jeg er nu, er sgu bange for mig selv, og det er en skræmmende følelse :'(:$ Det var så lidt og ja det har du ret i (H) Tak for krammet (H) Knus(H)

Anmeld

18. september 2008

heaven

Mathilde skriver:

Kære anonyme

Mit råd til dig er, at søge hjælp hurtigst muligt!
Når du er så langt ude, at du overvejer selvmord, skal der kun en lille ting til, før du glemmer alt om familie og venner og ender med et selvmord(sforsøg).
Når du har sådan en fortid vil der jo på et eller andet tidspunkt være behov for at bearbejde de ubehagelige oplevelser du har haft. Det handler ikke om at du skal glemme, for din krop husker og din fortid vil blive ved med at dukke op.
Du har brug for at snakke dine oplevelser igennem og bearbejde dem i samarbejde med en professionel. Du kan ikke blive ved med at holde til, at frygtelige minder kommer tilbage og de kommer frem nu fordi du skal arbejde med det. Du kan muligvis glemme i en periode ved hjælp af hæftig fortrængning og benægten overfor dig selv, men det løser ikke noget på længere sigt....tværtimod!
Måske er du ikke klar til ar snakke konkret om dine oplevelser lige nu, men du skal altså søge hjælp.

Du bliver nødt til at tage dig selv og dine følelser og tanker seriøst. Du skal tage hånd om problemet NU og tage ansvar for dig selv. Det fortjener du og du er det værd!!

Hvis det er meget akut så skal du ringe til en vagtlæge og så kan der komme en fra distrektspsykiatrien og snakke med dig og vurdere hvad der er bedst at gøre her og nu.
Hvis du mener, at du kan love dig selv ikke at gøre dig selv ondt til imorgen, kan du vente og så tage til din egen læge imorgen.
Bare du gør noget. Det må du altså love....

Kæmpe kram fra Mathilde, som har været samme sted som du er lige nu og er med hjælp kommet godt ud på den anden side. Så det kan du også....

hej Mathilde

Hvor er du bare så omsorgsfuld og velformulerende - virkelig!!! ville egentlig ikke blande mig i dette indlæg, men blev nødt at fortælle dig at du også gjorde indtryk på mig - du har været til STOR hjælp for ano tror jeg!!! godt gået........

Jannie.

ps: Til ano, håber du får den hjælp du har brug for!

Anmeld

18. september 2008

Zuzet

Hej Ano

Først stooort tillykke med at du fulgte det råd om at søge hjælp, det er rigtig godt gået og fortæl endelig hvordan det går :-D

Jeg har heller ikke selv haft en nem barndom, min var dog ikke præget af fysisk vold men psykisk.... :-(

For mig har det hjulpet at tænke at "de" IKKE skulle få mig ned med nakken for jeg ser selvmord som den "nemme" udvej og de tanker har fået mig til at kæmpe videre og videre og videre....

Så tænk at ingen skal få dig ned med nakken "bare" fordi de har været dumme ved dig, kæmp kæmp og kæmp..... der er lys på den aden side!!

Nyd alle de gode stunder livet har at byde på og skub de dårlige minder væk med det samme de kommer, fortiden kan man desværre ikke ændre, men du kan ændre og forme din fremtid så den bliver som du gerne vil have den.....og du kan være den gode mor for dine børn som din egen mor aldrig har været for dig!

Mange varme hilsner

Lotte

Anmeld

19. september 2008

MorCamilla

[citat][f][småt]Anonym skriver:[/småt][/f] Jeg orker ikke livet mere, kunne jeg hoppe ud foran et tog nu, så gjorde jeg det :'( Men min familie og mine venner betyder så meget for mig, så tror lidt det afholder mig fra at gøre noget(?) Alle minder fra min barndom kommer bare tilbage nu, hvor jeg fik daglige tæsk af min mor hvis jeg gjorde noget hun ikke påskønte... I hverdagen prøver jeg og være så glad som jeg plejer, så mine venner og familie ikke opdager det, for jeg vil heller ikke gøre dem kede af det... Har I nogle forslag til, hvordan man kan glemme fortiden og leve i nuet? Undskyld det blev lidt rodet, jeg ville ikke have oprettet indlægget, men....[/citat] Hej Anno.. Sikke en tid du går i gennem lige nu :( Hvor må det være hårdt for dig.. Jeg må indrømme at jeg blev glad da jeg læste at hvis ikke det var dor dine venner og din familie ville du nok hoppe ud foran et tog.. Det viser bare at du godt ved der er noget galt, men ikke vil herfra... Jeg forstår ikke helt hvorfor du prøver på at lade som ingenting når du er sammen med venner og familie.. Hvorfor ikke lukke op og bekende at du ikke kan klare mere og hele tiden tænker på din fortid.. Måske dine venner og din familie forstår dig, eller gerne vil prøve at forstå dig og hjælpe og støtte dig.. Hvis de vidste at du ikke har det godt.. Knus fra Camilla..

Anmeld

19. september 2008

monstar99

den var svær:(
Hvordan man glemmer fortiden.
Har selv haft en meget,meget hård fortid, med vold og har i det meste af mit liv boet uden for hjemmet.
Har gået til psykolog som voksen for det, men stoppede da det gjore mig depremeret, at tale om min fortid, så meget som der blev gravet i det hele, kunne jeg slet ikke holde til.
Så nu prøver jeg at leve med det hele, tit svært for tit flachbacks især efter jeg venter mit først barn.
Men prøver bare på at tænke på de postive ting i livet har en dejlig mand, nogen dejlige hunde en utrolig dejlig svigermor.
Og efter 12år med kronisk hovedepine er den også blevet operet væk:D

Håber du kommer dig så godt som man nu engang kan.
Så du ingen kan se at livet er hver er leve (H)

Anmeld

19. september 2008

H+S Skjolgborg.

[citat][f][småt]Anonym skriver:[/småt][/f] Jeg orker ikke livet mere, kunne jeg hoppe ud foran et tog nu, så gjorde jeg det :'( Men min familie og mine venner betyder så meget for mig, så tror lidt det afholder mig fra at gøre noget(?) Alle minder fra min barndom kommer bare tilbage nu, hvor jeg fik daglige tæsk af min mor hvis jeg gjorde noget hun ikke påskønte... I hverdagen prøver jeg og være så glad som jeg plejer, så mine venner og familie ikke opdager det, for jeg vil heller ikke gøre dem kede af det... Har I nogle forslag til, hvordan man kan glemme fortiden og leve i nuet? Undskyld det blev lidt rodet, jeg ville ikke have oprettet indlægget, men....[/citat] eer en del til det du skrive dog har jeg det 100 % bedre.. Jeg ville få en snak med lægen om det og måske få en psykolog eller psykiater og snakke med 1-4 gange om mdr. har selv gået til psykolog fra jeg var 14 til jeg var 25/26 år...og fra 2006 til afslutte i juni i år det var så godt nok en rådgiver på psyktisk afd. men jeg kan varmt anbefalde dig af gøre.. (H)(H) herfra henriette

Anmeld

19. september 2008

H+S Skjolgborg.

P.S
så lige resten af din/andres indlægen..Du står ikke alene..
Selv jeg har fra jeg blev født til jeg var 21 boede 43 steder.7 søsken min mor 5 piger med 3 mænd drik osv...min far 4 piger med 3 kvinder nægt mig og min storsøser og vi har ikke samme mor.kun set hende en gang.
Jeg blev kaste rundt set mange dårlig ting især men også små god men de var desværre kort...Min mor få tæsk mange gange min mor tag piller.født 4 børn tvillinger 8uger førtid passe dem meget dag og nat + gå i skole dog kom 2 fra kommunen også og hjælp med de små tit sov min mor efter ca 6-7 mdrblev vi alle fejrne.
og kom i plejefamilie(IGEN) fra jeg var 9 til jeg var 14 år boede jeg i den lort plejefamilie og blev i alle de år mishandle,banke af deres drenge og taget flere gange af min plejefar om jeg var i min seng,bad osv som 14 år i feb mdr flytte de mig endlig derfra til et skolehjem og 2 påske dag bleve jeg efter af have ligge syg i 7 dag indlagt og var gravid i 14-15 uge med ham.Jeg fik en abort og sagen blev aldrig rejst mod ham/dem pga jeg leve på en måde ikke nogle steder på papri alt var borte skal siges min plejemor var en meget høj dame inden for kommunens system....
ønsker ikke af skrive meget mere omkring det.Her på baby.dk..
Kun kort sagt stoler ikke meget på nogle tager tid.
Hvis du vil snakke mere jeg lytter gerne så er du velkommen til af skrive til mig på min profil.
(H)(H)

Anmeld

[ Spring til toppen ]