Hvad der galt

Jeg orker ikke livet mere, kunne jeg hoppe ud foran et tog nu, så gjorde jeg det :'( Men min familie og mine venner betyder så meget for mig, så tror lidt det afholder mig fra at gøre noget(?) Alle minder fra min barndom kommer bare tilbage nu, hvor jeg fik daglige tæsk af min mor hvis jeg gjorde noget hun ikke påskønte... I hverdagen prøver jeg og være så glad som jeg plejer, så mine venner og familie ikke opdager det, for jeg vil heller ikke gøre dem kede af det... Har I nogle forslag til, hvordan man kan glemme fortiden og leve i nuet? Undskyld det blev lidt rodet, jeg ville ikke have oprettet indlægget, men....

Hvor er det syndt for dig du har det så hårdt lige nu , vær stærk og tænk på at være et bedre menneske ind din mor , elsk og nyd din familie ,vær glad for du er et bedre menneske .

Hvis du har brug for at snakke skrive så må du gerne skrive privat til mig , og her kommer der ikke noget vidre

Knus fra mie
så det til tider osse slås med minder fra fortiden

man kan næsten kun glemme fortiden ved at få snakket om den. dvs. hiv fat i din mor hvis det er muligt.. og få snakket ud om hva der skete i din opvækst..eller din læge, så kan han måske henvise dig....og husk på at din familie elsker dig...op med humøret... mvh louise

Kære anonyme

Mit råd til dig er, at søge hjælp hurtigst muligt!
Når du er så langt ude, at du overvejer selvmord, skal der kun en lille ting til, før du glemmer alt om familie og venner og ender med et selvmord(sforsøg).
Når du har sådan en fortid vil der jo på et eller andet tidspunkt være behov for at bearbejde de ubehagelige oplevelser du har haft. Det handler ikke om at du skal glemme, for din krop husker og din fortid vil blive ved med at dukke op.
Du har brug for at snakke dine oplevelser igennem og bearbejde dem i samarbejde med en professionel. Du kan ikke blive ved med at holde til, at frygtelige minder kommer tilbage og de kommer frem nu fordi du skal arbejde med det. Du kan muligvis glemme i en periode ved hjælp af hæftig fortrængning og benægten overfor dig selv, men det løser ikke noget på længere sigt....tværtimod!
Måske er du ikke klar til ar snakke konkret om dine oplevelser lige nu, men du skal altså søge hjælp.

Du bliver nødt til at tage dig selv og dine følelser og tanker seriøst. Du skal tage hånd om problemet NU og tage ansvar for dig selv. Det fortjener du og du er det værd!!

Hvis det er meget akut så skal du ringe til en vagtlæge og så kan der komme en fra distrektspsykiatrien og snakke med dig og vurdere hvad der er bedst at gøre her og nu.
Hvis du mener, at du kan love dig selv ikke at gøre dig selv ondt til imorgen, kan du vente og så tage til din egen læge imorgen.
Bare du gør noget. Det må du altså love....

Kæmpe kram fra Mathilde, som har været samme sted som du er lige nu og er med hjælp kommet godt ud på den anden side. Så det kan du også....

eliasogmor skriver:

man kan næsten kun glemme fortiden ved at få snakket om den. dvs. hiv fat i din mor hvis det er muligt.. og få snakket ud om hva der skete i din opvækst..eller din læge, så kan han måske henvise dig....og husk på at din familie elsker dig...op med humøret... mvh louise

Enig....mit råd til dig er, at du skal søge professionel hjælp NU. Du skal have bearbejdet din barndom, du skal ikke glemme den, men accepterer den. Først dér kan du komme videre.

Min mand har en depression pga store svigt i sin barndom. Han hader sin mor frygtelig meget, og har altid brugt meget energi på det.
Han har nu lært at acceptere sin mor, som hun er, for han kan ikke lave om på hende. Han har forsøgt tale med hende, men hun kan ikke se hun har gjort noget forkert. Han har derfor nu accepteret sin barndom, selvom den var hård. Først nu kan han komme videre.

Så jeg sagtens følge din situation, men du må love mig at søge hjælp nu - især for dine børns skyld.

Held og lykke - der ER lys for enden af tunnelen (H)

Lone

miver skriver:

Hvor er det syndt for dig du har det så hårdt lige nu , vær stærk og tænk på at være et bedre menneske ind din mor , elsk og nyd din familie ,vær glad for du er et bedre menneske .

Hvis du har brug for at snakke skrive så må du gerne skrive privat til mig , og her kommer der ikke noget vidre

Knus fra mie
så det til tider osse slås med minder fra fortiden

Tusinde tak (H)

[citat][f][småt]eliasogmor skriver:[/småt][/f] man kan næsten kun glemme fortiden ved at få snakket om den. dvs. hiv fat i din mor hvis det er muligt.. og få snakket ud om hva der skete i din opvækst..eller din læge, så kan han måske henvise dig....og husk på at din familie elsker dig...op med humøret... mvh louise[/citat] Min mor bor i USA og kan ikke se hun har gjort noget galt i min barndom :'(

Mathilde skriver:

Kære anonyme

Mit råd til dig er, at søge hjælp hurtigst muligt!
Når du er så langt ude, at du overvejer selvmord, skal der kun en lille ting til, før du glemmer alt om familie og venner og ender med et selvmord(sforsøg).
Når du har sådan en fortid vil der jo på et eller andet tidspunkt være behov for at bearbejde de ubehagelige oplevelser du har haft. Det handler ikke om at du skal glemme, for din krop husker og din fortid vil blive ved med at dukke op.
Du har brug for at snakke dine oplevelser igennem og bearbejde dem i samarbejde med en professionel. Du kan ikke blive ved med at holde til, at frygtelige minder kommer tilbage og de kommer frem nu fordi du skal arbejde med det. Du kan muligvis glemme i en periode ved hjælp af hæftig fortrængning og benægten overfor dig selv, men det løser ikke noget på længere sigt....tværtimod!
Måske er du ikke klar til ar snakke konkret om dine oplevelser lige nu, men du skal altså søge hjælp.

Du bliver nødt til at tage dig selv og dine følelser og tanker seriøst. Du skal tage hånd om problemet NU og tage ansvar for dig selv. Det fortjener du og du er det værd!!

Hvis det er meget akut så skal du ringe til en vagtlæge og så kan der komme en fra distrektspsykiatrien og snakke med dig og vurdere hvad der er bedst at gøre her og nu.
Hvis du mener, at du kan love dig selv ikke at gøre dig selv ondt til imorgen, kan du vente og så tage til din egen læge imorgen.
Bare du gør noget. Det må du altså love....

Kæmpe kram fra Mathilde, som har været samme sted som du er lige nu og er med hjælp kommet godt ud på den anden side. Så det kan du også....

Tusinde tak for dit svar, du gav mig virkelig noget og tænke over :S

Knus(H)

[citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]eliasogmor skriver:[/småt][/f] man kan næsten kun glemme fortiden ved at få snakket om den. dvs. hiv fat i din mor hvis det er muligt.. og få snakket ud om hva der skete i din opvækst..eller din læge, så kan han måske henvise dig....og husk på at din familie elsker dig...op med humøret... mvh louise[/citat] Enig....mit råd til dig er, at du skal søge professionel hjælp NU. Du skal have bearbejdet din barndom, du skal ikke glemme den, men accepterer den. Først dér kan du komme videre. Min mand har en depression pga store svigt i sin barndom. Han hader sin mor frygtelig meget, og har altid brugt meget energi på det. Han har nu lært at acceptere sin mor, som hun er, for han kan ikke lave om på hende. Han har forsøgt tale med hende, men hun kan ikke se hun har gjort noget forkert. Han har derfor nu accepteret sin barndom, selvom den var hård. Først nu kan han komme videre. Så jeg sagtens følge din situation, men du må love mig at søge hjælp nu - især for dine børns skyld. Held og lykke - der ER lys for enden af tunnelen (H) Lone[/citat] er ked af og høre din mand har haft en skidt barndom... Jeg har også prøvet og snakke med min mor, men hun kan ikke se hun har gjort noget galt, hun mener jeg selv er skyld i det :'( Og så samtidig med de tæsk jeg fik af hende som lille og indtil jeg var 20, mener hun bare jeg er en næsvis forkælet tøs. Hun bor i USA nu og har gjort det nogle år, så det har været 4 dejlige år, hvor jeg har været fri... Jeg har besøgt hende nogle gange derovre og skal også derover om 2 måneder, det går fint nok når vi er sammen i 2 uger af gangen derovre, men der er også fremmede mennesker og jeg tror hun gør sig til en god mor for ikke at vise de andre det, og jeg suger det til mig, bare for at få 2 ugers moder kærlighed :'(

Jeg har fulgt jeres råd og kontaktet lægevagten, der kommer én inden 2 timer :'( For ligenu kender jeg slet ikke mig selv(?) Tak for jeres svar, tror mere mit indlæg handlede om et råb om hjælp TAK knus