Hvad der galt

Mathilde skriver:

Kære anonyme

Mit råd til dig er, at søge hjælp hurtigst muligt!
Når du er så langt ude, at du overvejer selvmord, skal der kun en lille ting til, før du glemmer alt om familie og venner og ender med et selvmord(sforsøg).
Når du har sådan en fortid vil der jo på et eller andet tidspunkt være behov for at bearbejde de ubehagelige oplevelser du har haft. Det handler ikke om at du skal glemme, for din krop husker og din fortid vil blive ved med at dukke op.
Du har brug for at snakke dine oplevelser igennem og bearbejde dem i samarbejde med en professionel. Du kan ikke blive ved med at holde til, at frygtelige minder kommer tilbage og de kommer frem nu fordi du skal arbejde med det. Du kan muligvis glemme i en periode ved hjælp af hæftig fortrængning og benægten overfor dig selv, men det løser ikke noget på længere sigt....tværtimod!
Måske er du ikke klar til ar snakke konkret om dine oplevelser lige nu, men du skal altså søge hjælp.

Du bliver nødt til at tage dig selv og dine følelser og tanker seriøst. Du skal tage hånd om problemet NU og tage ansvar for dig selv. Det fortjener du og du er det værd!!

Hvis det er meget akut så skal du ringe til en vagtlæge og så kan der komme en fra distrektspsykiatrien og snakke med dig og vurdere hvad der er bedst at gøre her og nu.
Hvis du mener, at du kan love dig selv ikke at gøre dig selv ondt til imorgen, kan du vente og så tage til din egen læge imorgen.
Bare du gør noget. Det må du altså love....

Kæmpe kram fra Mathilde, som har været samme sted som du er lige nu og er med hjælp kommet godt ud på den anden side. Så det kan du også....

Zuzet skriver:

Hej Ano

Først stooort tillykke med at du fulgte det råd om at søge hjælp, det er rigtig godt gået og fortæl endelig hvordan det går :-D

Jeg har heller ikke selv haft en nem barndom, min var dog ikke præget af fysisk vold men psykisk.... :-(

For mig har det hjulpet at tænke at "de" IKKE skulle få mig ned med nakken for jeg ser selvmord som den "nemme" udvej og de tanker har fået mig til at kæmpe videre og videre og videre....

Så tænk at ingen skal få dig ned med nakken "bare" fordi de har været dumme ved dig, kæmp kæmp og kæmp..... der er lys på den aden side!!

Nyd alle de gode stunder livet har at byde på og skub de dårlige minder væk med det samme de kommer, fortiden kan man desværre ikke ændre, men du kan ændre og forme din fremtid så den bliver som du gerne vil have den.....og du kan være den gode mor for dine børn som din egen mor aldrig har været for dig!

Mange varme hilsner

Lotte

monstar99 skriver:

den var svær:(
Hvordan man glemmer fortiden.
Har selv haft en meget,meget hård fortid, med vold og har i det meste af mit liv boet uden for hjemmet.
Har gået til psykolog som voksen for det, men stoppede da det gjore mig depremeret, at tale om min fortid, så meget som der blev gravet i det hele, kunne jeg slet ikke holde til.
Så nu prøver jeg at leve med det hele, tit svært for tit flachbacks især efter jeg venter mit først barn.
Men prøver bare på at tænke på de postive ting i livet har en dejlig mand, nogen dejlige hunde en utrolig dejlig svigermor.
Og efter 12år med kronisk hovedepine er den også blevet operet væk:D



Håber du kommer dig så godt som man nu engang kan.
Så du ingen kan se at livet er hver er leve (H)

Mathilde skriver:

Hej anonyme

Hvad kom i frem til igår, da der kom en og snakkede med dig?

(H)Mathilde

Anonym skriver:

Mathilde skriver:

Hej anonyme

Hvad kom i frem til igår, da der kom en og snakkede med dig?

(H)Mathilde

Der kom først én kl 5 da jeg ringede igen...
Til og starte med, skulle jeg skrive et brev til min mor og sende det idag, det gjorde jeg imens han var der... Selvom jeg ved jeg ikke får respons på det fra hende, så jeg glad for jeg sendte det, så hun ved hvad min barndom har gjort ved mig...

Knus (H) Og tak for din hjælp igår, dit svar røg direkte ind(H)

Mathilde skriver:

Anonym skriver:

Mathilde skriver:

Hej anonyme

Hvad kom i frem til igår, da der kom en og snakkede med dig?

(H)Mathilde

Der kom først én kl 5 da jeg ringede igen...
Til og starte med, skulle jeg skrive et brev til min mor og sende det idag, det gjorde jeg imens han var der... Selvom jeg ved jeg ikke får respons på det fra hende, så jeg glad for jeg sendte det, så hun ved hvad min barndom har gjort ved mig...

Knus (H) Og tak for din hjælp igår, dit svar røg direkte ind(H)

Hold da op, det var sent!
Jeg tror det er godt du har skrevet et brev til din mor. Om ikke andet, så har du da fået skrevet dine tanker og følelser ned på papir. Så fylder det måske lidt mindre i dit hovede...
Snakkede i slet ikke om fremtidig støtte og hjælp?
Hvordan har du det så idag?

Det var så lidt! Jeg er bare glad for at jeg kunne hjælpe.
(H)

Anonym skriver:

Mathilde skriver:

Anonym skriver:

Mathilde skriver:

Hej anonyme

Hvad kom i frem til igår, da der kom en og snakkede med dig?

(H)Mathilde

Der kom først én kl 5 da jeg ringede igen...
Til og starte med, skulle jeg skrive et brev til min mor og sende det idag, det gjorde jeg imens han var der... Selvom jeg ved jeg ikke får respons på det fra hende, så jeg glad for jeg sendte det, så hun ved hvad min barndom har gjort ved mig...

Knus (H) Og tak for din hjælp igår, dit svar røg direkte ind(H)

Hold da op, det var sent!
Jeg tror det er godt du har skrevet et brev til din mor. Om ikke andet, så har du da fået skrevet dine tanker og følelser ned på papir. Så fylder det måske lidt mindre i dit hovede...
Snakkede i slet ikke om fremtidig støtte og hjælp?
Hvordan har du det så idag?

Det var så lidt! Jeg er bare glad for at jeg kunne hjælpe.
(H)

Tror ikke rigtig de tog mig seriøst til og starte med, da jeg så ringede halv 5 og sagde at hvis der ikke kom én meget snart, så kunne det være ligemeget, så kom han...

Ja, det har du ret i...
Jo jeg skal til samtaler med min læge som har speciale med sådanne ting, og så når jeg føler mig mere klar skal jeg til kognitiv terapi...

Knus(H)

Mathilde skriver:

Anonym skriver:

Mathilde skriver:

Anonym skriver:

Mathilde skriver:

Hej anonyme

Hvad kom i frem til igår, da der kom en og snakkede med dig?

(H)Mathilde

Der kom først én kl 5 da jeg ringede igen...
Til og starte med, skulle jeg skrive et brev til min mor og sende det idag, det gjorde jeg imens han var der... Selvom jeg ved jeg ikke får respons på det fra hende, så jeg glad for jeg sendte det, så hun ved hvad min barndom har gjort ved mig...

Knus (H) Og tak for din hjælp igår, dit svar røg direkte ind(H)

Hold da op, det var sent!
Jeg tror det er godt du har skrevet et brev til din mor. Om ikke andet, så har du da fået skrevet dine tanker og følelser ned på papir. Så fylder det måske lidt mindre i dit hovede...
Snakkede i slet ikke om fremtidig støtte og hjælp?
Hvordan har du det så idag?

Det var så lidt! Jeg er bare glad for at jeg kunne hjælpe.
(H)

Tror ikke rigtig de tog mig seriøst til og starte med, da jeg så ringede halv 5 og sagde at hvis der ikke kom én meget snart, så kunne det være ligemeget, så kom han...

Ja, det har du ret i...
Jo jeg skal til samtaler med min læge som har speciale med sådanne ting, og så når jeg føler mig mere klar skal jeg til kognitiv terapi...

Knus(H)

Okay.
Det er godt at høre, at der er en handlingsplan... Kognitiv terapi er også ret effektivt, men hårdt!
Du skal nok regne med at komme ned i nogle dybe følelser, som er svære at håndtere. Du får nok også lyst til bare at droppe det hele, men hold ud!!! Det lønner sig i sidste ende.

Jeg ønsker dig alt det bedste og du må altid gerne skrive til mig, hvis jeg på nogen måde kan gøre noget for at hjælpe. Også når du når til terapien. Det kan være rart, at have en der lige siger "hold ud", når det hele virker håbløst.

Mange kram fra Mathilde