Tuder snart over dagplejestart....

Jeg er ved at være brugt.. og færdig....

Min dreng startede i dagpleje for 14 dage siden, og har indkørt ham ligeså langsomt.... og han er glad for at være derovre....

MEN... fra at være den sødeste, nemmeste, fantastiske dreng han var.. er han blevet til et stort SKRIGE uhyre.. og gud hvor er jeg træt af ham

I sidste uge holdt han mig vågen om natten, og 2 af dagene skreg han hele tiden herhjemme, han vil heller ikke rigtig spise hans mad.. alt er bare blevet ødelagt...

Natten til onsdag.. skreg og brokkede han sig 3 timer... natten til torsdag, måtte jeg gå ind til ham hver halve time fra kl.1 af til kl.6 om morgenen og putte ham og give ham sutten... i nat har han holdt mig vågen fra 2-6... bare brokket og skreget sig..

da jeg kommer over til dagplejen og henter ham idag, har han kun sovet ½ time hele dagen.. (fra 8-14)... og jeg har prøvet at putte ham.. han skriger og skriger og skriger.... nu har jeg lige givet det et sidste forsøg.. og han har brokket sig og skreget i snart 15 minutter... Drengen er så træt, og mor her er så ked af det, for jeg aner ikke mine levende råd om hvad jeg skal gøre..

Hele hans rytme er fuldstændig smadret og jeg kender den ikke mere...

Jeg er ved at bukke under for det kæmpe temperament han har fundet her de sidste 14 dage... og sætter mig snart ned og hyler....

Ville ikke andet end ud med det.. for andet kan man jo ikke gøre...

Mvh en træt mor... - som bruger tiden uden Lasse på at sove hvor hun egentlig burde læse til semester opstart

er han stadigvæk glad for at være i dagplejen eller har det også ændret sig??

det har nok noget at gøre med at han er ved at forstå han skal være der i længere tid.. alle børn har jo en periode hvor de er bange for adskillelse. og deres største frygt er at mor og far ikke kommer igen,..så giv ham en masse omsorg.. lad ham sove ved dig osv.

Pu ha det lyder hårdt - her gik indkøring også gnidningsfrit men fik store reaktioner herhjemme , som du bl.a skriver med skrig ture.

Tænker at de måske fordøjer det der er sket i løbet af dagen, men ved ikke om det forholder sig sådan.

Men her vente vores dreng stille og roligt tilbage igen

Maja88 skriver:

er han stadigvæk glad for at være i dagplejen eller har det også ændret sig??

det har nok noget at gøre med at han er ved at forstå han skal være der i længere tid.. alle børn har jo en periode hvor de er bange for adskillelse. og deres største frygt er at mor og far ikke kommer igen,..så giv ham en masse omsorg.. lad ham sove ved dig osv.

Han er glad for at være der, rækker armene ud efter DP moderen og smiler og leger når jeg henter ham..

Jeg giver ham alt den omsorg jeg kan, og har forsøgt at sove med ham inde ved os, det vil han IKKE.. det giver mere forstyrrelse end gavn... han kan ikke finde ro, men han har heller aldrig været vant til at sove i vores seng..

jeg går med ham og er hos ham hele tiden... men han kan sidde hos mig og bare græde... den ene dag måtte jeg tage tøjet af ham fordi han havde været så ulykkelig i så lang tid at han kamp svedte... og uanset hvad jeg tilbød ham og gjorde, så hjalp det ikke... han er bare ulykkelig

Jeg tror også at det er dagpleje starten og alle de ting der følger med der gør det her... men kan den virkelig være så hård?

bullerbassen skriver:

Pu ha det lyder hårdt - her gik indkøring også gnidningsfrit men fik store reaktioner herhjemme , som du bl.a skriver med skrig ture.

Tænker at de måske fordøjer det der er sket i løbet af dagen, men ved ikke om det forholder sig sådan.

Men her vente vores dreng stille og roligt tilbage igen

jeg synes bare det er nogle store reaktioner jeg får... når jeg nævner det for dagplejen, så siger hun altid "jamen det var det jeg sagde, og det er hårdt, i skal bare igennem det"... men SÅ hårdt??

Idag fordi han slet ikke ville sove derovre, sagde hun at jeg skulle have tjekket hans ører, for han har ikke villet sove idag... han har lige fået boel test og har fået tjekket dem ved lægen, og der var ingenting....

Ved godt dagpleje mødrene godt kan lide børnene sover, fordi så får de ro... men det er jo indkøring.. han vil måske bare gerne have hendes selskab lige idag ?

Ved det snart ikke.. er så frustreret!

KittyGirl skriver:

Han er glad for at være der, rækker armene ud efter DP moderen og smiler og leger når jeg henter ham..

Jeg giver ham alt den omsorg jeg kan, og har forsøgt at sove med ham inde ved os, det vil han IKKE.. det giver mere forstyrrelse end gavn... han kan ikke finde ro, men han har heller aldrig været vant til at sove i vores seng..

jeg går med ham og er hos ham hele tiden... men han kan sidde hos mig og bare græde... den ene dag måtte jeg tage tøjet af ham fordi han havde været så ulykkelig i så lang tid at han kamp svedte... og uanset hvad jeg tilbød ham og gjorde, så hjalp det ikke... han er bare ulykkelig

Jeg tror også at det er dagpleje starten og alle de ting der følger med der gør det her... men kan den virkelig være så hård?

nu er alle børn jo forskellige...

men ja det er en masse indtryk som han skal bearbejde.. og det er jo hans eneste måde at komme ud med det.¨

så håber virkelig for jer, det snart vender igen. for det er da hårdt at have en lille ulykkelig fyr

Åhh hvor jeg føler med dig. Det er sku hårdt for ungerne at starte i dp og det hele skrider tit for dem. Jeg tænker lidt på om han mangler dit nærvær så tit som han kalder på dig om natten.

Jeg ved ikke lige hvor gammel han er men jeg ville nok prøve at sætte ham i en sele eller vinkel når i kom hjem og se om ikke han kunne så slappet lidt af på samme tid mærker han jo du er der.

Når mine unger har været helt umulig har jeg brugt bæresele og så er det gået ok og de er falden til ro.

Ved ikke om du kan bruge det men  for det bliver bedre ved dig

Joan

Maja88 skriver:

nu er alle børn jo forskellige...

men ja det er en masse indtryk som han skal bearbejde.. og det er jo hans eneste måde at komme ud med det.¨

så håber virkelig for jer, det snart vender igen. for det er da hårdt at have en lille ulykkelig fyr

skal jeg love for... frygter virkelig hans reaktion på onsdag når de skal i legestue for første gang....

KittyGirl skriver:

skal jeg love for... frygter virkelig hans reaktion på onsdag når de skal i legestue for første gang....

hvis det kun er indkøring og det ikke er blevet bedre,kan du så ikke holde ham hjemme onsdag--

ved godt de skal lære det. men det behøves jo ikke lære det hele af en gang

Joan ( Smallie ) skriver:

Åhh hvor jeg føler med dig. Det er sku hårdt for ungerne at starte i dp og det hele skrider tit for dem. Jeg tænker lidt på om han mangler dit nærvær så tit som han kalder på dig om natten.

Jeg ved ikke lige hvor gammel han er men jeg ville nok prøve at sætte ham i en sele eller vinkel når i kom hjem og se om ikke han kunne så slappet lidt af på samme tid mærker han jo du er der.

Når mine unger har været helt umulig har jeg brugt bæresele og så er det gået ok og de er falden til ro.

Ved ikke om du kan bruge det men  for det bliver bedre ved dig

 

Joan

han er 8½ måned... og min ryg kan ikke holde til at bære ham rundt i bæresele... de sidste 14 dage har jeg haft 4 migræne anfald, fordi jeg har båret så meget rundt på ham at jeg får spændinger i ryggen.... så jeg har ham meget ved mig... og ved det er det der skal til....

men indimellem græder han alligevel...

Hvis jeg sætter mig med ham om natten i stolen jeg har oppe på hans værelse, vil han hverken putte eller synges for eller noget som helst, han er bare rasende....