Planlagt barn - Hvad med kærligheden ?

Rockertand skriver:

Dejligt for jer - men stadig så er der gået 5-6 år, før I fik barn, dem jeg tænker på er meget unge og skal absolut have barn med det samme og tror, at så er den hellige grav velforvaret........har bare en teori om, at det slet ikke holder, så det kunne være rart at få belyst.

Sikke da en trist teori Kan fortælle dig at mange i min familie har fået børn tidligt og stadig er sammen.

Gittemor09 skriver:

begge hans forældre er desværre gået bort... så han har ikke noget familie tilbage.. andet end nogle halvbrødre som han ikke snakker med, derfor har min familie altid været hans familie, og det smider han bare langt væk nu ved at stille sig sådan på bagbenene..!!

synes det er meget forskelligt med hensyn til alder og modenhed.. en i starten af 20'erne synes jeg sagtens kan være mere moden end en i slutningen.. det er meget med forskel.. man skal bare prøve sig frem

Det er jo så hans tab, hvis han ikke kan se det. Det er bare trist for jeres datter at han skal være sådan.

Ja meget, jeg var 18 og han var 30 da vi fandt sammen. Jeg syntes han var for gammel, og han syntes jeg var for ung. Men da vi lærte hinanden at kende, viste det sig at vi mentalt var meget aldersvarende. Begge omkring de 25 vil jeg tro Han er et legebarn og jeg er den mere modne. Det er lidt sjovt faktisk

Vi var 16 og 19 da vi fandt sammen, og 3 børn og snart 11 år senere er vi stadig sammen 

Secrets skriver:

Hvorfor er det skræmmende og forkert at have de drømme? Det synes jeg faktisk er en rigtig ærgerlig udtalelse at mene, at andres drømme er forkerte! Vi er alle forskellige, og ikke alle er frihedssøgende og har brug for at komme ud og rejse kloden rundt og hvad ved jeg. Og nu er det jo muligt at få en uddannelse trods en lille. Det er der set adskillige eksempler på, ikke mindst i min egen familie. Er faktisk lidt ked af, at du har den holdning.

Det synes jeg af flere grunde...selvfølgelig har mine egne oplevelser og erfaringer da en vis indflydelse men også fordi oddsene for børn af ungemødre ikke er de bedste i denne verden....jeg tror på at det vil gavne både en selv og ens børn hvis man blev voksen og fandt sig selv inden man valgte at sætte børn i verden...

Og det handler ikke om hvorvidt man er en dårlig mor osv...men simpelthen bare trist at man ikke har brug for mere end bare at få en familie...og ja, jeg har været der selv og min mening er da præget af det, helt sikkert...men som skrevet tidligere så kender jeg en del der har fået børn tidligt og tendensen er den samme, måske det er et tilfælde..

o1Mutte skriver:

Det er jo så hans tab, hvis han ikke kan se det. Det er bare trist for jeres datter at han skal være sådan.

Ja meget, jeg var 18 og han var 30 da vi fandt sammen. Jeg syntes han var for gammel, og han syntes jeg var for ung. Men da vi lærte hinanden at kende, viste det sig at vi mentalt var meget aldersvarende. Begge omkring de 25 vil jeg tro Han er et legebarn og jeg er den mere modne. Det er lidt sjovt faktisk

ja, det er det... jeg kan ikke have ondt af ham ihvertfald...

jeg synes heller ikke man skal tænke så meget på alderen, men man skal følge sit hjerte....

Secrets skriver:

Ja, vi er alle forskellige for mig har det altid betydet mere at få børn end at få en god uddannelse eksempelvis. Det er mit livsmål. At skabe en kærlig kernefamilie med manden jeg elsker. Min mor var ung, da hun fik mig, samme alder som mig, og hold kæft hvor har det bare betydet meget godt for vores forhold. 

Men synes det er lidt ærgerligt, hvis du synes det er kikset, umodent og pinligt at drømme så meget om børn som 21-22 årig. Jeg håber du mener, at det bare var det for dig, og ikke at det er det, hvis det er ens generelle livsmål. For hvem siger, at den store drøm SKAL være uddannelse og så videre?

Når det er sagt, så ER jeg i gang med uddannelse, så det er ikke det. En rigtig god uddannelse på universitetet, og som jeg har hundrede procent klare planer om at færdiggøre, hvilket godt kan lade sig gøre med baby grundet de få undervisningstimer og meget selvstudie. Det bliver helt klart pisse hårdt, men ikke alt her i livet skal være nemt

Jeg er sikkert også anderledes end så mange på min alder. Mentalt kunne jeg lige så vel være 40 Går aldrig til fest og drikker ikke alkohol. Er udpræget hyggemenneske og føler ikke, at jeg mangler at opleve noget inden jeg får børn.

Bare for lige at sætte det lidt i perspektiv, fordi jeg håber, at du ikke synes at alle 21-22 årige der drømmer om børn er umodne og kiksede, men jeg kan sagtens have læst det forkert, og så beklager jeg

Trådstarter: Beklager det lige kom lidt off-topic, men følte lige jeg blev nødt til at respondere på det! Håber det er ok

Jeg tror vi skal gemme den her snak en 15 års tid.. du står midt i det og kan naturligvis ikke se det i det lys du vil om 15 år...så det er lidt omsonst for mig at tage den her med dig..

Jeg synes det er en smule taberagtigt at få børn som jeg gjorde...set i bakspejlet når jeg ser min verden...så er det virkelig ikke den jeg vil ses...som en ung mor der valgte at få barn før jeg næsten var blevet voksen.. Jeg har forspildt en del fordi jeg valgte at skabe en familie...men igen er det set ud fra hvad jeg indeholder og ønsker at mit liv.

ESB. skriver:

Det synes jeg af flere grunde...selvfølgelig har mine egne oplevelser og erfaringer da en vis indflydelse men også fordi oddsene for børn af ungemødre ikke er de bedste i denne verden....jeg tror på at det vil gavne både en selv og ens børn hvis man blev voksen og fandt sig selv inden man valgte at sætte børn i verden...

Og det handler ikke om hvorvidt man er en dårlig mor osv...men simpelthen bare trist at man ikke har brug for mere end bare at få en familie...og ja, jeg har været der selv og min mening er da præget af det, helt sikkert...men som skrevet tidligere så kender jeg en del der har fået børn tidligt og tendensen er den samme, måske det er et tilfælde..

nu afhænger det jo meget af hvor moden man er af sin alder... jeg ville ikke bytte noget som helst i verden for mine snart 3 børn. Jeg fik min første som 22 årig og jeg har slet ikke fortrudt noget som helst og det vil jeg heller ikke gøre selvom jeg om 10 år ser tilbage... Jeg føler overhovedet ikke jeg har opgivet moget i mit liv for mine børn og jeg mener at selvom jeg går under kategorien ung mor er jeg ikke en ung mor og har en masse at byde mine børn, og ja så kan jeg være ung sammen med dem Men sådanne er vi jo så forskellige...

ESB. skriver:

Det synes jeg af flere grunde...selvfølgelig har mine egne oplevelser og erfaringer da en vis indflydelse men også fordi oddsene for børn af ungemødre ikke er de bedste i denne verden....jeg tror på at det vil gavne både en selv og ens børn hvis man blev voksen og fandt sig selv inden man valgte at sætte børn i verden...

Og det handler ikke om hvorvidt man er en dårlig mor osv...men simpelthen bare trist at man ikke har brug for mere end bare at få en familie...og ja, jeg har været der selv og min mening er da præget af det, helt sikkert...men som skrevet tidligere så kender jeg en del der har fået børn tidligt og tendensen er den samme, måske det er et tilfælde..

Det er lige før jeg ikke har lyst til at svare, fordi dine holdninger støder mig rigtig meget. Du kender jo ikke os herinde, du kender eksempelvis ikke mig. Jeg har da også ambitioner om en uddannelse, som jeg som sagt også er i gang med, men min familieambition er bare højere, og det ser jeg absolut intet i vejen med! Bare fordi man nærer et stort ønske om familie tidligt, betyder det da ikke, at man ikke har tænkt sig at opnå andet i livet! Og naturligvis kan man godt opnå andre ting i livet, selvom man får børn tidligt. Hvad enten det så er en uddannelse eller andet. Hvem siger, man ikke kan rejse med børn? Mange mennesker rejser med børn, det skal så bare nok ikke være den første tid.

Og hvordan ved du, at man ikke har fundet sig selvom som 22-årig? Vi har alle forskellige livsomstændigheder der gør, at vi finder os selv på forskellige tidspunkter. I følge flere teoretikere indenfor psykologien er vores identitet og vores følelse af, hvem vi er, først fastlåst når vi er 35. Og så længe gad jeg nu ikke vente med at få børn! Erik Erikson mener, at det er mellem de 12-20 vi skal finde vores identitet, så hvem siger, at den først er fundet, når man er 30?

Synes virkelig det er mindblowing, at du tænker sådan. Du mener ikke, at nogle mennesker kan være voksne, modne og klar, når de er 21/22? Bare fordi du måske ikke selv var det, betyder det jo ikke, at andre ikke kan være det.

Rockertand skriver:

Dejligt for jer - men stadig så er der gået 5-6 år, før I fik barn, dem jeg tænker på er meget unge og skal absolut have barn med det samme og tror, at så er den hellige grav velforvaret........har bare en teori om, at det slet ikke holder, så det kunne være rart at få belyst.

Nej det er jo selvfølgelig rigtig, men er også glad for at vi ventede så længe, for så kendte vi jo hinanden rigtig godt inden..

Men tror du har ret med de unge..

Jeg var 16 år da jeg fandt sammen med min søns far og han var 20 år, 2 måneder inden jeg blev 19 blev vi gift og alt var super godt, jeg blev gravid og fødte vores søn da jeg var 20½ år. Jeg var lykkeligeste pige i verden jeg havde min mand og oveni dejligeste søn i verden, men det vendte hurtigt!! Min eks kunne simpelthen ikke tage sig af vores dejlige søn han hjalp ikke med noget ! Jeg endte med at få en depration og havde det meget skid.

så for lidt mindre en 2 år siden blev vi skilt.... men i dag har vi et super godt forhold, det har jeg også til mine eks svierforældre Min søn er fast hos "dem" (min eks mand bor hjemme) hver anden weekend og så når min søn har lyst eller de har tid til at han skal komme på besøg  

Nu har jeg så fundet kærligeheden igen og har termin om 9 dage Min kæreste har en datter fra et tidligere forhold, så han ved hvad der er at have børn han elsker min søn over alt på jorden og behandler ham som sin egen

Jeg fortryder ikke at jeg blev gift og fik barn i en så ung alder fordi det har gjort mig til den jeg er i dag jeg har altid vist at jeg ville have børn i en tidlig alder  

Hov det blev lidt langt