Sakris skriver:
Så blev det endelig min tur til at blive mor, og se hvilken dejlig lille pige, der har gemt sig i maven i ni måneder. På forhånd vil jeg undskylde hvis der er lidt rod i det!
Den 25. december om morgenen vågnede jeg med plukkeveer. De spændte, men ignorerede dem da vi havde mine svigerforældre på besøg for at holde jul. Da de kørte begyndte jeg at notere hvornår plukkeveerne kom og gik. Der var 2 til 15 min imellem (enkelte gange 30 min), og de gjorde ikke specielt ondt, så havde indstillet mig på en absolut dovnedag med film med kæresten.
Halv tolv gik vi i seng. Min kæreste sov næsten med det samme. Mine plukkeveer var taget til og kl. 00 var jeg på ingen måde i tvivl om at min fødsel var på vej igang. De begyndte at nive godt varede 40-60 sekunder og havde 3-6 min imellem. De tog til i styrke og kl. 3 var der 2-4 min imellem. Jeg kunne ikke holde ud at være nogle steder og vækkede derfor min kæreste, der stod op og begyndte at pakke barselstasken, mens jeg valgte at tage et bad.
Derefter ringede min kæreste til fødegangen. Jeg havde hverken haft vandafgang eller tegnblødning, og de rådede os derfor til at blive hjemme, da veerne så stadig kunne nå at gå i sig selv (min tanke var fuck i helvede jeg bliver gal hvis de gør det!). Vi satte en film på, jeg fik en varmepude, og vi bar alt ind af dyner og puder som vi havde. Veerne blev ved med at tage til, og kan pt huske meget lidt af de film vi så over de næste 5 timer.
Kl. 9 var jeg wasted. Veerne var stadig ikke blevet helt regelmæssige. Men de varede efterhånden 1,5-2 min og havde 2-5 min imellem. Jeg kunne slet ikke holde ud at være nogle steder, men havde endnu ikke haft tegnblødning eller vandafgang. Vi ringede til fødegangen igen, bestilte en taxa og tog ind til tjeck. Vi var ved fødegangen i løbet af et kvarter og kl. 10 kom vi ind i modtagelsen. Endelig havde jeg tegnblødning. Vandet gik kort tid efter, midt i modtagelsen, mens jeg bed skeer med endnu en lang ve. Min største frygt var at få af vide at jeg kun havde åbnet mig én cm, for kunne slet ikke overskue konsekvensen af det. Men sådan var det ikke. jeg havde åbnet mig 7 cm, og det kan nok være det gik stærkt med at få fyldt et fødekar, som jeg havde ønsket at føde i.
Da vi kom ind på fødestuen fik jeg lov til at gå op i karet og sidde et øjeblik, selvom det langt fra var fyldt. Blev dog hevet op igen kort efter, for at få lavet endnu et tjeck. Da jeg nåede hen mod briksen fik jeg den første presseve, og knækkede helt sammen i benene. Har et mindre blackout fra disse minutter, men har ladet mig fortælle at jeg bestemt ikke følte for at skulle op og ligge.
Havde åbnet mig 10 cm. og fik besked om at presse en smule, så de kunne se hvor hun stod. Kl. var 10.33 og fik med det samme lov til at bevæge mig tilbage til bassinet og presse når jeg ville. Så snart jeg havde fået sat mig kom endnu et par presseveer. Ved anden presseve i karet kom hovedet. Jordemoderen, som ikke lige var ved karet kom styrtende og bad mig om at vende mig om mod hende, så hun kunne tage imod. Endnu en presseve og ude var prinsessen. Vi kom hurtigt op af bassinet igen, og imens jeg blev syet, sad min kæreste med vores lille Isabella. 
Hun blev født 10:38 og er bare på alle måder helt fantastisk.
Har nydt hvert et minut med min lille familie. Min kæreste har løbet rundt for at hjælpe og sørge for at vi havde det godt. Bedsteforældre, 3 oldeforældre og moster, faster og onkel har været på besøg, og omend vi idag er dødtrætte, er vi hjemme og lykkelige
Et par billeder af prinsessen
billed 1 - et par timer gammel
billed 3 - 3 døgn gammel
billed 4+5 - undersøgelsen, et par timer gammel
