dorthemus skriver:
Søde Becky, det forstår jeg godt 
Jeg har selv været overvægtig og tabte mig 13 kg og det skulle jeg også lige vænne mig til...dels den fysiske forandring jeg så i spejlet, men også andres ændrede opfattelse af mig.
Jeg oplevede at få mere opmærksomhed fra mænd og den var især svær at sluge...for jeg havde jo ikke ændret mig oppe i hovedet, jeg var jo stadig den samme....mente jeg 
Men det er man alligevel ikke helt...det handler om mere end overfladiskhed, kom jeg frem til senere hen. For ved at jeg havde tabt mig, blev jeg også gladere, mere fri og ikke så hæmmet....og dét er tiltrækkende 
Så tag det stille og roligt og nyd det i mindre bidder hvis det er bedre for dig...køb noget nyt tøj der passer din ændrede krop bedre, få nyt hår (måke) eller gør noget andet som gør dig glad.
Og ja lige om lidt skal du insemineres og så ændrer dit liv sig for alvor!!
Tak søde
Ja det er nemlig rigtig svært, jeg forstår slet ikke mig selv mere. Jeg kan godt mærke jeg har fået en lille bitte smule mere selvtillid, og det skræmmer mig virkelig! Jeg er bange for jeg ændre mig så meget, så jeg slet ikke kan kende mig selv, eller at folk ikke bryder sig om mig..
Min familie misforstår mig, og siger jeg slet ikke er den samme.. Har prøvet og forklare dem, at den jeg var (til dels stadig er) var en pige med så RINGE en selvtillid, der ikke kunne sige fra, der gjorde ALT hvad de bedte om, der skræmte fyrene væk osv. Og den pige VIL jeg bare ikke være mere.. Jeg vil vide, hvordan det er og have selvtillid, prøve og mærke at fyrene kigger efter mig - Jeg vil bare være denpige, jeg nu er født til og være..
Øv det er svært når hjernen ikke følger med og jeg er på nippet tiol og opgive det hele, men så sparker jeg mig selv bagi, for jeg vil ikke opgive det her!
