Jer med børn der ikke sover

hvad gør I egentlig?

Johanna har jo aldrig syntes at søvn var noget særligt. Hun er SÅ svær at få til at sove om aftenen og vågner mange gange hver nat. Vi har forsøgt at køre en godnatrutine siden hun var et par måneder gammel, men den gør bare ingen forskel. Vi kan godt lægge hende i seng, men hun sover bare kun et sted mellem en halv time-tre kvarter og så er det afsted igen. På en helt overnaturligt heldig dag kan hun måske lokkes til at sove igen ved at blive inde i soveværelset, men mindst ligeså sandsynligt er det at hun bare bliver mere og mere vågen og vrider og vender sig og snakker og vil op og ender med at græde hjerteskærende hvis hun ikke kommer det. Nogle dage er vi superprincipfaste og bruger hele aftenen på at vugge og nynne og holde i hånd og nægter at tage hende ud af soveværelset. Andre dage mister man bare fuldstændig modet, når man er i gang med sengelægning på tredje time og ungen bare er mere vågen end nogensinde. Engang imellem giver vi helt op og venter med lægge hende i seng til hun er træt (kl 23+), hvor hun så bare møver rundt i stuen hele aftenen og man tænker at hun nu nok alligevel ville have haft bedst af at sove. Den allernemmeste måde at få hende til at sove på er selv at lægge sig sammen med hende under dynen og holde hende helt tæt. Så sover hun måske (i hvert fald så længe man selv ligger der...). Så snart man tænker, at nu er der fri bane, starter det hele forfra

Imens bliver man jo selv ligeså langsomt vanvittig, fordi man aldrig sover og fordi man aldrig har et øjeblik for sig selv, når aftenerne går med at sidde i et bælgmørkt og koldt soveværelse og håbe på at ingen kommer til at linde på en dør et andet sted i huset, fordi enhver lyd, lys eller andet der signalerer nogensomhelst form for aktivitet omgående vil få ungen til at vågne.

Det er nemt nok at tro på alle principperne om faste soverutiner, når man sidder og læser herinde om alle dem, hvis børn har lært at sove selv og i øvrigt sov igennem fra fødslen, men det er i den grad noget andet, når man synger vuggesang for femogtyvende gang på en aften, er blevet klappet i ansigtet af en baby med meget skarpe negle i tre timer og man bare helt vildt gerne vil sidde inde i stuen og drikke en kop kaffe i en halv time før man selv skal i seng og vækkes hver time indtil næste morgen.

Maria

Er det Yazmin du snakker om?

Hun har aldrig haft problemer med at sove om aftenen. Til gengæld har hun aldrig sovet om dagen. Fra hun stod op kl 5 til hun gik i seng kl 19 om aftenen sov hun max ½ time sammenlagt om dagen. Jeg var så træt af hende. Fik aldrig ro og hun ville jo underholdes. Først nu sover hun godt til middag og hun er 2½

følger lige med, har det på nææææsten samme måde...

Lullaby skriver:

Er det Yazmin du snakker om?

Hun har aldrig haft problemer med at sove om aftenen. Til gengæld har hun aldrig sovet om dagen. Fra hun stod op kl 5 til hun gik i seng kl 19 om aftenen sov hun max ½ time sammenlagt om dagen. Jeg var så træt af hende. Fik aldrig ro og hun ville jo underholdes. Først nu sover hun godt til middag og hun er 2½

Nej, jeg snakker nok ikke om nogen bestemt, men tror (håber) der er andre derude hvis børn heller ikke er mønstersovere.

Indimellem, når man sidder der på time nummer mange og aftenen forlængst er gået og det heller ikke blev i dag, man fik ringet til nogen eller læst et par sider i en bog og Johanna er stået op igen, fordi det bare er nemmere på den måde, tænker jeg på om de andre (som jeg stadig håber findes) altid holder på principperne og til sidst får børnene til at sove, eller veksler ligeså meget mellem at være principfaste og hoppe over hvor gærdet er lavest lige den aften som os.

 Puha, det lyder altså også bare hårdt!
Hvor gammel er din datter?
Jeg har et barn der er nemt at lægge om aftenen og som lige ligger og hyggesnakker en smule og derefter falder i søvn.
Malou og jeg har haft det samme putteritual lige siden hun blev født. Jeg har naturligvis være nodt til at justere lidt i det, da hun stoppede med flaske fx, men ellers er det det samme og det samme og det samme hver evig eneste aften uden nogle undtagelser. Og det tror jeg på er grunden til at Malou bare lægger sig til at sove. Hun ved hva der skal ske, og sårn er det bare.
Så det lille råd jeg kan give dig, er at holde fast i at gøre det samme hver evig eneste aften.
Malou er begyndt at vågne fantastisk tidligt for tiden (nogle gange kl 4.30). Nogle gange lykkes det mig at få hende til at sove igen...men jeg kan ikk selv falde i søvn. Og så kan jeg bare ikk hænge sammen i løbet af dagen.
Hvis jeg ikk havde mine aftener i fred og ro ville jeg blive sindssyg. Så jeg kan virkelig godt forstå at det er mega hårdt for dig

You're not alone... Her er en god nat hvis vi kun er inde ved ham 5 gange indtil han står op ved en 4-5 tiden.... Jeg er sååååååå træt. I nat sov vi slet ikke, han skreg for tænder hele natten. 

*Sofie* skriver:

 Puha, det lyder altså også bare hårdt!
Hvor gammel er din datter?
Jeg har et barn der er nemt at lægge om aftenen og som lige ligger og hyggesnakker en smule og derefter falder i søvn.
Malou og jeg har haft det samme putteritual lige siden hun blev født. Jeg har naturligvis være nodt til at justere lidt i det, da hun stoppede med flaske fx, men ellers er det det samme og det samme og det samme hver evig eneste aften uden nogle undtagelser. Og det tror jeg på er grunden til at Malou bare lægger sig til at sove. Hun ved hva der skal ske, og sårn er det bare.
Så det lille råd jeg kan give dig, er at holde fast i at gøre det samme hver evig eneste aften.
Malou er begyndt at vågne fantastisk tidligt for tiden (nogle gange kl 4.30). Nogle gange lykkes det mig at få hende til at sove igen...men jeg kan ikk selv falde i søvn. Og så kan jeg bare ikk hænge sammen i løbet af dagen.
Hvis jeg ikk havde mine aftener i fred og ro ville jeg blive sindssyg. Så jeg kan virkelig godt forstå at det er mega hårdt for dig

Hun er syv måneder. Vi har faktisk haft det samme putteritual hver aften i de sidste ca fem måneder, så det er også derfor man indimellem mister lidt troen på at det er det der er vejen frem. Faktisk tror jeg bare ikke hun særligt træt om aftenen, men på den anden side kan det jo heller ikke være rigtigt at et barn på syv måneder først går i seng til midnat. Hun sover et par timer i løbet af dagen, så ikke noget specielt der og sover nok ca ti timer (med maaaange afbrydelser) på en typisk nat.

lotchen skriver:

You're not alone... Her er en god nat hvis vi kun er inde ved ham 5 gange indtil han står op ved en 4-5 tiden.... Jeg er sååååååå træt. I nat sov vi slet ikke, han skreg for tænder hele natten. 

Ja, gab . Et eller andet sted er det godt at vide, at man ikke er alene, selvom det selvfølgelig også er surt for jer. Det her med søvnen er nok det jeg gruer mig allermest til, når jeg skal på arbejde igen. Jeg ser ikke rigtig for mig, at hun pludselig bliver til barnet, der elsker at sove i løbet af den næste måneds tid.

Du er ikke alene her virket det ved os at droppe delvis eller helt middags søvnen så er hun så træt når vi når aften at hun bare ligger sig til at sove men nu er vi på den igen hun havde for ca. en månede siden MØB (igen) og der fik hun for vane at komme ind til os og sove nu der ligger hun sig så fint til at sove i sin egen seng men enten når vi går i seng eller midt om natten vågner hun og vil ind til os og jeg har ingen viljestyrke på det punkt orker ikke fler kampe så hun kommer meget hurtigt bare med ind nogle nætter hopper hun rundt i sengen og snakker som et vandfald og nærmest råber hvis vi ikke svare hende og andre gange ligger hun bare så uroligt at man hver 2 sekundt bliver sparket eller slået og gerne i ansigtet eller på halsen så nu er vi ca. oppe på 3-3½ år uden en ordenlig nattesøv eller en hel nattesøvn.

kan ikke give nogen gode råd men kan sende dig et kæmpe  og fortælle dig at du ihvertfald ikke er alene

MariaJ skriver:

Ja, gab . Et eller andet sted er det godt at vide, at man ikke er alene, selvom det selvfølgelig også er surt for jer. Det her med søvnen er nok det jeg gruer mig allermest til, når jeg skal på arbejde igen. Jeg ser ikke rigtig for mig, at hun pludselig bliver til barnet, der elsker at sove i løbet af den næste måneds tid.

Det er også hårdt! Jeg havde en forestilling om, at det var hådt at starte fordi man selv skulle i gang igen fagligt - men det er altså den manglende nattesøvn, der virkelig får bugt med mig. Jeg arbejder i skiftende vagter, så føler egentlig aldrig jeg sover - enten passer jeg patienter eller også passer jeg Oliver