Hej Maria
Det lader til vi har ens døtre....
Kl er nu 23.00 og Alma sover først nu efter 3 timers putten. Vi samsover og jeg ammer stadig (Alma er 8 mdr) - og efter 3 timer er mine bryster både ømme og drænede.
Hun sover ikke ret meget i løbet af dagen - og altid præcis 45 min af gangen. Jeg kan simpelthen sætte uret efter hende. Det er kun hvis vi har været ude at køre bil, jeg kan bære hende sovende fra bilen til barnevognen og så sover hun 1,5-2 timer. De dage er vidunderlige!! Ellers sover hun måske 45 min ved 15-16 tiden og endnu 45 min ved 18 tiden. Og ja den sidste bør vi springe over, så kan samle søvnen.
Hun bliver nu naturligt træt ved 19-20 tiden og i lang tid tog hun gerne sine 45 min dér for så at vågne og være lysvågen og i hopla indtil kl 22. Nu gør hun ikke engang det mere.
Om natten vågner hun 4-5 gange og skal ammes lidt, men det gør vi nærmest i søvne fordi hun ligger i ske med mig. Og så sover hun til gengæld til kl 9.00 næste morgen!
Jeg har læst bogen "sov igennem uden gråd" men kan ikke få øje på nogen løsning jeg kan bruge, selvom den kommer med mange nænsomme forslag. Vi er bare ikke kommet ud af amme rutinen og hænger uhjælpeligt fast i den. Hun har aldrig brugt sut - hun bruger mig!!!
Hvis der er noget som helst jeg ønsker mig til jul - så er det en hel aften for mig selv....
Anmeld