Øv - er ked!!

Hej damer..

Sidder her hjemme helt alene og er ked af det.. : (

Er så træt af at vente.. Først har jeg ventet maaange mdr på at min kæreste blev klar til at gå i gang med projektet, så stoppet jeg med p-piller for 3 mdr siden - meeeen vi ventet lige 2 mdr med at gå sådan rigtigt i gang.. Har faktisk kun rigtigt været i gang i 2 mdr.. Og som i måske kan gætte er jeg ikke gravid endnu.. Ved godt at det i gennemsnit tager 7 mdr osv osv... Men føler mig ikke hel - mangler noget.. Og det er at være gravid.. Er ked af det tit fordi der ikke er sket noget endnu.. Føler jeg mangler noget, der er tæt på og alligevel så langt fra... Hvis i forstår?

Og så kommer der noget lidt grimt op i mig..  En pige jeg kender ret godt er lige blevet gravid og vi gik i gang på samme tid. Da hun kom med den gode nyhed - kunne jeg ikke være glad på hendes vegne.. Blev bare ked af det over at det ikke var mig.. Troede at jeg var et større menneske!!

Har nogle det på samme måde?? Eller har haft det sådan? Føler mig som en dårligt, negativt menneske en gang imellem.. Og ked af det, og ret meget for tiden..

Ellim skriver:

Hej damer..

Sidder her hjemme helt alene og er ked af det.. : (

Er så træt af at vente.. Først har jeg ventet maaange mdr på at min kæreste blev klar til at gå i gang med projektet, så stoppet jeg med p-piller for 3 mdr siden - meeeen vi ventet lige 2 mdr med at gå sådan rigtigt i gang.. Har faktisk kun rigtigt været i gang i 2 mdr.. Og som i måske kan gætte er jeg ikke gravid endnu.. Ved godt at det i gennemsnit tager 7 mdr osv osv... Men føler mig ikke hel - mangler noget.. Og det er at være gravid.. Er ked af det tit fordi der ikke er sket noget endnu.. Føler jeg mangler noget, der er tæt på og alligevel så langt fra... Hvis i forstår?

Og så kommer der noget lidt grimt op i mig..  En pige jeg kender ret godt er lige blevet gravid og vi gik i gang på samme tid. Da hun kom med den gode nyhed - kunne jeg ikke være glad på hendes vegne.. Blev bare ked af det over at det ikke var mig.. Troede at jeg var et større menneske!!

Har nogle det på samme måde?? Eller har haft det sådan? Føler mig som en dårligt, negativt menneske en gang imellem.. Og ked af det, og ret meget for tiden..

 

Ej, hvor er jeg glad for at se dit indlæg!!!! Jeg ved præcis hvordan du har det, mht. din venindes graviditet! Min veninde og jeg prøver begge to, og jeg synes da det kunne være det dejligste i verden hvis vi skulle gå gravide sammen - men jeg ville blive øv over, at det ikke blev mig, især fordi vi har smidt prævention ret meget før hende, og jeg ved jo med min sunde fornuft, at sådan bliver det ikke gjort op - jeg grimmer mig også over at have det sådan!!

Jeg prøver en del 'selvterapi' og siger til mig selv, det sker når tid er til det, det sker når det sker, det ok - at det ikke sker NU men at det sker snart bare, osv osv.. Ih, det er bare så svært når man selv ønsker det såååååå meget!!  kender det godt.. Hm, har ikk en gang et råd, andet end at du skal prøve at nyde din venindes graviditet, se hende når maven vokser, mærke når bebse kan sparke, se de smukke billeder af scanningerne  Det forbereder jeg mig i hvert fald på, at jeg vil ekstra engagere mig i min venines forløb hvis hun bliver det før - man er jo samme sted, så det er nok noget med at skubbe egne tanker til side og glæde sig på hendes vegne, men forstår dig såååå meget godt

Du er langt fra den eneste der har/har haft det sådan...
Det er ganske normalt

Det tog os 1 år om at blive gravid, jeg var alle følelsesregistrets ender igennem... Havde nærmest opgivet, var jaloux over mine veninder der på stribe blev gravide og synes at verden kunne være et forfærdelig uretfærdigt sted!

Blev vred på min mand, blev sur over ingenting og havde faktisk opgivet at skulle være forældre...
Bedst som jeg ikke gad tjekke ægløsning, tælle dage osv. skete det pludselig af sig selv...

Synes 1 år var forfærdetlig lang tid at vente... Men set i bakspejlet, var det faktisk først da jeg, reelt slappede 100% af og ikke gik og tænkte på graviditet hele tiden, at det så skete for os.

Skæbnen ved jeg ikke, men ved, at psyken helt sikkert har indvirkning på om man bliver gravid eller ej - jo mere man stresser over det, jo mere anspændt er man i kroppen og derfor ikke særlig modtagelig.

Så slap lidt af (Selvom det er svært!)

Vh. Rsa 36 + 3

Rsa skriver:

Du er langt fra den eneste der har/har haft det sådan...
Det er ganske normalt

Det tog os 1 år om at blive gravid, jeg var alle følelsesregistrets ender igennem... Havde nærmest opgivet, var jaloux over mine veninder der på stribe blev gravide og synes at verden kunne være et forfærdelig uretfærdigt sted!

Blev vred på min mand, blev sur over ingenting og havde faktisk opgivet at skulle være forældre...
Bedst som jeg ikke gad tjekke ægløsning, tælle dage osv. skete det pludselig af sig selv...

Synes 1 år var forfærdetlig lang tid at vente... Men set i bakspejlet, var det faktisk først da jeg, reelt slappede 100% af og ikke gik og tænkte på graviditet hele tiden, at det så skete for os.

Skæbnen ved jeg ikke, men ved, at psyken helt sikkert har indvirkning på om man bliver gravid eller ej - jo mere man stresser over det, jo mere anspændt er man i kroppen og derfor ikke særlig modtagelig.

Så slap lidt af (Selvom det er svært!)

Vh. Rsa 36 + 3

Ej ja - det var også lang tid.. Jeg må væbne mig me tålmodighed.. Og prøve at slappe lidt af (selvom at det altså er mega svært synts jeg..!)

Og så lige mange gange tillykke med de kun 4 uger tilbage..

Kan altså godt være glad på andres vegne

SSL skriver:

Ej, hvor er jeg glad for at se dit indlæg!!!! Jeg ved præcis hvordan du har det, mht. din venindes graviditet! Min veninde og jeg prøver begge to, og jeg synes da det kunne være det dejligste i verden hvis vi skulle gå gravide sammen - men jeg ville blive øv over, at det ikke blev mig, især fordi vi har smidt prævention ret meget før hende, og jeg ved jo med min sunde fornuft, at sådan bliver det ikke gjort op - jeg grimmer mig også over at have det sådan!!

Jeg prøver en del 'selvterapi' og siger til mig selv, det sker når tid er til det, det sker når det sker, det ok - at det ikke sker NU men at det sker snart bare, osv osv.. Ih, det er bare så svært når man selv ønsker det såååååå meget!!  kender det godt.. Hm, har ikk en gang et råd, andet end at du skal prøve at nyde din venindes graviditet, se hende når maven vokser, mærke når bebse kan sparke, se de smukke billeder af scanningerne  Det forbereder jeg mig i hvert fald på, at jeg vil ekstra engagere mig i min venines forløb hvis hun bliver det før - man er jo samme sted, så det er nok noget med at skubbe egne tanker til side og glæde sig på hendes vegne, men forstår dig såååå meget godt

Ja du har jo ret - må virkelig lige prøve at nyde det lidt.. Det gør jeg også men, ja nogle gange bliver det lidt lidt "for meget" for mig..

Har forresten oprettet en "brokke-tråd" inde i "vores" grupperum.. Bare hvis det bliver nødvendigt!!

Søde Mille.. Den første del af det du skrev... Jeg kunne selv have skrevet det! Har det PRÆCIS på samme måde!!!!!!!! Det er lidt rart, at man ikke er den eneste. Måske vi skulle lave en klub...? Mødes og snakke med hinanden nogle stykker, der har det sådan?

Jarnsaxa skriver:

Søde Mille.. Den første del af det du skrev... Jeg kunne selv have skrevet det! Har det PRÆCIS på samme måde!!!!!!!! Det er lidt rart, at man ikke er den eneste. Måske vi skulle lave en klub...? Mødes og snakke med hinanden nogle stykker, der har det sådan?

Ejjjhh ja et kunne da være super hyggeligt - en "inden graviditets mødergruppe"

Ellim skriver:

Ejjjhh ja et kunne da være super hyggeligt - en "inden graviditets mødergruppe"

Ja, netop!

Måske det ville være noget, du havde lyst til at arrangere? Vi kan godt mødes hos mig (Frederiksberg)

Ellim skriver:

Ja du har jo ret - må virkelig lige prøve at nyde det lidt.. Det gør jeg også men, ja nogle gange bliver det lidt lidt "for meget" for mig..

Har forresten oprettet en "brokke-tråd" inde i "vores" grupperum.. Bare hvis det bliver nødvendigt!!

Ja, det snakkede Trine og jeg også om, var godt med sådan én  Jeg kan huske en veninde, der viste mig hende 3D scanning video, og der var realiteten om barn langt fra mig, men tænkte da "hvornår skal JEG opleve det", men jeg synes det var så dejligt, at se hendes idag, fantastiske dejlige søn  Jeg synes det var en god terapi at følge hendes lykke gennem hendes graviditet.. Jeg har jo ikke som sådan prøvet nu, at de bliver gravide, efter vi er gået igang.. Min søs har lige født en lille pige, denne måned, og en anden veninde er høj gravid, men det glæder mig kun, at kunne følge hende og kysse min nye niece sååå meget  Men det er da hårdt, når man selv er igang og ikke er blevet det.. Op med humøret

Jarnsaxa skriver:

Ja, netop!

Måske det ville være noget, du havde lyst til at arrangere? Vi kan godt mødes hos mig (Frederiksberg)

Jeg er helt på.. Vi kan lige prøve at fremskaffe et par tøser.. Kan lige prøve at skrive til e par..

Kunne altså være super hyggeligt!