når de dårlige nyheder altid kommer fra mor

ku ikke finde det rigtige sted til denne... så prøver her:

mine drenge har (som nogle ved) for knap 2 mdr siden mistet deres farmor. det var et stort tab for dem, de elskede hende meget, og de var utrøstlige ved hendes begravelse. hendes død kom som et chok både for dem og os.

deres farfar var meget syg af kræft, og for ca 1½ uge siden, døde han så også. det var meget naturligt, børnene forventede det, Isac var nærmest ligeglad, og Elian græd lidt. vi valgte begravelsen fra denne gang, ikke af mangel på respekt, men fordi farfar sku brændes, så børnene ville ikke få den samme afslutning. samtidig havde Isac sagt at han ikke gad høre mere om det, han orkede ikke mere elendighed.

idag ringer telefonen så, på displayet står der **** som er navnet på mine drenges faster, og straks ringer alle alarmklokker. da jeg tar røret er det børnenes onkel jeg hører....og jeg frygter straks det værste. "heldigvis" er det kun for at fortælle mig at deres far er blevet indlagt til afvænning (igen) jeg får afvide at han har drukket tæt i flere måneder (siden hans mors død) og at han har haft det meget skidt de sidste stykke tid.

og så står jeg her....

børnene har ikke set deres far længe, tror kun det har været en enkelt gang siden farmors død. han har snakket udenom, fundet på undskyldninger... men har dog deltaget i en forældredag på skolen (hvor han var pinligt ædru) så de er "vant" til ikke at se ham. men stadig skal jeg nu ha fortalt dem at de ikke kommer til at se deres far meget længe. afvænning tager lang tid, og bagefter kan der komme et slemt dyk, når personen lukkes ud i den virkelige verden.

jeg har ikke gjort det endnu. de er glade, er lige blevet puttet, og jeg skal ha fundet den rette forklaring.... dette her var blot for at få luft for mine tanker. jeg har valgt ikke at være anonym, så skån mig for bebrejdelser

nutche skriver:

ku ikke finde det rigtige sted til denne... så prøver her:

mine drenge har (som nogle ved) for knap 2 mdr siden mistet deres farmor. det var et stort tab for dem, de elskede hende meget, og de var utrøstlige ved hendes begravelse. hendes død kom som et chok både for dem og os.

deres farfar var meget syg af kræft, og for ca 1½ uge siden, døde han så også. det var meget naturligt, børnene forventede det, Isac var nærmest ligeglad, og Elian græd lidt. vi valgte begravelsen fra denne gang, ikke af mangel på respekt, men fordi farfar sku brændes, så børnene ville ikke få den samme afslutning. samtidig havde Isac sagt at han ikke gad høre mere om det, han orkede ikke mere elendighed.

idag ringer telefonen så, på displayet står der **** som er navnet på mine drenges faster, og straks ringer alle alarmklokker. da jeg tar røret er det børnenes onkel jeg hører....og jeg frygter straks det værste. "heldigvis" er det kun for at fortælle mig at deres far er blevet indlagt til afvænning (igen) jeg får afvide at han har drukket tæt i flere måneder (siden hans mors død) og at han har haft det meget skidt de sidste stykke tid.

og så står jeg her....

børnene har ikke set deres far længe, tror kun det har været en enkelt gang siden farmors død. han har snakket udenom, fundet på undskyldninger... men har dog deltaget i en forældredag på skolen (hvor han var pinligt ædru) så de er "vant" til ikke at se ham. men stadig skal jeg nu ha fortalt dem at de ikke kommer til at se deres far meget længe. afvænning tager lang tid, og bagefter kan der komme et slemt dyk, når personen lukkes ud i den virkelige verden.

jeg har ikke gjort det endnu. de er glade, er lige blevet puttet, og jeg skal ha fundet den rette forklaring.... dette her var blot for at få luft for mine tanker. jeg har valgt ikke at være anonym, så skån mig for bebrejdelser

Hvorfor skulle der komme bebrejdelser. Jeg kan da ikke se at du har gjort noget galt. Jeg ville bare give et Det lyder til det hele er lidt hårdt iøjeblikket.

nutche skriver:

ku ikke finde det rigtige sted til denne... så prøver her:

mine drenge har (som nogle ved) for knap 2 mdr siden mistet deres farmor. det var et stort tab for dem, de elskede hende meget, og de var utrøstlige ved hendes begravelse. hendes død kom som et chok både for dem og os.

deres farfar var meget syg af kræft, og for ca 1½ uge siden, døde han så også. det var meget naturligt, børnene forventede det, Isac var nærmest ligeglad, og Elian græd lidt. vi valgte begravelsen fra denne gang, ikke af mangel på respekt, men fordi farfar sku brændes, så børnene ville ikke få den samme afslutning. samtidig havde Isac sagt at han ikke gad høre mere om det, han orkede ikke mere elendighed.

idag ringer telefonen så, på displayet står der **** som er navnet på mine drenges faster, og straks ringer alle alarmklokker. da jeg tar røret er det børnenes onkel jeg hører....og jeg frygter straks det værste. "heldigvis" er det kun for at fortælle mig at deres far er blevet indlagt til afvænning (igen) jeg får afvide at han har drukket tæt i flere måneder (siden hans mors død) og at han har haft det meget skidt de sidste stykke tid.

og så står jeg her....

børnene har ikke set deres far længe, tror kun det har været en enkelt gang siden farmors død. han har snakket udenom, fundet på undskyldninger... men har dog deltaget i en forældredag på skolen (hvor han var pinligt ædru) så de er "vant" til ikke at se ham. men stadig skal jeg nu ha fortalt dem at de ikke kommer til at se deres far meget længe. afvænning tager lang tid, og bagefter kan der komme et slemt dyk, når personen lukkes ud i den virkelige verden.

jeg har ikke gjort det endnu. de er glade, er lige blevet puttet, og jeg skal ha fundet den rette forklaring.... dette her var blot for at få luft for mine tanker. jeg har valgt ikke at være anonym, så skån mig for bebrejdelser

Hvem skulle bebejdre dig og hvorfor!

Aner ikke hvad du skal gøre... Dine drenge er 5 og 8 så vidt jeg kan se? - så små, men alligevel store! Hvis de ikke er vant til at se far, og ikke spørger til ham, så ville jeg nok lige pt lade dem leve i lykkelig uvidenhed. Dog ville jeg ikke lyve hvis de spurgte til ham, men give dem en sandhed de kan magte i betragtning af deres alder...

AnneBJ skriver:

Hvem skulle bebejdre dig og hvorfor!

Aner ikke hvad du skal gøre... Dine drenge er 5 og 8 så vidt jeg kan se? - så små, men alligevel store! Hvis de ikke er vant til at se far, og ikke spørger til ham, så ville jeg nok lige pt lade dem leve i lykkelig uvidenhed. Dog ville jeg ikke lyve hvis de spurgte til ham, men give dem en sandhed de kan magte i betragtning af deres alder...

tja... det vanskelige er at de aldrig har set ham fuld. så de har svært ved at forholde sig til at "far har et problem med øl" har prøvet tidligere hvor jeg sku forklare dem om antabus.... men de mener jo kun at far drikker cola.. heldigvis.

frygtede nok lidt at min ærlighed ville ramme mig, pga. valgte med at få børn med en alkoholiker 

nutche skriver:

ku ikke finde det rigtige sted til denne... så prøver her:

mine drenge har (som nogle ved) for knap 2 mdr siden mistet deres farmor. det var et stort tab for dem, de elskede hende meget, og de var utrøstlige ved hendes begravelse. hendes død kom som et chok både for dem og os.

deres farfar var meget syg af kræft, og for ca 1½ uge siden, døde han så også. det var meget naturligt, børnene forventede det, Isac var nærmest ligeglad, og Elian græd lidt. vi valgte begravelsen fra denne gang, ikke af mangel på respekt, men fordi farfar sku brændes, så børnene ville ikke få den samme afslutning. samtidig havde Isac sagt at han ikke gad høre mere om det, han orkede ikke mere elendighed.

idag ringer telefonen så, på displayet står der **** som er navnet på mine drenges faster, og straks ringer alle alarmklokker. da jeg tar røret er det børnenes onkel jeg hører....og jeg frygter straks det værste. "heldigvis" er det kun for at fortælle mig at deres far er blevet indlagt til afvænning (igen) jeg får afvide at han har drukket tæt i flere måneder (siden hans mors død) og at han har haft det meget skidt de sidste stykke tid.

og så står jeg her....

børnene har ikke set deres far længe, tror kun det har været en enkelt gang siden farmors død. han har snakket udenom, fundet på undskyldninger... men har dog deltaget i en forældredag på skolen (hvor han var pinligt ædru) så de er "vant" til ikke at se ham. men stadig skal jeg nu ha fortalt dem at de ikke kommer til at se deres far meget længe. afvænning tager lang tid, og bagefter kan der komme et slemt dyk, når personen lukkes ud i den virkelige verden.

jeg har ikke gjort det endnu. de er glade, er lige blevet puttet, og jeg skal ha fundet den rette forklaring.... dette her var blot for at få luft for mine tanker. jeg har valgt ikke at være anonym, så skån mig for bebrejdelser

Sender dig et kram og en pb

tinasmor skriver:

Hvorfor skulle der komme bebrejdelser. Jeg kan da ikke se at du har gjort noget galt. Jeg ville bare give et Det lyder til det hele er lidt hårdt iøjeblikket.

tak skal du ha 

det hårdeste er at se mine børn lide. jeg "forventede" at han faldt i på et tidspunkt. ingen kan miste sine forældre uden at være påvirket af det. men kan godt ærge mig over at de hårde nyheder altid skal komme fra mig af

Baagøe skriver:

Sender dig et kram og en pb

takker

nutche skriver:

tja... det vanskelige er at de aldrig har set ham fuld. så de har svært ved at forholde sig til at "far har et problem med øl" har prøvet tidligere hvor jeg sku forklare dem om antabus.... men de mener jo kun at far drikker cola.. heldigvis.

frygtede nok lidt at min ærlighed ville ramme mig, pga. valgte med at få børn med en alkoholiker 

Jeg ville fortælle dem, at far var på et sted, hvor han kunne få hjælp til at få det bedre. Men kun hvis de egentlig spurgte efter ham, for ellers ville jeg lade det være, når de jo alligevel ikke er vant til fast samvær.

wamse skriver:

Jeg ville fortælle dem, at far var på et sted, hvor han kunne få hjælp til at få det bedre. Men kun hvis de egentlig spurgte efter ham, for ellers ville jeg lade det være, når de jo alligevel ikke er vant til fast samvær.

ja det er faktisk en god ide.

problemet er at Elian (5 år) spørger en del til ham. men din forklaring er faktisk rigtig god. tak skal du ha

nutche skriver:

ja det er faktisk en god ide.

problemet er at Elian (5 år) spørger en del til ham. men din forklaring er faktisk rigtig god. tak skal du ha

Har selv været i behandling og det var det svar mine drenge fik, når de spurgte til mig. Men jeg havde dem på fast samvær hver anden weekend.

Det er også svaret min datter har fået når hendes far har været indlagt on/off