jeg vil være ung mor,

Anonym skriver:

Må man så spørge om hvor du syntes at vi skal vente?

Fordi man har godt af at komme ind i voksenlivet og være der lidt inden man skal være der for et andet menneske også... der sker noget med ens syn på sig selv og verden når man bliver ældre og det skader hverken mor eller barn...kunne jeg have ændret noget, så havde jeg ventet med at få min søn. Ikke fordi jeg var en dårlig mor, men fordi jeg betsmet havde haft gavn af selv at få lov at blive voksen og tryg i det uden et barn.

Smølf skriver:

Jeg synes du skal vente... Og hvis jeg skal være helt ærlig synes jeg ikke at der er nogen god grund til at planlægge en graviditet når man kun er 18 år. En ting er hvis man ved et uheld bliver gravid og derefter beslutter sig for at tage ansvar og få barnet, noget andet er at planlægge det.

Hvis du venter er der større chancer for at du har nået at få en uddannelse, får valgt den rigtige far til barnet osv. Jeg ved godt at der ingen garantier for at et forhold varer evigt, men jeg er overbevist om, at chancen er større, hvis man har lidt mere livserfaring, når man indleder et forhold.

Jeg får sikkert på puklen for det her og jeg ved godt at unge mødre kan være ligeså gode som ældre mødre. Jeg er dog alligevel overbevist om, at man lettere kan skabe rammerne for en tryg opvækst, hvis man er lidt ældre før man får børn.

Så mit råd til dig er at vente... Du skal nok blive mor en dag og du bliver garanteret en dejlig en, når den dag kommer. Nyd at være ung, nyd studielivet. Den tid kommer aldrig igen.

/smølf

Hej

På nogle punker kan jeg godt følge dig, især den med uddannelse. Men jeg ved til gængæld også godt, at hvis vi får et barn nu, får jeg den uddannelse jeg gerne vil have inden ret lang tid.

Og ang. det med kæresten, så hvis vi venter 5år endnu, er jeg næsten sikker på det stadig er ham, da vi har været sammen siden jeg var 13år, og vi elsker hinanden rigtigt højt.

Men tak for dit svar

Jbk skriver:

Fordi man har godt af at komme ind i voksenlivet og være der lidt inden man skal være der for et andet menneske også... der sker noget med ens syn på sig selv og verden når man bliver ældre og det skader hverken mor eller barn...kunne jeg have ændret noget, så havde jeg ventet med at få min søn. Ikke fordi jeg var en dårlig mor, men fordi jeg betsmet havde haft gavn af selv at få lov at blive voksen og tryg i det uden et barn.

Ja det er selvfølgelig rigtig nok.

Havde du så en uddannelse inden du fik din søn, eller fik du det bagefter?

Anonym skriver:

Ja det er selvfølgelig rigtig nok.

Havde du så en uddannelse inden du fik din søn, eller fik du det bagefter?

nej, det havde jeg desværre heller ikke...har jeg heller ikke nu..først om 6 mdr.

Anonym skriver:

Jeg har tænkt rigtig meget på pædagogmedhjælper . Jamen så når man holder sin barsel, begynder man så bare der igenhvor man 'slap'?

Ja man skal jo selvfølgelig have fuldført semesteret/året. Man kan ikke hoppe ud midt i et semester og så starte midt i et semester.

Synes du skal finde en studievejledning indenfor det du vil læse, og så høre dem ad om semestre/praktik/SU. Så får du da det på plads.

hm nå okay. Jamen vil lige prøve at kontakte min studievejleder så

FruRafn skriver:

Man skal da ikke have en uddannelse for at blive pædagogmedhjælper. Det er min svigerinde nemlig, og hun er ufaglært. Der er jo en grund til det hedder medhjælper.

Der er kommet en ny uddannelse der hedder pædagogassistent, og det svarer lidt til medhjælperen. Det læser min lillebror nemlig. Jeg mener det tager 2 år. Så måske det er den hun mener.

Søddepødde skriver:

Der er kommet en ny uddannelse der hedder pædagogassistent, og det svarer lidt til medhjælperen. Det læser min lillebror nemlig. Jeg mener det tager 2 år. Så måske det er den hun mener.

Ja det er den jeg mener, enten tager jeg pædagogassistenten, eller selve pædagog uddannelsen

Anonym skriver:

Ja det er den jeg mener, enten tager jeg pædagogassistenten, eller selve pædagog uddannelsen

Skal jeg være helt ærlig så synes jeg også I skal vente lidt. Og forstå mig ret, jeg er sikker på man elsker sit barn lige meget ung som gammel.

Men der sker altså bare mange ting med dig i din alder. Ifølge de kloge så er du stadig i gang med at danne dig en identitet, og det kan du selvfølgelig også gøre med et barn, men du skal bare forberede dig på at der ikke bliver særlig meget plads til dig som person de første år.

Jeg var selv ENORMT skruk som 19 årig. Havde jeg haft en kæreste havde jeg nok fået et barn dengang.

Du er stadig i gang med din fysiske og psykiske udvikling, og når jeg tænker tilbage på den tid, var det skisme hårdt nok bare at være mig selv, med alt mit pjat og ballade. 

Mit råd er: Vent et par år, få din uddannelse, se om kæresten er til at holde ud nu hvor dit voksenliv er startet osv.

Det haster altså ikke så meget. Jeg ville ikke undvære min ungdom for noget i verden. Man lærer meget om sig selv og af de fejl man begår. Og der er jo ingen der siger du skal vente til du er 30.

Hilsen en gammel kone på 32, som i dag ikke ønsker børn.

MarianneSonne skriver:

Det kan være rigtigt. Men en pige med uddannelsen vil nok blive fortrukket. Men ville helt sikkert også fortrække at tage den egentlige pædagoguddannelse. Ind i mellem syntes jeg nu at jeg hellere ville arbejde som medhjælper som pædagog. Så kunne jeg koncentrere mig om at være sammen med børnene.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Min mor arbejder som pædagog i en børnehave, og de fravælger altid dem med PGU´en. Det gør de af een simpel grund, lønnen. En alm. pædagogmedhjælper, skal ikke have ligeså meget i løn, som de der har taget PGU. Det er trist men sandt. Og i de her sparetider, gør det bestemt ikke situationen bedre. I min mors børnehave bliver de nødt til at sætte et par pædagogmedhjælpere ned i tid, fordi de er blevet påbudt at spare x antal 1000 kr. på lønninger.

Jeg vil ikke anbefale at tage en PGU, netop på det her grundlag. Den er så god at tage, hvis man med det samme vil videreuddanne sig til pædagog, da netop PGU´en kan give en adgang til uddannelsen som pædagog. Men ellers vil jeg fraråde den.