twinboys skriver:
Det er med grædende hjerte at jeg skriver dette her indlæg... Men 7½ år med op og ned ture...
Jeg blev moar til et par dejlige drenge Oliver & Alexander, der kom til verden ekstrem for tidligt i uge 25 + 0 (2003 )
Vi har virkelig været igennem meget, og flere gange stået med manden med leen i nakken, som har ville tage vores drenge...Men han fik ikke lov, jeg stjal hans le...
Men det er ikke her jeg vil hen med dette indlæg, jeg har bare brug for luft, derfor skriver jeg nu om min elskede Oliver.
Han vejede ved fødslen 805gram og var selvfølgelig i respirator, kuvøse, ilt, operationer, sondemad og ja jeg kunne fortsætte...
Da han var omkring 2½mdr startede han med at blive ammet og min lille bitte pus åd og åd og jeg måtte stoppe ham hver gang for ellers blev han ved til han fik for meget og kastede op...
Da han senere startede på rigtig føde havde han det på samme måde, han har ingen sult eller mæthedsfornemmelse...Som jeg sagde da han var spæd, her har vi en kommende kok... Han elskede mad...
Årene gik og Oliver har altid været en lille bitte prut, han er ikke så høj og vejer bestemt heller ikke som andre på hans alder... Men han er jo også præmatur...
Pludselig fra den ene dag til den anden holdte Oliver op med at spise, han går til diætist og i børneambulatoriet... Hans vægt stod stille og han voksede ikke... Det blev værre og værre og han begyndte at hade måltider... Vi har gået til ergo været med i madlege... Vi har været pædagogiske og total upædagogiske med at få ham til at spise... Vi har prøvet alt...
Idag spiser han intet, hader mad, kaster op og har ingen energi ... Vores Oliver er her ikke... Han er træt, ked af det, sur, hidsig, tomme blikke ja jeg kan blive ved...Vi startede til spisepsyk i Odense voksensamtaler og de mener ikke de kan hjælpe mere... Vi er smidt ud, som jeg føler det og må klare det hele selv... Alle opgiver ham...
Jeg er lost, jeg er knækket, jeg er druknet, kan bare ikke mere.. Jeg hiver i de sidste tråde og har idag kontaktet en telefonlinie for anoreksi og bulemi og bedt dem kontakte mig og de kom med mange gode råd, som jeg så måtte fortælle var afprøvet og ikke havde hjulpet... Hun sagde han burde indlægges men det har vi jo været og de gjorde jo intet end at sende os hjem igen for de mener han er for lille...7½år... Hvad fanden gør man... De ved sgu for lidt om børn med spiseproblemer... Det har stået på i 2år nu...Skal vi virkelig vente 7år så han kun er skind og ben og gammel nok til at de kan tage ham ind... Hvad fanden er det for et sundhedssystem vi har...
Jeg har kontaktet psykologen fra hans skole og bedt hende om hjælp og hun var meget lyttende og ville snakke med hendes kollegaer og en læge fra Sønderborg og kontakte mig i næste uge...
Jeg har kontaktet min egen læge og først den 16.nov kunne jeg få en tid...
Jeg har kontaktet et hospital i Risskov som har en afd. for børn med spisevanskeligheder, men for at komme ind der skal man have en henvisning...Lange ventetider sikkert også...
Jeg ringer til min læge imorgen og beder ham henvise med det samme, og håber han uden at blinke bare gør det...
Ved egentlig ikke hvad jeg ville med dette indlæg, men jo jeg måtte vel bare have luft...
Tak fordi du læste med og har du nogle gode råd eller idéer så luft dem gerne for mig...
Den triste Majbritt der fik skallen knækket, så i kunne se den nøgne sandhed
Hej
Først vil jeg lige sige at jeg er ked af at høre det står så skidt til med jeres dreng....det er super hårdt og ubeskriveligt frustrende som forældre at stå med en barn som ikke spiser.
Jeg kender desværre for meget til den situation du står i 
! Vi har selv en pige på samme alder som din Oliver som heller ikke spiser og som også er opgivet på sygehuset.
Hun har altid været småtspisende og har haft mange slags mad hun ikke har kunne ha i munden uden at kaste op. Men indtil for ca ½ år siden har hun dog spist nok til at holde den gående. Hvis det stod til hende nu fik hun INTET hele dagen. Hun kan ingenting li og ualmindeligt mange ting kan hun simpelthen ikke ha i munden uden at være ved at brække sig. Det eneste hun med sikkerhed spiser bare lidt af er pomfritter lavet i ovnen. Det kan man bare ikke leve af hver dag året rundt.
Hun har også været indlagt og i kontakt med flere kloge hoveder indenfor kost men som sagt har de alle opgivet hende for de har ikke kunne komme med nogen råd der kunne virke. De har jo en fantastisk masse råd om at putte fløde i sovsen...men hun vil ikke ha sovs, godt med smør på brødet....hun vil kun ha ristet brød UDEN smør, hjemmelavede protein drik....men hun ka ik li fløde, bær og mælk....ja jeg ku blive vd men der er jo ingen råd der hjælper når ens barn bare ikke kan spise ! Hvis men køber et stykke chokolade til hende ville hun sige som det første... skal jeg spise det???
Jeg kan ikke komme med den gyldne nøgle til løsningen (...finder du den må du gerne dele 
) men jeg kan fortælle dig hvad vi gør. Vi har også prøvet alle mulige både pædagogisk korekte og ukorekte metoder og jeg tror man ska være sk#de ligeglad med om det er pædagogisk korekt eller ukorekt man ska bare gøre det der virker LIGE NU..og det kan godt svinge fra uge til uge eller måned til måned hva det er der virker. Hvis det virker med 2 stykker chokolde om dagen eller en pose slik kl. 17 så er det det der virker og så ka man bare glæde sig over at de i det mindste får lidt energi ud af det. Vi bruger belønningssystem hvor hun samler glade smileyer til noget hun virklig ønsker sig. Det er ikke altid det virker men det gør det pt herhjemme. For at få belønningen ska hun spise lidt fordelt ud over dagen. Det er ikke altid hun får så meget mad men hun får lidt mange gange om dagen. Hun har meget faste ting hun så vil ha på en dag men fred være med det...lidt får hun. Ligenu ser hendes måltider sådan ud :
kl. 7 en mundfuld chokos hvis vi er heldige
kl.10 et par mundfulder vanille youghurt
kl.12 et æble
kl. 14 energitæt is (jeg linker lige til dem længere nede)
kl.18 aftensmad (som regel kun pomfritter)
kl.19 energitæt is
Der er INTET af det mad hun har lyst til eller selv ber om men hun spiser det fordi hun har fået forklaret på børneniveau hvad der sker med kroppen hvis hun ikke gør det plus at hendes bonus virklig motiverer. Motivationen kan indimellem godt være en lidt dyr fornøjelse men det ska være et brændende ønske ellers hjælper det ik. Hun kan godt sidde og være tæt på at kaste op af maden men så holder hun sig for næsten og får det overstået for hun vil det gerne. Det gør sq ondt at se på når hun sidder og er ved at kaste op men omvendt ved vi jo at maden er nødvendigt for hende for at overleve. Vi har ALDRIG siddet og overvåget hende eller presset hende for det kommer der efter vores mening kun noget endnu mere skidt ud af. Jeg trror det er rigtig vigtigt som forældre at skjule sine frustrationer og måske irritationer i forhold til måltiderne. For man er sq frustreret og jeg ka også blive irriteret hvis hun i 3 uger KUN ka li vanille youghurt og grønne æbler og så pludselig fra den ene dag til den anden kan hun slet ik fordrage det...hun kan KUN li neutral youghurt og røde æbler. Så har vi bare uden påstyr byttet ud til det hun ka li LIGE NU.
I forhold til de energitætte is så får hun dem for at vi ved hun får nogen af de ting hendes krop har brug for og som hun ikke får gennem kosten. Det er bestemt ikke noget hun er vild med...tvætimod...men det er det eneste vi holder på hun SKAL ha og det accepterer hun. Det foregår næsten altid med at hun holder sig for næsen og at det er overdynget med karamelsovs eller jordbærsovs ...men ned kommer det. De kan fåes her www.ryaais.dk/energi.htm (de levere til hele landet) og de kan hvis i er heldige bevilliges gennem kommunen.
Jeg ved ikke om du har ku bruge min lange smøre til noget som helst men om ikke andet ved du at du ik er den eneste.
Knus Anja
