Nu med blodsprængning

Har med gys og gru opdaget min første blodsprængning. Den er grim og blå og sidder lige oven i et ar efter kikkertoperation i forbindelse med fjernelse af æggeleder. Jeg troede ellers, at jeg var indstillet på kosmetiske skavanker, men noget tyder på at når de så alligevel viser sig er det tolerance i begrænsede mængder jeg kan mønstre. Det samme gælder vand i benene! Heldigvis er jeg sluppet for strækmærker indtil videre (7-9-13, spyt over skulderen og noget med noget salt ... eller noget)

Hvordan står det til hos jer? Er i sluppet indtil videre eller er kroppen begyndt at vise at det er hårdt at være gravid? 

Mettemus skriver:

Har med gys og gru opdaget min første blodsprængning. Den er grim og blå og sidder lige oven i et ar efter kikkertoperation i forbindelse med fjernelse af æggeleder. Jeg troede ellers, at jeg var indstillet på kosmetiske skavanker, men noget tyder på at når de så alligevel viser sig er det tolerance i begrænsede mængder jeg kan mønstre. Det samme gælder vand i benene! Heldigvis er jeg sluppet for strækmærker indtil videre (7-9-13, spyt over skulderen og noget med noget salt ... eller noget)

Hvordan står det til hos jer? Er i sluppet indtil videre eller er kroppen begyndt at vise at det er hårdt at være gravid? 

Altså jeg fik jo to strækmærker da jeg var 15+3... Har hele tiden sagt, at dét ikke ville blive noget problem for mig, det er en del af kroppens forandring bla bla... MEN gys da jeg fandt dem var jeg nede over det i flere dage! Min kæreste sagde blot "dem der??! der kommer da mange flere, og større, gør der ikke?!!"

Tak skat...

Men nu, knapt en måned efter er de bare en del af hverdagen. De har selvfølgelig også formeret sig, så jeg ville gå ned med en depression hvis jeg skulle reagere på samme måde hver gang... Dog, det ene jeg har lige ved skambenet, som er så dybt allerede, at jeg kan føle mig frem til det med fingeren, det er ikke accepteret endnu...

Tillykke med din blodsprængning!!

Er heldigvis sluppet … endnu … (og jeg kaster også noget over skulderen, spytter og 7-9-13 for har lært  the hard way -  at man ALDRIG må sige det højt)

Fik i sidste graviditet et par små sktræmærker som jeg egentligt kun tror jeg selv mærker efter maven blev normal igen. Tror ikke det er noget "man" ser. 

Så håber og be'r til at jeg er ligeså heldig denne gang. Men synes nu godt nok maven virker som om den bliver større denne gang. Selvom folk først nu er begyndt at sige at NU kan man godt se det. Men synes allerede det er noget af en dunk i forhold til sidste gang.

Sådan en blodsprængning - kan den ikke gå væk igen?

Lidt som et blåt mærke?

AG

Øv! Jeg kan levende forestille mig, hvordan skrækken tager over når man spotter sådan en fætter på kroppen. Jeg er indtil videre - 7-9-13 - sluppet for strækmærker og lignende, men jeg vil nok reagere på samme måde som dig, når og hvis jeg finder ting på min krop, som ikke plejer at være der - også selvom jeg føler at jeg mentalt har forberedt mig på det.

Jeg er sluppet indtil videre.. Og gruer lidt for strækmærker må jeg tilstå. Og blodsprængninger også! Så kan godt forstå du lige skulle sluge den første af slagsen!

Men ihhh jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor kort tid der er til du skal føde, det er så fedt, jeg glæder mig helt vildt til at følge det hele.

Uhh har egentlig bare tænkt, at jeg ikke blev ramt af noget som helst
Men hvis nu… altså rent hypotetisk, at der skulle komme noget, så tænker jeg, at tage det i stiv arm, som et fint minde om graviditeten, som et vartegn på miraklet i maven…. ELLER HVA`?

Befinder mig sådan lidt i en Disneyverden for tiden… hvor alt er godt, graviditet er godt, chokolade er godt, regnvejr er godt, strækmærker og blodsprængninger findes ikke, babyshopping er godt, glæde over at der rent faktisk kommer en baby ud til januar er godt…
Bliver lige i denne verden lidt endnu… men vender frygteligt tilbage, hvis det ændrer sig

Jeg har ikke lagt mærke til nogle mærker endnu og vil nok blive lidt ked af det hvis det sker - har i forvejen aldrig rigtig været glad for min maveregion. 

Er der i øvrigt andre der har oplevet at få meget små hudfolder eller hvad man kunne kalde hudflabber på brysterne. Jeg troede først det var et stykke hud der var ved at falde af så jeg rev det af og det blødte - nu har jeg oplevet et par stykker til tæt på brystvortens forhøjede dut. De er ca 1 milimeter så vil ikke kalde dem en stor gene - er lidt nysgerrig om jeg er den eneste der har fået disse små bonus gevækster 

AnneBJ skriver:

Altså jeg fik jo to strækmærker da jeg var 15+3... Har hele tiden sagt, at dét ikke ville blive noget problem for mig, det er en del af kroppens forandring bla bla... MEN gys da jeg fandt dem var jeg nede over det i flere dage! Min kæreste sagde blot "dem der??! der kommer da mange flere, og større, gør der ikke?!!"

Tak skat...

Men nu, knapt en måned efter er de bare en del af hverdagen. De har selvfølgelig også formeret sig, så jeg ville gå ned med en depression hvis jeg skulle reagere på samme måde hver gang... Dog, det ene jeg har lige ved skambenet, som er så dybt allerede, at jeg kan føle mig frem til det med fingeren, det er ikke accepteret endnu...

Tillykke med din blodsprængning!!

Af hjertet tak

Fedt at høre at man affinder sig med sine (heldigvis kun) kosmetiske skavanker med tiden - det vil jeg begynde at glæde mig til mens jeg ignorerer blodsprængningen!

Hov! Og tillykke med overstået kvalme (igen - 7-9-13)

Marco2 skriver:

Er heldigvis sluppet … endnu … (og jeg kaster også noget over skulderen, spytter og 7-9-13 for har lært  the hard way -  at man ALDRIG må sige det højt)

Fik i sidste graviditet et par små sktræmærker som jeg egentligt kun tror jeg selv mærker efter maven blev normal igen. Tror ikke det er noget "man" ser. 

Så håber og be'r til at jeg er ligeså heldig denne gang. Men synes nu godt nok maven virker som om den bliver større denne gang. Selvom folk først nu er begyndt at sige at NU kan man godt se det. Men synes allerede det er noget af en dunk i forhold til sidste gang.

Sådan en blodsprængning - kan den ikke gå væk igen?

Lidt som et blåt mærke?

AG

Selvfølgelig er du ligeså heldig denne gang - det er jeg 100% sikker på!

Håber virkelig at det går væk igen. Det er vel i princippet lidt det samme som et blåt mærke? Troede faktisk også først at jeg var gået ind i et eller andet, men da fortrængningstågen lettede måtte jeg indse at det nok ikke var tilfældet....