Baagøe skriver:
Vi har ikke haft nogen form for kontakt siden tirsdag aften i sidste uge, og jeg har heller ikke kontaktet ham. Det store problem er bare, at vi har fælles forældremyndighed over Laura og den ophæver man ikke bare sådan uden videre. Jeg har udfyldt alle papirer og printet dem ud, så jeg mangler kun hans underskrift.
Det hele ville være meget nemmere, hvis han bare én gang for alle meldte klart ud, for så stod vi ikke her. Han har aldrig kendt sin egen far, og kender derfor de følelser, Laura vil få, hvis han afskærer forbindelsen. Derfor ved jeg, at han gerne vil være en del af hendes liv... Vi er så bare snart nødt til at få aftalt på hvilke vilkår, for jeg foretrækker ingen far fremfor en far der kommer på forhastede besøg a' 5 minutters varighed. Laura fortjener bedre end at blive gemt væk og hemmeligholdt i en lille æske...
Føler virkeligt med dig
Og ikke mindst med Laura. Synes at han må tage sig sammen og finde ud af, hvad han vil... Det er, som du også selv er inde på, mere synd for laura, at han kun delvis (nærmest IKKE) engagerer sig i Lauras liv, end hvis han helt holdt sig væk. Der er usandsynligt mange eksempler på, at det skader børnene mere... Og det er bare så synd.
Jeg har skrevet til min datters far (for snart 4 år siden), at han er velkommen til at se hende, hvis han SELV vil... Men det eneste jeg har hørt fra ham, er at han skrev, at han nok hellere måtte tage sig sammen (WHAT...!!! siger jeg bare) til at se hende, bla bla bla... Og hvis jeg havde fået en ny mand, var da da åben for snak om adoption... SPASSER IDIOT. Det er vist 1½ år siden han skrev det, og jeg har ikke kunnet finde på noget pænt at sige til ham, så har ikke svaret tilbage. Jeg vil på ingen måde presse ham til at se hende, for det kommer der ikke noget godt ud af, når han ikke selv er interesseret.
Kh Agnete
Anmeld