Fødselsberetninger fra før Baby.dk

mariaogmarcus skriver:

Med Marcus var jeg til jordemoder en fredag og jeg brokkede og stønnede over mine ribben ( han trykkede 3 stks) var i 39 uge

om aftenen lå jeg og så tv da jeg vendte mig lød et smæld og så fik jeg ellers veer puhhh men hey jeg havde jo 30 timers fødsel forude som 1 gangs...

efter et brusebad og et desperat forsøg på at sk... og en del banden måtte jeg ringe til hans far på job, men han ville så lige give det et par timer, under den korte samtale fik jeg 3 veer og så havde han sku bare at køre NU.

jeg ringede til FG og sagde jeg tror jeg er i fødsel, men deres svar var ja men det er du ikke itvivl om, men kom da bare så vi kan tjekke. 

ca. 1½ time senere stod jeg deroppe og kom ind i deres modtagelse, ved undersøgelse råbte JM vi skal vist ind på fødestuen nu, han er på vej ud.

20 min. senere lå jeg med den fineste dreng på 2700 gram og 49 cm. 4 sting og tænkte det var lidt vildt det her, var helt i chok .

de sagde så næste gang du skal føde så slå lige telt op på sygehuset, for det er ikke sikkert du når at ankomme.

he he så var heldig nok 6 år senere jeg fik vandafgang uden veer, da milas kom på 25 min. da først veerne var igang

HOLD DA OP, hvor er du hurtig!!

Hehe, det var da helt vildt. Kan godt forstå, du blev lidt rundforvirret over det. Vi er jo nogen, der havde 40 timer til at indstille os på babys ankomst første gang.. .

Må egentlig være lidt skræmmende at føde så hurtigt, selvom man umiddelbart tænker, at det er misundelsesværdigt.

Tak for sød beretning .

Jeg var sat til at skulle føde Liva d. 2. november 2009 (puha det er snart et år siden).. Jeg havde i dagene optil pletblødt og haft det mærkeligt i kroppen, men der skete ingenting på dagen.

Tilgengæld d. 3 november kl. 21:02 (lige under De unge mødre) gik vandet, mens jeg sad og tissede. I starten tænkte jeg "Hvad f..... var det?", men så begyndte det at spænde lidt til i maven ca. hvert 20 min, så ringede til min mor og sagde "Hmm jeg tror jeg har veer".

Da jeg havde rent rundt med tiltagende veer i  4 ½ time herhjemme (kl. 01:34), tog vi en taxi til Rigshospitalet og kom marcherende ind til fødegangen, hvor de sagde "Ja ja vi kan da godt lige undersøge dig, men du bliver nok sendt hjem igen, da du jo ikke har haft veer så længe"!!  Jeg smed mig op på briksen og damen så underlig ud i hoved, da hun måtte konstatere at jeg var 9 cm åben og klar til at presse.. Så min kæreste skyndte sig at ringe til mine forældre og Livas kommende gudmor, som skulle være "gang-støtter", hvis min kæreste fik det dårligt. Men han tog det tog i stiv arm og veg ikke fra mig et eneste sekund.

Jeg havde en jordemoderstuderende plus en uddannet jordemoder inde på stuen, og pressede i 1 ½ time, men der skete bare ingenting  Før jeg vidste af det stod der et lægehold på 6 stk. med verdens største og ondeste jern sugekop på stuen (sugekopper er uden tvivl et torturmiddel ). Hun sagde at de havde 4 forsøg og ellers måtte det blive kejsersnit.. Jeg har aldrig før følt så meget smerte (havde intet smeretstillende fået, fødte ganske naturligt), men på den anden side fik jeg en stændig idé om at det her barn bare skulle ud nu.. Så i 3 forsøg blev Liva revet ud med armen først, Superman style, hvilket gjorde jeg umuligt kunne have presset hende naturligt ud.. Så d. 4. november 2009 kl. 05:55 under årets første snestorm kom vores Liva til verden 

Efter-forløbet derimod var dog under al kritik fra Rigshospitalets side, og medvirkende til at jeg brugte de første to måneder af mit mor-liv på at græde, være frustrerende og dybt dybt ked af det

I korte træk blev vi 20 min. efter fødslen (midt i vagtskifte) smidt ned på en 4-sengsstue uden den obligatoriske morgenbakke med flag osv, min kæreste blev bedt om han skulle gå senest kl. 20:00, hvorefter jeg måtte tilbringe de første 3 nætter alene på en 4-sengsstue med 3 fremmede damer (og deres stakkels grædende børn) sammen med min nyfødte datter som ikke kunne ammes og bare skreg nonstop. Oveni det ringede min kærestes chef til ham, da Liva lige var blevet født (vi troede det var for at sige tillykke) for at fortælle ham at han var fyret pga. de ikke havde mere arbejde.. Dette slog min kæreste meget ud af kurs de første par måneder, og gjorde at han virkelig følte sig som en fiasko. Og hvis vi lige skal runde den af, så havde Liva kolik de første 3 ½ måned og jeg fik konstateret Grave's sygdom (autoimmun stofskifte sygdom grundet graviditeten). Alt dette har sat dybe spor i min sjæl, og har gjort mig dødens bange for nogensinde at skulle føde igen

Heldigvis fik vi tildelt verdens bedste sundhedsplejerske, som virkelig tog os tre ind under hendes vinger, og kom på mange flere besøg end tildelt.. Hun hjalp os i gang med sutteflaskerne, gav os en tro på at vi sagtens kunne det her, og roste vores lille datter til skyerne hver gang.. Uden hende ved jeg ikke hvad vi skulle have gjort

Nu er der som sagt snart gået et år, og hold op hvor er vi blevet klogere. Jeg kunne for alt i verden godt have undværet at få sådan en forfærdelig start på familielivet, men jeg har langsomt fået det bearbejdet, og arbejder stadigvæk med at få det helt ud af sjælen. Selv om vi stadigvæk kan have hårde dage, hvor Liva bare går sgurk og man ikke ved hvad man skal stille op med sig selv eller hende, så vil på ingen måder undvære vores helt igennem fantastiske Liva

Mange knus Rikke..

P.s: der er vedhæftet det første billede af os sammen, og så et billede fra i dag.

Tak for dine dejlige indlæg om dine tre dejlige drenges vej til verden. 

Jeg er tilbøjelig til at give jm ret: Du er virkelig sej til det der! 

Så hyggeligt at læse om endnu et lille julemirakel...

manglede da lige et billede af Lukas som nyfødt (har ikke af de 2 andre da jeg har fået ny computer) og et af dem alle som de er idag.

Livas mor skriver:

Jeg var sat til at skulle føde Liva d. 2. november 2009 (puha det er snart et år siden).. Jeg havde i dagene optil pletblødt og haft det mærkeligt i kroppen, men der skete ingenting på dagen.

Tilgengæld d. 3 november kl. 21:02 (lige under De unge mødre) gik vandet, mens jeg sad og tissede. I starten tænkte jeg "Hvad f..... var det?", men så begyndte det at spænde lidt til i maven ca. hvert 20 min, så ringede til min mor og sagde "Hmm jeg tror jeg har veer".

Da jeg havde rent rundt med tiltagende veer i  4 ½ time herhjemme (kl. 01:34), tog vi en taxi til Rigshospitalet og kom marcherende ind til fødegangen, hvor de sagde "Ja ja vi kan da godt lige undersøge dig, men du bliver nok sendt hjem igen, da du jo ikke har haft veer så længe"!!  Jeg smed mig op på briksen og damen så underlig ud i hoved, da hun måtte konstatere at jeg var 9 cm åben og klar til at presse.. Så min kæreste skyndte sig at ringe til mine forældre og Livas kommende gudmor, som skulle være "gang-støtter", hvis min kæreste fik det dårligt. Men han tog det tog i stiv arm og veg ikke fra mig et eneste sekund.

Jeg havde en jordemoderstuderende plus en uddannet jordemoder inde på stuen, og pressede i 1 ½ time, men der skete bare ingenting  Før jeg vidste af det stod der et lægehold på 6 stk. med verdens største og ondeste jern sugekop på stuen (sugekopper er uden tvivl et torturmiddel ). Hun sagde at de havde 4 forsøg og ellers måtte det blive kejsersnit.. Jeg har aldrig før følt så meget smerte (havde intet smeretstillende fået, fødte ganske naturligt), men på den anden side fik jeg en stændig idé om at det her barn bare skulle ud nu.. Så i 3 forsøg blev Liva revet ud med armen først, Superman style, hvilket gjorde jeg umuligt kunne have presset hende naturligt ud.. Så d. 4. november 2009 kl. 05:55 under årets første snestorm kom vores Liva til verden 

Efter-forløbet derimod var dog under al kritik fra Rigshospitalets side, og medvirkende til at jeg brugte de første to måneder af mit mor-liv på at græde, være frustrerende og dybt dybt ked af det

I korte træk blev vi 20 min. efter fødslen (midt i vagtskifte) smidt ned på en 4-sengsstue uden den obligatoriske morgenbakke med flag osv, min kæreste blev bedt om han skulle gå senest kl. 20:00, hvorefter jeg måtte tilbringe de første 3 nætter alene på en 4-sengsstue med 3 fremmede damer (og deres stakkels grædende børn) sammen med min nyfødte datter som ikke kunne ammes og bare skreg nonstop. Oveni det ringede min kærestes chef til ham, da Liva lige var blevet født (vi troede det var for at sige tillykke) for at fortælle ham at han var fyret pga. de ikke havde mere arbejde.. Dette slog min kæreste meget ud af kurs de første par måneder, og gjorde at han virkelig følte sig som en fiasko. Og hvis vi lige skal runde den af, så havde Liva kolik de første 3 ½ måned og jeg fik konstateret Grave's sygdom (autoimmun stofskifte sygdom grundet graviditeten). Alt dette har sat dybe spor i min sjæl, og har gjort mig dødens bange for nogensinde at skulle føde igen

Heldigvis fik vi tildelt verdens bedste sundhedsplejerske, som virkelig tog os tre ind under hendes vinger, og kom på mange flere besøg end tildelt.. Hun hjalp os i gang med sutteflaskerne, gav os en tro på at vi sagtens kunne det her, og roste vores lille datter til skyerne hver gang.. Uden hende ved jeg ikke hvad vi skulle have gjort

Nu er der som sagt snart gået et år, og hold op hvor er vi blevet klogere. Jeg kunne for alt i verden godt have undværet at få sådan en forfærdelig start på familielivet, men jeg har langsomt fået det bearbejdet, og arbejder stadigvæk med at få det helt ud af sjælen. Selv om vi stadigvæk kan have hårde dage, hvor Liva bare går sgurk og man ikke ved hvad man skal stille op med sig selv eller hende, så vil på ingen måder undvære vores helt igennem fantastiske Liva

Mange knus Rikke..

P.s: der er vedhæftet det første billede af os sammen, og så et billede fra i dag.

Åh, tillykke med smukke Liva, som jo i øvrigt også snart har fødselsdag .

Er ked af at høre, om jeres barselsforløb på Riget, men må desværre konstatere, at fødende kvinder og deres mænd bare ikke bliver behandlet særligt anstændigt (længere?).

Selv blev jeg hentet af portør minutter efter, jeg var blevet syet sammen, og kørt på patienthotel, som endnu ikke var færdigbygget, hvor der deraf gik malere rundt og malede over det hele (for nåe ja, det passer jo sammen med nyfødte...) Vi måtte tage hjem efter to timer, hvor vi hele tiden blev forstyrrede af håndværkere og folk, som var ved at indrette værelserne. Og jeg havde ikke sover i to døgn pga. veer i 40 timer! SUK.  Synes skisme, det er utroligt, at man kan blive behandlet sådan. Og du skulle bestemt have haft din egen stue... Ingen tvivl om det. 

Godt, du har det bedre med det hele i dag. Jeg er sikker på, din næste fødselsoplevelse bliver helt anderledes positiv .

Undskylder lige alt mit brok, men emnet ligger altså tæt på mit varme mor-hjerte .

Kh.

pusling30 skriver:

 

manglede da lige et billede af Lukas som nyfødt (har ikke af de 2 andre da jeg har fået ny computer) og et af dem alle som de er idag.

Jamen altså... - Skønne unger! 

SeptemberBaby skriver:

Åh, tillykke med smukke Liva, som jo i øvrigt også snart har fødselsdag .

Er ked af at høre, om jeres barselsforløb på Riget, men må desværre konstatere, at fødende kvinder og deres mænd bare ikke bliver behandlet særligt anstændigt (længere?).

Selv blev jeg hentet af portør minutter efter, jeg var blevet syet sammen, og kørt på patienthotel, som endnu ikke var færdigbygget, hvor der deraf gik malere rundt og malede over det hele (for nåe ja, det passer jo sammen med nyfødte...) Vi måtte tage hjem efter to timer, hvor vi hele tiden blev forstyrrede af håndværkere og folk, som var ved at indrette værelserne. Og jeg havde ikke sover i to døgn pga. veer i 40 timer! SUK.  Synes skisme, det er utroligt, at man kan blive behandlet sådan. Og du skulle bestemt have haft din egen stue... Ingen tvivl om det. 

Godt, du har det bedre med det hele i dag. Jeg er sikker på, din næste fødselsoplevelse bliver helt anderledes positiv .

Undskylder lige alt mit brok, men emnet ligger altså tæt på mit varme mor-hjerte .

Kh.

Det er kun dejligt at vide man ikke er den eneste der føler sig lidt fortabt i systemet, på det tidspunkt i livet hvor man faktisk er mest skrøbelig. Jeg er selv uddannet sygeplejerske om under 1 år, så det er da en øjenåbner hvordan man ikke skal behandle sine patienter, og at huske at folk er forskellige og har forskellige behov, i stedet for alle de standard-procedure man skal følge (mand og kone må ikke sove sammen, man skal amme osv).

Så tak fordi vi kan være lidelsesfæller..

Hvad med dit fødselsdforløb? Og et par billeder af guldklumpen?

Ja, Liva har snart fødselsdag, så der er en vis mor som stresser, da jeg desværre besidder den gen der hedder perfektionisme, og selvfølgelig er hoppet ud at hun skal have tre fødselsdagsfester..

Livas mor skriver:

 

Det er kun dejligt at vide man ikke er den eneste der føler sig lidt fortabt i systemet, på det tidspunkt i livet hvor man faktisk er mest skrøbelig. Jeg er selv uddannet sygeplejerske om under 1 år, så det er da en øjenåbner hvordan man ikke skal behandle sine patienter, og at huske at folk er forskellige og har forskellige behov, i stedet for alle de standard-procedure man skal følge (mand og kone må ikke sove sammen, man skal amme osv).

Så tak fordi vi kan være lidelsesfæller..

Hvad med dit fødselsdforløb? Og et par billeder af guldklumpen?

Ja, Liva har snart fødselsdag, så der er en vis mor som stresser, da jeg desværre besidder den gen der hedder perfektionisme, og selvfølgelig er hoppet ud at hun skal have tre fødselsdagsfester..

Ja, det er godt med en lidelsesfælle i ny og næ .

Og skønt at høre, at sundhedssektoren for sig en ansvarlig og omsorgsfuld sygeplejerske (mere) om ikke så længe .

Ja, jeg må vist hellere få fundet nogle billeder frem snart .

SeptemberBaby skriver:

 

Ja, det er godt med en lidelsesfælle i ny og næ .

Og skønt at høre, at sundhedssektoren for sig en ansvarlig og omsorgsfuld sygeplejerske (mere) om ikke så længe .

Ja, jeg må vist hellere få fundet nogle billeder frem snart .

ikke "for sig" men FÅR sig. Naturligvis....

Uh skal se om jeg kan huske det

D. 27 juni 2006 var jeg med en daværende veninde på fisketorvet, og vi gik simpelthen i flere timer op og ned af alle gangene og ind i alle butikkerne!! Var helt færdig om aftenen og gik allerede i seng ved 20-tiden.

Ved 2-tiden om natten vågnede jeg ved at jeg skulle tisse, så jeg stod jo så op og gik på toilettet og fandt en lille klat i toilettet, men tænkte ikke videre over det - kæresten var vidst nok også vågen og skulle tisse .. Vi gik i seng igen, og en halv times tid senere vågnede jeg ved at jeg begyndte at få temmelig ondt.. Og pludselig kunne jeg mærke der var noget som gik nede i underlivet - det føltes som en prop, hvorefter vandet ellers fossede ud i sengen. Jeg gik vidst lidt i panik  og fik ret hurtigt ringet og vækket min mor!!!   derefter ringede vi til fødegangen og sagde at vandet vidst var gået, og at jeg havde noget ondt. Men jeg fik at vide at jeg skulle prøve at slappe af og få sovet lidt, og først ringe igen når veerne var regelmæssige med 2-5 min imellem hver ve. Prøvede at slappe af og sove, men KAN MAN JO IKKE!!!!! Når man har F****** ondt!  når men der gik timer, og kæresten begyndte at skrive ve-intervallerne ned på papir, og ved 7-tiden ringede kæresten så til fødegangen og sagde at der nu kun var det og det imellem veerne og at jeg vidst havde ret ondt. Jordemoderen ville tale med mig, men jeg kunne næsten ikke tale med hende - lå og vred mig i sengen af smerte! Så vi fik besked på at komme ind. Vi tog en taxa til hosp, og jeg kastede op flere gange i taxaen  - stakkels taxamand!  vi ankom til hosp kl. 8.00 og blev taget godt imod. Jeg blev hurtigt undersøgt, og havde åbnet mig 7 cm på det tidspunkt. Så jeg fik lavement og lov til at tage mig et brusebad.. Kom derefter ind på en fødestue og startede ud med lattergas, men det kunne jeg slet ikke holde ud! Blev helt dårlig af det . Ved 9.30-tiden fik jeg så anlagt epiduralblokade, og den var bare GULD værd!!!! . Ved 11-tiden havde jeg åbnet mig 8 cm og der var 10 min imellem veerne (det var vidst gået lidt i stå der, og jeg fik også ve-drop for ligesom at speede det hele lidt op). Ved 12-tiden var jeg åben 9,5 cm og havde veer med 5 min. mellemrum.. Meeen så gik det ligesom lidt i stå igen, og der blev tilkaldt læger og jordemødre for at afveje situationen. Men bebsen havde det godt, så det tog den tid det tog.

Kl. 15:44 kom den smukkeste lille prinsesse pige til verden . Hun vejede 3420 gram, og var 51 cm lang. Fik 10/1 og 10/5 i apgar score. Og så kom hele familien ellers ind på stuen og skulle se vidunderet

Malonde1985 skriver:

Uh skal se om jeg kan huske det

D. 27 juni 2006 var jeg med en daværende veninde på fisketorvet, og vi gik simpelthen i flere timer op og ned af alle gangene og ind i alle butikkerne!! Var helt færdig om aftenen og gik allerede i seng ved 20-tiden.

Ved 2-tiden om natten vågnede jeg ved at jeg skulle tisse, så jeg stod jo så op og gik på toilettet og fandt en lille klat i toilettet, men tænkte ikke videre over det - kæresten var vidst nok også vågen og skulle tisse .. Vi gik i seng igen, og en halv times tid senere vågnede jeg ved at jeg begyndte at få temmelig ondt.. Og pludselig kunne jeg mærke der var noget som gik nede i underlivet - det føltes som en prop, hvorefter vandet ellers fossede ud i sengen. Jeg gik vidst lidt i panik  og fik ret hurtigt ringet og vækket min mor!!!   derefter ringede vi til fødegangen og sagde at vandet vidst var gået, og at jeg havde noget ondt. Men jeg fik at vide at jeg skulle prøve at slappe af og få sovet lidt, og først ringe igen når veerne var regelmæssige med 2-5 min imellem hver ve. Prøvede at slappe af og sove, men KAN MAN JO IKKE!!!!! Når man har F****** ondt!  når men der gik timer, og kæresten begyndte at skrive ve-intervallerne ned på papir, og ved 7-tiden ringede kæresten så til fødegangen og sagde at der nu kun var det og det imellem veerne og at jeg vidst havde ret ondt. Jordemoderen ville tale med mig, men jeg kunne næsten ikke tale med hende - lå og vred mig i sengen af smerte! Så vi fik besked på at komme ind. Vi tog en taxa til hosp, og jeg kastede op flere gange i taxaen  - stakkels taxamand!  vi ankom til hosp kl. 8.00 og blev taget godt imod. Jeg blev hurtigt undersøgt, og havde åbnet mig 7 cm på det tidspunkt. Så jeg fik lavement og lov til at tage mig et brusebad.. Kom derefter ind på en fødestue og startede ud med lattergas, men det kunne jeg slet ikke holde ud! Blev helt dårlig af det . Ved 9.30-tiden fik jeg så anlagt epiduralblokade, og den var bare GULD værd!!!! . Ved 11-tiden havde jeg åbnet mig 8 cm og der var 10 min imellem veerne (det var vidst gået lidt i stå der, og jeg fik også ve-drop for ligesom at speede det hele lidt op). Ved 12-tiden var jeg åben 9,5 cm og havde veer med 5 min. mellemrum.. Meeen så gik det ligesom lidt i stå igen, og der blev tilkaldt læger og jordemødre for at afveje situationen. Men bebsen havde det godt, så det tog den tid det tog.

Kl. 15:44 kom den smukkeste lille prinsesse pige til verden . Hun vejede 3420 gram, og var 51 cm lang. Fik 10/1 og 10/5 i apgar score. Og så kom hele familien ellers ind på stuen og skulle se vidunderet

Tak for beretningen. Lyder skisme som noget af en taxa-tur. Uha, den der vej til hospitalet kan være noget af en udfordring!

Fantastisk med epidural, ja, når man først når så langt ud, så er der ikke noget bedre!

Tillykke med prinsessen .