Go' morgen Sol, Go' morgen Morgensol

Kære Trine...

Jeg er så glad for til sidst at læse du føler du havde en god fødsel, for det lyder som en barsk omgang du har været igennem.

Nyd SOL og jeres lille babybobbel.

Nyd babyduften og de forelskede blikke.

Nyd jeres lille vidunder.

Også et stort tillykke med fødselsdagen til SOL

Sikke en tur I var igennem. Slet ikke egnet læsning med egne graviditetshormoner strømmende igennem kroppen

Men hvor dejligt at det trods alt blev et godt forløb som I har det godt med.

Og det med ikke at kunne andet end bare stirre - flæbende eller ej - på sit lille vidunder det er en naturlov. Det er kærlighed og det er stort.

Tillykke med z og med jeres nye roller som familie, far og mor!

Og hvor er I fine alle 3!

Fantastisk! Et kæmpe tillykke med z, hun har da været længe ventet her på baby. Kender godt følelse af en hård, men god fødsel og det er det man skal holde fast i som du gør!  Igen et kæmpe tillykke til dig og manden! 

Endnu engang KÆMPE STORT tillykke Trine....

Sikke dog en omgang, men hold da kæft, hvor er du sej!!!

z er da en skøøøøøn llille pige, det har I 2 sgu gjort fantastisk godt!!!!

Mange tanker og fra Lea med Wilma på 13 dage!!

tak fordi I læser med! det er meget terapeutisk at skrive det ned, må jeg sige

Rosa skriver noget om samtaler med jordemødrene, o her vil jeg lige svare, at vi var til jordemor/Boel test i fredags på svendborg barselsgang og der snakkede vi fødslen igennem med en jordemor og fik desuden at vide at når og hvis vi får brug for det, så kan vi ringe og aftale en tid med Johanne eller andre jordemødre vi har behov for at vende oplevelsen med - også selvom der måske går flere måneder før vi føler vi har brug for det. Desuden fik vi at vide, at vi altid kan ringe til Familiecenteret hvor vi kan få gratis psykologhjælp til at bearbejde forløbet, hvis vi har brug for det. Så det er meget meget betryggende og rart at vide at de tager hånd om os, hvis vi pludselig føler vi skrider lidt i svingene

Igår snakkede Søren meget om, at hans angst for at miste var blevet mange millioner gange forstærket. Selvfølgelig fordi man får det her lille nye menneske udleveret, men også - tror jeg - fordi det for ham føltes som liv eller død under fødslen og han har været ås bange for os begge to indtil hun var ude. Selv derefter snakkede han meget om, om hun mon havde taget skade osv. - hvilket de dog ikke mener hun har, selvom de heller ikke lige ved hvorfor hjertelyden dykkede. Så igår aftes brugte vi nogle timer på at tale om, at man ikke må lade angsten tage styringen. For vi kan vist allesammen nikke genkendene til at være angste for at miste vores mirakler (ikk?), men man må ikke blive så bange, at man glemmer at man er lykkelig og at tingene jo faktisk GÅR godt. Det tror jeg især er noget han går rundt og arbejder med i disse dage, men det er bestemt rigtig godt at vi snakker så åbent om de her ting!

DK: Da hun kom ud lå hun dernede for enden af mig og der var ikke nogen der ligesom overvejede at vi ikke vidste kønnet. Jeg tænkte ikke selv over det, jeg syntes bare det var så fantastisk hun var ude. Lige pludselig rømmer Søren sig lidt og spørger hvad det egentlig er og der flyver de allesammen rundt for at finde ud af det og vi får at vide at det er en pige. Jeg kan huske jeg tænkte "hvilket køn? jamen det er jo vores BABY!", men da de sagde pige så var det bare helt "ja, selvfølgelig er det z, det vidste vi jo godt" Sådan havde Søren det også, det føles som om det var hende vi ventede på hele tiden og nu er hun her og det er lidt som om vi alle 3 har kendt hinanden siden tidernes morgen

z skriver:

tak fordi I læser med! det er meget terapeutisk at skrive det ned, må jeg sige

Rosa skriver noget om samtaler med jordemødrene, o her vil jeg lige svare, at vi var til jordemor/Boel test i fredags på svendborg barselsgang og der snakkede vi fødslen igennem med en jordemor og fik desuden at vide at når og hvis vi får brug for det, så kan vi ringe og aftale en tid med Johanne eller andre jordemødre vi har behov for at vende oplevelsen med - også selvom der måske går flere måneder før vi føler vi har brug for det. Desuden fik vi at vide, at vi altid kan ringe til Familiecenteret hvor vi kan få gratis psykologhjælp til at bearbejde forløbet, hvis vi har brug for det. Så det er meget meget betryggende og rart at vide at de tager hånd om os, hvis vi pludselig føler vi skrider lidt i svingene

Igår snakkede Søren meget om, at hans angst for at miste var blevet mange millioner gange forstærket. Selvfølgelig fordi man får det her lille nye menneske udleveret, men også - tror jeg - fordi det for ham føltes som liv eller død under fødslen og han har været ås bange for os begge to indtil hun var ude. Selv derefter snakkede han meget om, om hun mon havde taget skade osv. - hvilket de dog ikke mener hun har, selvom de heller ikke lige ved hvorfor hjertelyden dykkede. Så igår aftes brugte vi nogle timer på at tale om, at man ikke må lade angsten tage styringen. For vi kan vist allesammen nikke genkendene til at være angste for at miste vores mirakler (ikk?), men man må ikke blive så bange, at man glemmer at man er lykkelig og at tingene jo faktisk GÅR godt. Det tror jeg især er noget han går rundt og arbejder med i disse dage, men det er bestemt rigtig godt at vi snakker så åbent om de her ting!

DK: Da hun kom ud lå hun dernede for enden af mig og der var ikke nogen der ligesom overvejede at vi ikke vidste kønnet. Jeg tænkte ikke selv over det, jeg syntes bare det var så fantastisk hun var ude. Lige pludselig rømmer Søren sig lidt og spørger hvad det egentlig er og der flyver de allesammen rundt for at finde ud af det og vi får at vide at det er en pige. Jeg kan huske jeg tænkte "hvilket køn? jamen det er jo vores BABY!", men da de sagde pige så var det bare helt "ja, selvfølgelig er det z, det vidste vi jo godt" Sådan havde Søren det også, det føles som om det var hende vi ventede på hele tiden og nu er hun her og det er lidt som om vi alle 3 har kendt hinanden siden tidernes morgen

Jeg har selv oplevet en meget dramatisk fødsel hvor min datter måtte genoplives og jeg aldrig fik set moderkagen

Vi fik en lang samtale med jordemoderen og det hjalp SÅ meget, så det skal i endelig gøre, synes jeg

DK skriver:

Tillykke med den smukke z!!

Du skriver ikke noget om dengang i finder ud af kønnet! Var i overraskede, eller havde du det på fornemmelsen, eller var hun bare "selvfølgelig" dengang hun kom ud?

Tusind tak for en fantastisk FB. Det var så ærgerligt at i ikke kunne blive hjemme, men super dejligt at du oplevede det som en god fødsel alligevel! Derudover så skal jeg da huske at pakke en taske "hvis nu vi skal afsted". Det havde jeg heller ikke tænkt over, men det er da egenligt ret vigtigt!

Knus og kram og efterårszskin til jer!

Jef havde faktisk slet ikke pakket nogen taske- sjovt, kom først til at tænke på at selvfølgelig burde man det- nu du skriver det.... Op til fødslen tænkte jeg slet ikke den tanke for jeg sku' da bestemt ingen steder... Ja, der kan man se

Men ja, det er da bestemt en rigtig god ide

Hvor er det bare vidunderlig læsning når du skriver. Er virkelig helt opslugt, vil du ikke nok skrive en helt masse bøger jeg kan læse? hihi

Kæmpe tillykke med jeres lille z hvor er hun bare smuk. Og det samme kan man også kun sige om hendes forældre.

Mange lykønskninger fra Mulle

z skriver:

tak fordi I læser med! det er meget terapeutisk at skrive det ned, må jeg sige

Rosa skriver noget om samtaler med jordemødrene, o her vil jeg lige svare, at vi var til jordemor/Boel test i fredags på svendborg barselsgang og der snakkede vi fødslen igennem med en jordemor og fik desuden at vide at når og hvis vi får brug for det, så kan vi ringe og aftale en tid med Johanne eller andre jordemødre vi har behov for at vende oplevelsen med - også selvom der måske går flere måneder før vi føler vi har brug for det. Desuden fik vi at vide, at vi altid kan ringe til Familiecenteret hvor vi kan få gratis psykologhjælp til at bearbejde forløbet, hvis vi har brug for det. Så det er meget meget betryggende og rart at vide at de tager hånd om os, hvis vi pludselig føler vi skrider lidt i svingene

Igår snakkede Søren meget om, at hans angst for at miste var blevet mange millioner gange forstærket. Selvfølgelig fordi man får det her lille nye menneske udleveret, men også - tror jeg - fordi det for ham føltes som liv eller død under fødslen og han har været ås bange for os begge to indtil hun var ude. Selv derefter snakkede han meget om, om hun mon havde taget skade osv. - hvilket de dog ikke mener hun har, selvom de heller ikke lige ved hvorfor hjertelyden dykkede. Så igår aftes brugte vi nogle timer på at tale om, at man ikke må lade angsten tage styringen. For vi kan vist allesammen nikke genkendene til at være angste for at miste vores mirakler (ikk?), men man må ikke blive så bange, at man glemmer at man er lykkelig og at tingene jo faktisk GÅR godt. Det tror jeg især er noget han går rundt og arbejder med i disse dage, men det er bestemt rigtig godt at vi snakker så åbent om de her ting!

DK: Da hun kom ud lå hun dernede for enden af mig og der var ikke nogen der ligesom overvejede at vi ikke vidste kønnet. Jeg tænkte ikke selv over det, jeg syntes bare det var så fantastisk hun var ude. Lige pludselig rømmer Søren sig lidt og spørger hvad det egentlig er og der flyver de allesammen rundt for at finde ud af det og vi får at vide at det er en pige. Jeg kan huske jeg tænkte "hvilket køn? jamen det er jo vores BABY!", men da de sagde pige så var det bare helt "ja, selvfølgelig er det z, det vidste vi jo godt" Sådan havde Søren det også, det føles som om det var hende vi ventede på hele tiden og nu er hun her og det er lidt som om vi alle 3 har kendt hinanden siden tidernes morgen

Ja det er top vigtigt at blive ved med at fortælle det samme igen og igen...og vi lægger gerne øre til det igen og igen

Og ja jeg husker tydeligt mit første jordemoder besøg hvor hun sagde "tillykke med graviditeten og tillykke med at I vil være begymret og angst for at miste resten af jeres liv......og ja hun havde ret..for hver time der går bliver man mere og mere angst for at miste det nu dyrebareste man har..

Men er helt enig med dig i at man ikke skal lade angsten overtage alle tanker...og vil også sige at man efter nogle uger lærer at pakke angsten lidt væk og lade alle de fantastiske tanker overtage

Nu kender jeg jer jo ikke udover fra de ting du skriver, men jeg er 110% sikker på at du og søren er og bliver nogle foræltre i verdensklasse for lille z...I virker i hvert fald til at have mange af de engenskaber som et godt og stabilt foræltreskab kræver

Årh hvor er i bare søde...... Kunne simpelthen ikke lade være og fælde en tåre da jeg læste at i fik fælles tudeture over hvor heldige i er..... Kæmpe stort tillykke med hende!!