Min første søn vejede 4100g og var 56 cm ved fødslen. Han var stjernekigger og fødslen var temmeligt hård - sådan noget med 3 døgn med veer og til sidst et ordentligt klip i mellemkødet.
Fødsel nummer 2 var 100x nemmere. Det var med en ny mand, og baby var kun 2900g ved fødslen og 50cm lang.
Fødslen gik nemmere og hurtigere fordi nummer 2 stod rigtigt ned i bækkenet, og fordi min krop havde prøvet det før og derfor bedre kunne arbejde med veerne. Men i selve situationen hvor man presser baby ud kunne jeg ærlig talt ikke mærke størrelsesforskellen.
Tredje gang jeg fødte var desværre før terminen (36+6), og lillebror var kun 2380g ved fødslen og blev fødte på 40 minutter. Det var alt for hurtigt og gjorde mere ondt end nogen af de andre fødsler, og han var bare en uhyggeligt lille fugleunge da han kom ud.
Skal jeg vælge helt selv kan jeg faktisk bedst lide at få babyer som er over 3500g ved fødslen. De er jo altid små og slatne når de er helt nye, og jeg er altid super bange for at de skal gå i stykker, og der er det bare nemmere at flytte rundt på en baby der trods alt har lidt babyfedt. - Så hvis jeg var dig ville jeg slet ikke bekymre mig, men derimod glæde mig til at få en stor sund baby snart 
Anmeld
