SussieThyssen skriver:
I er en rigtig stakkels lille familie, ja I er..og jeg har ondt af jer alle sammen. Både dig, din søns far og jeres knægt.
Hvor har jeg dog haft mange af de varyler der under mine vinger gennem årene, og de er alle kommet hele ud på den anden side.
Heldigvis da.
Desværre kan jeg jo ikke gøre så meget for den hårde nyser I har fået jer der, men jeg kan måske kan jeg give jer et par tips.
Hvis I skal nå at få ham hel ud på den anden side, så vil jeg foreslå at I ser at få ham på en efterskole i en fart, og hvis ikke I har mulighed for det, så må I simpelthen sætte hårdt mod hårdt.
True jer med tæsk 
Sådan en møgunge. Den var bare ikke gået hjemme hos os.
Spørgsmålet er jo hvad han er vokset op med, og det ved I jo bedst selv.
Men hvis han har en vatnisse af en far, der ikke vil tage de konfrontationer med knægten, der skal til, ja så står du jo meget alene.
Hvis jeg var dig, så ville jeg få fat i kommunen og forlange en SSP konsulent NU!
Og så skal han udstyres med en rollemodel.
En voksen, der kan give ham nogle regler og holdepunkter.
Evt. i samarbejde med jer, få ham afsted på noget søfartsskole eller lignende, hvor han kan komme ud og få pillet nykkerne ud af fjerdragten.
Han er nemlig en rigtig hvalp i oprør.
Nu må man jo ikke give den slags knægte en endefuld, for det er hvad han trænger til, og deri kan jeg desværre kun give hans far ret. Men der er heldigvis andre muligheder.
At tage computeren fra ham, virker ikke, og det er også for sølle.
Stuearrest dur heller ikke..det fremavler kun mere trods.
Det der skal til er at tale ind til ham.
Tale til den lille bløde og fortvivlede dreng, der inderst inde er derinde, men som han har forskanset bag en facade af hårdhed, og som han i virkeligheden er dybt træt af at opretholde, og som han slet ikke kan lide.
For han ER derinde, det tror jeg på også uden at have mødt ham.
Det svære er bare at få fundet ham.
Ud over det med skolen, hvad kan så være årsagen til at han er blevet så hård?
Hvordan er tonen i jeres hjem?
Hvordan er omsorgen for og kærligheden til hinanden?
Hvordan taler I med hianden?
Meget ofte skyldes netop den slags oprør, at den unge føler sig totalt tilsidesat og overset. De er nået dertil at enhver opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, også den negative.
De er parat til hvad som helst for at fremprovokere en reaktion fra omgivelserne. Det er i virkeligheden et råb om hjælp.
Skriv til mig igen, hvis du har lyst og gerne privat.
Kærligst
Sussie
En lille familie er vi nu ikke, vi har 5 hjemmeboende børn og så er der en der er flyttet hjemmefra...
Men det er måske netop også et af problemerne, det kan være virkelig svært at få tid til alle, og så er negativ opmærksomhed jo som bekendt bedre end ingen opmærksomhed.
Han er kun lige startet i 7. klasse, så han kan vist ikke komme på efterskole, men jeg ved heller ikke om det er en god ide at sende ham væk. Jeg tror faktisk mere han har brug for at blive holdt tæt...
Han er bestemt ikke vokset op med tæsk, men med en far som lover alt og alle tæsk (altså ikke familien, men trafikanter osv) så det må være der det kommer fra. Det med sproget er en diskussion vi jævnligt tager herhjemme.
Og han er faktisk en rigtig dejlig og følsom dreng Han er da den som hjælper mig når jeg bager, gider gå med i haven og han er rigtig god til sine mindre søskende osv. Men han kan ikke styre sit temperament og han kan simpelthen ikke stoppe og selv se hvor langt ud han kommer. Jeg beder ham om at gå på sit værelse, indtil han har lyst til at være sammen med os på en ordentlig måde, og så taler jeg med ham bagefter. Jeg har lært at man ikke kan tale når den ene er så hidsig at han vil flytte til Kina og bo i en skov..
Vi har fat i kommunen, men jeg blev bare så frustreret over at hans far sagde at vi bare skulle ignorere det hele pt....jeg ønsker jo bare for ham at han bryder den negative sociale arv fra sin mor.
Og tusind tak for svar
