Tusind tak for alle jeres svar og gode råd. I har virkelig fået mig til at se helt anderledes på tingene og jeg har en anden tilgang til ham nu, forhåbentligt er det slut med at være den sure...
Storesøster er på besøg idag, og hun har fortalt at han har nævnt at han er meget ked af skolen og især den klasse han går i.
Så jeg gik ind til ham for lidt tid siden og spurgte om vi ikke skulle trække en streg i sandet og droppe alt med løgne og mistillid. Han er jo utrolig følsom og rigtig god at tale med når humøret er til det, og vi havde en rigtig god snak. Han fortalte at han var meget ked af lærerne og at han blev kaldt damp-barn osv. og at han gerne ville skifte enten skole eller klasse. Så vi aftalte at vi skal til møde med skolen og hvis vi ikke kan finde en løsning så finder vi en anden skole, for det vigtigste er at han er glad for at gå i skole - han vil nemlig gerne på gymnasiet ligesom storebror.
Vi talte også om at savne sin mor (som selvfølgelig ikke har ringet
), om fordelen ved at tale med en psykolog, om sprog og temperament. Far deltog også lidt og vi talte også med ham om sprog, tæsk og temperament. Og vigtigst fik vi igen talt om at vi jo tager affære fordi vi elsker ham og vil ham det bedste. Det tror jeg vi skal være lidt bedre til at huske...
Så nu skal jeg bare ha fat i skolen og hans socialrådgiver og så tror jeg vi er på rette vej.
Og i øvrigt vil han rigtigt gerne gå til boksning, så det må vi lige finde ud af...
Anmeld
