En teenager på vej mod afgrunden...

det er hvad vi har herhjemme. Han er 14 år og har bestemt ikke haft et let liv. Han har lige skiftet skole (den gamle skole gik kun til 6. klasse, så det er helt ok) og efter han er startet der, går det helt ned af bakke.

Han er begyndt at ryge, vi fandt en pakke smøger, han løj og lovede bagefter bod og bedring. Vi fandt en pakke mere og han sagde "og hva så" og lovede sin far tæsk...

Idag fandt jeg en seddel han selv har skrevet "Kasper var syg i fredags - hilsen Rikke, Kaspers mor" - den har jeg ikke skrevet, og jeg har lige fået bekræftet af hans lærer at han var fraværende og at hun har set sedlen og kvitteret på den (om jeg så begriber at hun ikke kan se at det er en dreng fra 7. der har skrevet den??)

Når han bliver sur lover han mig tæsk, han snerrer, taler grimt, gør hvad det passer ham osv osv. Han skal sidde foran kontoret i hvert frikvarter i flere uger fordi han har forladt skolens område, og i fredags var han hos inspektøren fordi han kastede med bøger i timerne....vi får hele tiden mails om pjæk, uro og lign.

Sidste år iværksatte kommunen en §50 undersøgelse efter han var gået helt over gevind - den er de så ikke kommet længere med, så der er ikke sket noget endnu.....

Jeg er jo "kun" hans bonus-mor og har opgivet at tage de store diskussioner, for det ender galt og hans far.............vil ikke gøre noget......Han ville gerne have lov til at give han nogle øretæver "så han forstår" men det må man jo som bekendt ikke, og så mener han ikke vil skal gøre noget....

Hvordan griber man det an? Hvad gør man ved sådan en dreng??

Jeg har bedt om møde med skolen og forsøger forgæves at få fat i kommunen, men jeg synes jo også selv vi skulle lave nogle restriktioner, som fx. ingen computer i en periode (mener far ikke) - men skal det ikke have en konsekvens...????

Jeg er rådvild!!!!!!!!!!!!!!

Det lyder godt nok voldsomt...

Znuzke skriver:

det er hvad vi har herhjemme. Han er 14 år og har bestemt ikke haft et let liv. Han har lige skiftet skole (den gamle skole gik kun til 6. klasse, så det er helt ok) og efter han er startet der, går det helt ned af bakke.

Han er begyndt at ryge, vi fandt en pakke smøger, han løj og lovede bagefter bod og bedring. Vi fandt en pakke mere og han sagde "og hva så" og lovede sin far tæsk...

Idag fandt jeg en seddel han selv har skrevet "Kasper var syg i fredags - hilsen Rikke, Kaspers mor" - den har jeg ikke skrevet, og jeg har lige fået bekræftet af hans lærer at han var fraværende og at hun har set sedlen og kvitteret på den (om jeg så begriber at hun ikke kan se at det er en dreng fra 7. der har skrevet den??)

Når han bliver sur lover han mig tæsk, han snerrer, taler grimt, gør hvad det passer ham osv osv. Han skal sidde foran kontoret i hvert frikvarter i flere uger fordi han har forladt skolens område, og i fredags var han hos inspektøren fordi han kastede med bøger i timerne....vi får hele tiden mails om pjæk, uro og lign.

Sidste år iværksatte kommunen en §50 undersøgelse efter han var gået helt over gevind - den er de så ikke kommet længere med, så der er ikke sket noget endnu.....

Jeg er jo "kun" hans bonus-mor og har opgivet at tage de store diskussioner, for det ender galt og hans far.............vil ikke gøre noget......Han ville gerne have lov til at give han nogle øretæver "så han forstår" men det må man jo som bekendt ikke, og så mener han ikke vil skal gøre noget....

Hvordan griber man det an? Hvad gør man ved sådan en dreng??

Jeg har bedt om møde med skolen og forsøger forgæves at få fat i kommunen, men jeg synes jo også selv vi skulle lave nogle restriktioner, som fx. ingen computer i en periode (mener far ikke) - men skal det ikke have en konsekvens...????

Jeg er rådvild!!!!!!!!!!!!!!

KÆMPE KNUSER du står virkelig i et svært sted

ved du ikke kan gøre så meget da du er bonus mor men han skal på en ny skole han skal væk fra de venner ellers ender han længere ud og med af ryge lad ham dog stedet for af skælde ud det er sjover og sejere når man ikke må...

sæt nogle stramme regler for ham snak med faren giv ham en straf når han kalder jer en masse ved ikke om i betaler hans tøj eller lomme penge osv.. eller hvor meget i forkæler ham

man ja heldigvis er der nogle der er nogle rigtigt bøller også når de bliver ælder så ændre de sig...

Det lyder virkelig ikke godt. Jeg tvivler på strænge restriktioner er sagen ligenu. Jeg tror I skal finde en måde at nå ind til tilliden igen.

Han må virkelig have det skidt, siden han reagerer sådan. Problemet er bare at jeg virkelig tror at I skal finde det NU, for ellers kan det gå virkelig galt.

Toms bedste vens søn, havde nogen år i 'afgrunden'. Han var verdens dejligste knægt. Så havde han mange problemer med sit selvværd osv og fik de forkerte venner... Det gik rigtig galt og nu har han siddet i fængsel i 2 år MEN - Det gode er, at han har fået en masse behandling, samtaleterapi osv, så han er kommet på ret køl igen han er lige startet på en læreplads og flyttet for sig selv.

Men altså - det jeg mener er bare, at det 'desværre' ikke kun er børn af forældre der ikke elsker dem, der ender med at være de 'vilde' unge Så sæt ind nu, prøv at finde ud af, hvordan I kommer tilbage til tillidsfæren... Jeg tror det er der den ligger, før det ender i afgrunden.

STORT kram og held og lykke!!!

Slettet

I er en rigtig stakkels lille familie, ja I er..og jeg har ondt af jer alle sammen. Både dig, din søns far og jeres knægt.

Hvor har jeg dog haft mange af de varyler der under mine vinger gennem årene, og de er alle kommet hele ud på den anden side.
Heldigvis da.
Desværre kan jeg jo ikke gøre så meget for den hårde nyser I har fået jer der, men jeg kan måske kan jeg give jer et par tips.
Hvis I skal nå at få ham hel ud på den anden side, så vil jeg foreslå at I ser at få ham på en efterskole i en fart, og hvis ikke I har mulighed for det, så må I simpelthen sætte hårdt mod hårdt.
True jer med tæsk
Sådan en møgunge. Den var bare ikke gået hjemme hos os.
Spørgsmålet er jo hvad han er vokset op med, og det ved I jo bedst selv.
Men hvis han har en vatnisse af en far, der ikke vil tage de konfrontationer med knægten, der skal til, ja så står du jo meget alene.
Hvis jeg var dig, så ville jeg få fat i kommunen og forlange en SSP konsulent NU!
Og så skal han udstyres med en rollemodel.
En voksen, der kan give ham nogle regler og holdepunkter.
Evt. i samarbejde med jer, få ham afsted på noget søfartsskole eller lignende, hvor han kan komme ud og få pillet nykkerne ud af fjerdragten.
Han er nemlig en rigtig hvalp i oprør.
Nu må man jo ikke give den slags knægte en endefuld, for det er hvad han trænger til, og deri kan jeg desværre kun give hans far ret. Men der er heldigvis andre muligheder.
At tage computeren fra ham, virker ikke, og det er også for sølle.
Stuearrest dur heller ikke..det fremavler kun mere trods.

Det der skal til er at tale ind til ham.
Tale til den lille bløde og fortvivlede dreng, der inderst inde er derinde, men som han har forskanset bag en facade af hårdhed, og som han i virkeligheden er dybt træt af at opretholde, og som han slet ikke kan lide.
For han ER derinde, det tror jeg på også uden at have mødt ham.
Det svære er bare at få fundet ham.
Ud over det med skolen, hvad kan så være årsagen til at han er blevet så hård?
Hvordan er tonen i jeres hjem?
Hvordan er omsorgen for og kærligheden til hinanden?
Hvordan taler I med hianden?

Meget ofte skyldes netop den slags oprør, at den unge føler sig totalt tilsidesat og overset. De er nået dertil at enhver opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, også den negative.
De er parat til hvad som helst for at fremprovokere en reaktion fra omgivelserne. Det er i virkeligheden et råb om hjælp.

Skriv til mig igen, hvis du har lyst og gerne privat.

Kærligst
Sussie

Zafir skriver:

Det lyder virkelig ikke godt. Jeg tvivler på strænge restriktioner er sagen ligenu. Jeg tror I skal finde en måde at nå ind til tilliden igen.

Han må virkelig have det skidt, siden han reagerer sådan. Problemet er bare at jeg virkelig tror at I skal finde det NU, for ellers kan det gå virkelig galt.

Toms bedste vens søn, havde nogen år i 'afgrunden'. Han var verdens dejligste knægt. Så havde han mange problemer med sit selvværd osv og fik de forkerte venner... Det gik rigtig galt og nu har han siddet i fængsel i 2 år MEN - Det gode er, at han har fået en masse behandling, samtaleterapi osv, så han er kommet på ret køl igen han er lige startet på en læreplads og flyttet for sig selv.

Men altså - det jeg mener er bare, at det 'desværre' ikke kun er børn af forældre der ikke elsker dem, der ender med at være de 'vilde' unge Så sæt ind nu, prøv at finde ud af, hvordan I kommer tilbage til tillidsfæren... Jeg tror det er der den ligger, før det ender i afgrunden.

STORT kram og held og lykke!!!

Vi er bare helt enige

Zafir skriver:

Det lyder virkelig ikke godt. Jeg tvivler på strænge restriktioner er sagen ligenu. Jeg tror I skal finde en måde at nå ind til tilliden igen.

Han må virkelig have det skidt, siden han reagerer sådan. Problemet er bare at jeg virkelig tror at I skal finde det NU, for ellers kan det gå virkelig galt.

Toms bedste vens søn, havde nogen år i 'afgrunden'. Han var verdens dejligste knægt. Så havde han mange problemer med sit selvværd osv og fik de forkerte venner... Det gik rigtig galt og nu har han siddet i fængsel i 2 år MEN - Det gode er, at han har fået en masse behandling, samtaleterapi osv, så han er kommet på ret køl igen han er lige startet på en læreplads og flyttet for sig selv.

Men altså - det jeg mener er bare, at det 'desværre' ikke kun er børn af forældre der ikke elsker dem, der ender med at være de 'vilde' unge Så sæt ind nu, prøv at finde ud af, hvordan I kommer tilbage til tillidsfæren... Jeg tror det er der den ligger, før det ender i afgrunden.

STORT kram og held og lykke!!!

Vi ved jo godt at han bestemt ikke har det let, især fordi han jo savner sin mor enormt og føler sig meget fravalgt. Han har brug for noget one-on-one tid, det er jeg helt overbevist om, men kommunen mener at det kan han få i hjemmet - og jeg er da også enig, hvis altså Per ville prioritere det.

Sidst talte kommunen om en psykolog, og det tror jeg også ville være godt for ham, men de er ikke vendt tilbage......jeg prøver forgæves at få fat på dem, men det tager virkelig lang tid.

Og tak

Dobbelt indlæg

Det er virkelig den situation ingen forældre ønsker at stå i, men I er virkelig også i den slemme ende når det gælder teenageroprør.

Altså udfra min professionelle erfaring så vil det ikke hjælpe for de fleste unge at få flere restrektioner, de skal have omsorg og forståelse og tillid, men jeg tænker at det er enormt hårdt arbejde når venskabskredsen bliver ved med at trække i den anden retning, så som Sussie skriver så ville efterskole eller ligende være en mulighed, men syntes faktisk I skal tage kontakt til en sagsbehandler (så i måske kunne få mere økonomisk støtte end man får i dag), dog er det enorm vigtigt at I fortæller ham igen og igen at I gør det her fordi I vil ham, fordi i elsker ham osv. En ung som før har været udsat for omsorgssvigt vil ofte tro at man sender dem væk fordi man ikke kan lide dem, ikke vil have dem, de føler de bliver svigtet på ny, føler at de ikke er gode nok, og derfor vil det være essentielt at I gentagende gør det klart for ham at det ikke er det. Men for at være ærlig så mener jeg faktisk ikke I har så meget andet valg, for at kunne få ham til at forstå hvilken retning hans liv har taget - hvilken konsekvends det vil have på længere sigt kræver modenhed og et mere objektivt syn på ens tilværelse, noget som er svært selv for en voksen når man står i situationen, men for en ung, der ikke vil lytte, er det nærmest en umulighed. Der findes en måde at udvikle den evne, men det ville kræve engegement fra den unge.

Jeg håber virkelig for jer at I finder en løsning, for det har I brug for, og så bed systemet om hjælp - kræv hjælp (det er ikke lige nemt allesteder især ikke i dag), for han er på vej mod afgrunden som du skriver medmindre der pludselig kommer et eller andet i vejen (som en trunte, som ikke vil have noget med det at gøre - det kan virke, men de fleste vil jo møde piger som selv er indenfor miljøet)

Knuz fra Jane