Medicinsk abort

I kan formentlig regne ud, at jeg står i en situation, hvor det er aktuelt at vælge mellem en medicinsk og en kirurgisk abort af en hel masse grund, som jeg næsten ikke orker skrive om med mindre I er meget nysgerrige.

Jeg er i uge 4 eller 5 og har ingen psykiske kvaler over at få en abort - jeg skal ikke kunne sige om det kommer bagefter...

Jeg er grundlæggende ligeglad med om jeg bløder en del i nogle uger - det gjorde jeg jo også efter at have født min datter i maj. Det jeg er bekymret for, er størrelsen af de smerter man får, når kroppen skal udstøde graviditeten. Jeg kan godt huske hvordan smerterne var, da min graviditet blev sat igang med ve-drop og jeg kan godt huske, at der ikke gik ret lang tid før jeg bad om en epidural. Så hvis jeg skal ligge herhjemme med de samme smerter, så er jeg sgu ikke særlig begejsret... Godt nok vil jeg få smertestillende med hjem, men er det nok og kan jeg få mere, hvis det er nødvendigt... Jeg kan jo ikke få en epi herhjemme!

fik en medicinsk abort i 2008

jeg var under 5 uger henne, de kunne på skanningen se blommesæk men ingen hjerte endnu mv. jeg fik ialt 2 piller, den ene på sygehuset og den anden skulle jeg tage senere hjemme og fik nogle smertestillende med hjem..

jeg blødte og havde ondt som ved en alm kraftig mens. det der gjorde mest ondt var psyken...

efterfølgende har jeg ikke oplevet gener overhovedet

Sisley skriver:

I kan formentlig regne ud, at jeg står i en situation, hvor det er aktuelt at vælge mellem en medicinsk og en kirurgisk abort af en hel masse grund, som jeg næsten ikke orker skrive om med mindre I er meget nysgerrige.

Jeg er i uge 4 eller 5 og har ingen psykiske kvaler over at få en abort - jeg skal ikke kunne sige om det kommer bagefter...

Jeg er grundlæggende ligeglad med om jeg bløder en del i nogle uger - det gjorde jeg jo også efter at have født min datter i maj. Det jeg er bekymret for, er størrelsen af de smerter man får, når kroppen skal udstøde graviditeten. Jeg kan godt huske hvordan smerterne var, da min graviditet blev sat igang med ve-drop og jeg kan godt huske, at der ikke gik ret lang tid før jeg bad om en epidural. Så hvis jeg skal ligge herhjemme med de samme smerter, så er jeg sgu ikke særlig begejsret... Godt nok vil jeg få smertestillende med hjem, men er det nok og kan jeg få mere, hvis det er nødvendigt... Jeg kan jo ikke få en epi herhjemme!

Som jeg skrev kunne jeg slet ikke magte at skulle gennem en kirurgisk abort, selvom det er det folk anbefaler.

Den medicinske abort jeg var igennem var hård nogle dage, men med konstant smertelindring var det altså ikke smerter som en rigtig fødsel når den er værst. - Selvom at der er smerter. Jeg tror også jeg havde det ekstra svært med det, eftersom det var første gang jeg var gravid og det jo var noget vi gerne ville have haft blev til noget, så tror bestemt ikke det hjalp, da humøret var meget lavt.

Jeg blødte kun 1 uge efter, og efter de første 2 dage og det egentligt var kommet ud - så var der ikke mere end ved en normal mens og altså heller ikke så mange smerter. Jeg havde heller intet problem med at få mere smertelindring på sygehuset - de tilbød mig endda morfin-drop og indlæggelse hvis jeg ikke synes jeg magtede mere hjemme - jeg benyttede mig så ikke af dette.

Ligemeget hvad du vælger er det godt du er afklaret med hvad der er bedst for jer, i jeres situation - håber du finder den bedste løsning for dig.

 Mette.

mariaogmarcus skriver:

fik en medicinsk abort i 2008

jeg var under 5 uger henne, de kunne på skanningen se blommesæk men ingen hjerte endnu mv. jeg fik ialt 2 piller, den ene på sygehuset og den anden skulle jeg tage senere hjemme og fik nogle smertestillende med hjem..

jeg blødte og havde ondt som ved en alm kraftig mens. det der gjorde mest ondt var psyken...

efterfølgende har jeg ikke oplevet gener overhovedet

Det er da lidt opløftende! Som sagt er jeg mest bekymret for et sandt smertehelvede, som ikke kan holdes ned af almindelig smertestillende!

Sisley skriver:

Gør det nogen forskel hvor langt man er henne?

De smerter man har, er det ve-smerter? Fik du ikke noget smertestillende eller var det bare ikke kraftigt nok til at tage smerterne?

Ja jeg syntes det føltes som veer... Det fandt jeg jo ud af da jeg senere fødte min søn... Nej intet smertestillende. Andet end alm håndkøb....

Ved faktisk ikke om der er forskel på hvor langt man er henne.

Sisley skriver:

Det er da lidt opløftende! Som sagt er jeg mest bekymret for et sandt smertehelvede, som ikke kan holdes ned af almindelig smertestillende!

Mit kunne bestemt jeg brugte alm. panodiler og jeg var glad for at jeg ikke skulle i fuld narkose ( det skulle jeg nemlig 2 mdr senere pga keglesnit-og det er noget jeg frygter)...

så når det skulle være var det den bedste mulighed for mig, men ved ikke om det ikke blir værrer når man er længere henne, her var det jo snart på samme tidspunkt som mens skulle komme med en forskydelse på ca 2 uger...

Sisley skriver:

I kan formentlig regne ud, at jeg står i en situation, hvor det er aktuelt at vælge mellem en medicinsk og en kirurgisk abort af en hel masse grund, som jeg næsten ikke orker skrive om med mindre I er meget nysgerrige.

Jeg er i uge 4 eller 5 og har ingen psykiske kvaler over at få en abort - jeg skal ikke kunne sige om det kommer bagefter...

Jeg er grundlæggende ligeglad med om jeg bløder en del i nogle uger - det gjorde jeg jo også efter at have født min datter i maj. Det jeg er bekymret for, er størrelsen af de smerter man får, når kroppen skal udstøde graviditeten. Jeg kan godt huske hvordan smerterne var, da min graviditet blev sat igang med ve-drop og jeg kan godt huske, at der ikke gik ret lang tid før jeg bad om en epidural. Så hvis jeg skal ligge herhjemme med de samme smerter, så er jeg sgu ikke særlig begejsret... Godt nok vil jeg få smertestillende med hjem, men er det nok og kan jeg få mere, hvis det er nødvendigt... Jeg kan jo ikke få en epi herhjemme!

Jeg vil gerne skrive med dig privat hvis du har lyst. Jeg har lige været det hele igennem for en måned siden.

Sisley skriver:

I kan formentlig regne ud, at jeg står i en situation, hvor det er aktuelt at vælge mellem en medicinsk og en kirurgisk abort af en hel masse grund, som jeg næsten ikke orker skrive om med mindre I er meget nysgerrige.

Jeg er i uge 4 eller 5 og har ingen psykiske kvaler over at få en abort - jeg skal ikke kunne sige om det kommer bagefter...

Jeg er grundlæggende ligeglad med om jeg bløder en del i nogle uger - det gjorde jeg jo også efter at have født min datter i maj. Det jeg er bekymret for, er størrelsen af de smerter man får, når kroppen skal udstøde graviditeten. Jeg kan godt huske hvordan smerterne var, da min graviditet blev sat igang med ve-drop og jeg kan godt huske, at der ikke gik ret lang tid før jeg bad om en epidural. Så hvis jeg skal ligge herhjemme med de samme smerter, så er jeg sgu ikke særlig begejsret... Godt nok vil jeg få smertestillende med hjem, men er det nok og kan jeg få mere, hvis det er nødvendigt... Jeg kan jo ikke få en epi herhjemme!

Er glad for du har taget hul på denne debat for er selv i samme situation.

Jeg er 7 uger henne og går og venter på jeg ska ind på sygehuset. Var ved min egen læge for en uge siden og har nu fået brev om at jeg ska til forundersøgelse den 8.

Jeg var egentlig sikker på jeg skulle ha den medicinske abort, men nu ved jeg ikke om jeg har lyst til det. Synes bestemt ikke det lyder rart det de andre skriver! Men på den anden side er jeg bare bange for at de får pillet ved noget de ikke skal ved den kiruiske.

Åh det er svært, men alligevel føler jeg mig ret sikker på at jeg IKKE vil ha den medicinske udfra det jeg nu har læst.

Synes bare ventetiden er LANG - skynd dig at bestille tid hos lægen hvis du ikke allerede har gjort det. Jeg ringede derind da jeg var lidt over 5 uger henne og ender først med at få abort når jeg er ca 10 uger henne :(

Jeg har fået både en kirugisk og en medicinsk abort, og har derfor prøvet forskellen. Jeg vil absolut tage den medicinske, hvis jeg skulle stå i det igen. Altså jeg blødte en del bagefter, men smerterne var som ven en kraftig mens. Almindelige smertestillende kunne sagtens tage det.

Jeg har besluttet at få den medicinske og har været til undersøgelse idag og har taget den pille, der stopper graviditeten. Så nu er jeg altså officielt ikke-gravid mere.

Jeg var kun i 4.-5. uge (sidste mens første dag var den 26/8) og gynækologen mente helt klart, at den medicinske abort var at foretrække for mig.

Næste trin er torsdag hvor selve aborten skal foregå herhjemme. Vi skal selv lægge to stikpiller om morgenen og jeg har fået både kvalme- og smertestillende med hjem. Jeg har endda fået en ekstra pose med smertestillende, hvis det skulle være meget slemt.

Lige nu er jeg optimistisk - jeg ved, at det er den helt rigtige beslutning ikke at gennemføre graviditeten og jeg er lettet over at være igang. Selvfølgelig frygter jeg torsdag. Jeg frygter, at jeg får mange smerter og bliver rigtig dårlig eller bløder så meget, at jeg skal indlægges. Men der er ingen vej tilbage og heldigvis er min kæreste hjemme hele dagen og vi har 2 minutter i bil til hospitalet.

I skal få en update når det er overstået...

Sisley

Ps. så vidt jeg kunne forstå på gynækologen, er den medicinske at foretrække, når det er så tidligt i forløbet. Havde jeg været bare et par uger længere henne, havde jeg nok valgt den kirurgiske, hvis jeg da overhovedet havde kunne gennemføre en abort så "sent"...