Ved fødslen af Nicklas var der kun min kæreste/faderen der og så helt holdet af fødselslæger, jm osv.. fødte ved ak.. men tiden op til ak var lang, og mig og kæresten havde snakket om at indkalde en veninde som ekstra støtte.. Det fik vi bare aldrig gjort, da jeg gik så meget ind i mig selv at jeg ikke tænkte på noget som helst.. Det fortryder jeg den dag idag.. altså at jeg ikke havde hende ved hånden.. Godt nok var kæresten en god støtte og hjælp, men der er bare forskel på hvordan de hjælper..
Så næste gang skal jeg ha min veninde og kæresten med..
Vi havde også snakket om familiemedlemmer, min bror, søster, mor og far osv, men sys bare ikke det var noget familien sku være med i..
Desuden så var min far "med alligevel", da de vidste at vi var taget på sygehuset.. De sku ha besøgt os senere på dagen, så vi måtte ringe og melde afbud og fortælle hvorfor.. de havde luret den alligevel.. Så han skrev og skrev hele tiden med hvordan det gik.. og det gjorde nogle venner også.. pyh, det var ret træls.. Så næste gang håber jeg at føde hjemme (især efter at have set Zafir's hjemmefødsel) med dem omkring mig som jeg vil dele oplevelsen med..
Anmeld