Lige en "lille" fødselsberetning her fra en stolt og nybagt mor 
Jeg var oprindeligt sat til d. 29 august, men efter en 8. måned med masser af, og jeg mener virkelig MASSER, vand i fødder og ben (og nok også andre steder i kroppen).. for højt blodtryk, proteiner i urinen.. samt en baby der lå meget skævt/udspilet og smertefuldt.. osv osv.. gjorde at de på fødegangen mente jeg var ved og udvikle en mild form for svangerskabsforgiftning.
Og derfor mente det var bedst og sætte mig i gang. (skal li siges jeg to gange forinden har været indlagt pga smerter, hvor de dårligt ku røre min mave uden og give mig slemme plukveer)
Jeg fik derfor at vide søndag d 1 at jeg ville blive sat igang næste morgen kl 8.. Men da vi nåede næste dag kl 17 var jeg stadig ikk blevet sat igang.. Hmm.. Lidt skuffende. Men jeg fik så en stik pille om aftenen og fik at vide jeg ville være den første de tog ind næste morgen.
Pillen gjorde jeg åbnede mig en finger mere (end den ene jeg var i forvejen) i løbet af natten.. og kl 8 d. 3 august lå jeg så på briksen på fødegangen med diverse ledninger på mig for at følge barnet osv som man nu skal - klar til at gå igang Kurven sku vise at barnet var ok før der måtte gøres mere.. Men kl 9.50 tog de mit vand. De havde sagt forinden de nok skulle sørge for narkose lægen kom hurtigt, for at lægge epiduralen, nu jeg havde så mange smerter i forvejen. MEN... jeg gik simpelthen i veer med det samme.. så det endte da også med at samarbejdet med narkose lægen og jeg for at få lagt denne her bedøvelse mellem veerne, var værre end ventet.. Han stak simpelthen forkert flere gange!! (AV siger jeg bare!) Heldigvis kaldte han en gammel garvet en som kom og lagde den bemærkelses frit og i første forsøg.
Herefter så var man jo i HIMLEN.. veerne forsvandt og var kun synlige på skærmen - skønt 
Jeg lå der og nød "rusen" og nærmede mig senere trangen til og presse som helt normalt.. Og allerede kl 16.23 var hun født.. .. min jordmor nævnte også jeg var en "sej" presser.. jeg blev simpelthen bare ved hvor andre kun har en 2-3 gode pres på en ve.. Tænk hva man har kræfter til i kampens hede 
hehe.
Men ud kom hun, navlestrengen var lidt kort, så hun nåede ikk langt op af maven før den stolte far måtte klippe den.. og så lå jeg med min dejlige lille datter på mit bryst
Det forestillede lykkelige familie billede blev dog blot et kvarter efter ødelagt da jeg måtte køres akut på operationsbordet grundet kraftig blødning.. Jeg havde der mistet over 2 liter blod 
.. Så lille Liva måtte straks over til far og jeg afsted. De mente det var noget moderkage der sag tilbage, så det fik de suget ud og fik syet lidt. Efter her kom jeg ned til observation og først kl 20 kom min kæreste og barn ned til mig og vi fik lov og komme op på barselsgangen sammen.. hvor de stolte bedsteforældre stod og ventede.
Lidt af en tur og tage og min blodprocent var da også helt nede og runde 4,3... og jeg var noget dvask herefter.
Men lille pigen var fint lyserød osv, trods hendes lille str på 2650 gram og 48 cm
I dag er vi alle ved og være ovenpå igen.. Uanset hvad, er det jo bare helt helt HELT ubeskriveligt at blive forældre
Det var lidt fra mig..
Knus den stolte mor til Liva - 14 dage gammel 
(1 billede er fra sygehuset, så der er hun kun nogle dage gammel, 2 billede er vi kommet hjem og tager en slapper med farmand )
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
