Jeg vil godt starte :-)

Jeg var 20 år da jeg fødte Mikkel.. Min kæreste var lige blevet 21 år.. (hvis jeg først havde fået ham til terminen var jeg også nået at blive 21 inden)

Det kan godt være svært at være "unge forældre" (selv om jeg godt ved at der er mange der er ynger end os når de får deres første barn) Men alt det der med at vennerne slet ikke tænker på børn endnu, det eneste de nærmest går op i det er hvornår det bliver weekend så de kan komme på druk, man kan ikke tage med til sådan noget mere, (ikke i det omfang man gerne ville - for selvføldelig er man da stadig sammen med vennerne uden børn engang i mellem)

I det stor hele kan det godt være en svær pille at sluge at nu har de fået barn så gider de ikke være sammen med os mere.. (sådan ved jeg at mange af mine veninder tænkte da vi fik Mikkel - det var nu min egen skyld fordi jeg ville ikke have besøg af dem den første måned på sygehuset.. De skulle ikke se ham, hvis vi ikke fik ham med hjem - mikkel er født 10 uger for tidligt)

Det har været svært på mange måder at få et barn mens man stadig er så ung (eller hvad man nu kan tillade sig at kalde det:-)) Men jeg har ikke fortrudt noget som helst af det.. Jeg er meget glad for Mikkel.. mere end jeg kan beskrive med ord.. :-)

Knus fra Camilla.

Er 20.. Bliver 21 næste mdr og fødte i September 07 en deeeeeeeeeeeejlig datter :o)

er ikk sammen med faren da han er en K Æ M P E løgner og bedrager.. Faktisk skylder han mig 45.000 som han gør alt for at slippe for at betale selv om jeg er gået til advokat.. "Manden" gør alt for at ødelægge mit liv og alt for at han skal blande sig i mit og min datters liv. Til trods for han har sagt han ville ønske hun aldrig sku være født..

Natasja & Josefine 220907

Hej

Jeg var 22 da jeg fik Signe, hendes far var ligeledes 22. Jeg "mistede" en masse "veninder" da jeg havde født, men helt ærligt generer det mig ikke, for dem der er blevet er de RIGTIGE veninder efter min mening, og hvad skal jeg bruge de andre til så? Efter jeg blev gravid forsvandt min trang til de vilde byture og i dag går jeg i byen ca. hver anden, tredje månede og det har jeg det helt fint med. Jeg kan komme afsted når jeg vil, men lysten er der bare slet ikke i samme omfang.

Jeg føler bestemt ikke at jeg har mistet noget i mit liv, jeg føler nærmere at jeg har fået et meget bedre liv efter jeg har fået Signe. Hun betyder alt for mig og uden hende ville mit liv ingen betydning have.

Jeg håber du finder nogle veninder der behandler dig med respekt og som er villige til at støtte dig. De veninder du har nu lyder ikke til at de er særlig interesseret i dig og din lykke og du fortjener veninder der vil andet end gå på druk :)

Ja jeg hører også til her... Også selvom jeg faktisk har rundet de 31 år. Men har jo så en søn på 10 år. Har dog også en søn mere på 8½ og lige en mere på 4 år :D
Yes yes... 3 drenge...

Men jeg var lige blevet 21 år 6 dage før jeg fik Rasmus for 10 år siden. Og var 22 år, da jeg fik Nicolaj for 8½ år siden.

Min mand var 22 og 23 da vi fik de store drenge, så vi er begge unge forældre.
Vi havde kendt hinanden i mange år, havde begge uddannelse og hus. Også kunne vi da slet ikke vente med at blive forældre...

Men nu hvor vi fik Mads, da jeg var 27 år, gik alt bare i hak...
Har sådan fortrudt, at vi fik de store så tidligt og så hurtigt efter hinanden. For det er først nu, jeg bare er klar til børn.
Kan slet ikke forstå, vi er færdige nu...

Og det vidste vi jo ikke, før vi fik Mads i en senere alder.
Men drengene var planlagte. Vi havde bare så travlt, at vi nærmest lod livet flyve forbi...

Vi nyder vores drenge og det er da lidt mærkeligt, at man altid er de yngste i sine børns klasser :)

Venlig hilsen
Kloster

hører nok til her også:D

er 23 og fik min datter for 1½ år siden præcis en uge efter min egen fødselsdag, ( jeg har fødselsdag den 19/7 og Jessica er født den 26/7 (14 dage før termin)) så jeg nåede lige at fylde 22 inden hun kom...:)),

det ligger til kvinderne i min familie at få børn tidligt, min mormor fik min onkel da hun var 19 og min mor fik mig da hun var 21...

hilsen linda

hej måske hører jeg slet ikke her over jeg er 20 har fået min søn for 4 år siden før jeg var 17år i 3 mdr jeg var 19 da jeg fik nr2 og nu er jeg 20 og på vej til nr3 ;)

Hejsa,

mon ikke også jeg kan hoppe ind her?

JEg fik Mikkel da jeg var 18år, Mathilde da jeg var 20 og Magnus da jeg var 25.

Jeg tænker nok ligesom Kloster at det faktisk ville have været bedre at vente. Da jeg fik Magnus var jeg meget mere klar til at blive mor. Ikke at jeg på nogen måde fortryder de andre børn, som også var planlagte, men man modnes bare SÅ meget fra man er 18 til man er 25år - men det troede jeg aldrig en disse på da jeg var 18år;)

Jeg er lykkelig mor til 3 friske børn, men det er altså en sær tanke at være 27 år og færdig med at få børn - vi skal IKKE have flere (siger manden;))

Ung mor, det bliver jeg ved med at være, for selv om jeg nu har en mere alm. "forældre alder" så er jeg stadig den yngste mor i bhv, skole og ja, you name it...:)

Kh.
Karina:)

Jeg hører jo nok desværre også ind under denne kategori... ikke "desværre" fordi jeg er ked af kun at være 22 år og mor for det ELSKER jeg og ser bestemt kun fordele ved det frem for at være ti år ældre som de fleste er idag:).. men "desværre" fordi ordet "ung mor" ofte er et skælds ord i mine ører:@.
Jeg synes, at jeg gennem hele graviditeten har skulle forsvare mig selv overfor alle. Som om, at det da helt sikkert måtte have været en "smutter". Det kan da ikke være rigtigt, at jeg hele tiden føler jeg skal bevise, at jeg er en lige så god mor som en på 30 eller 40.:S Når jeg hører ordet tænker jeg også på programmet "de unge mødre" - og dem vil jeg bestemt ikke sammenlignes med! :S Så jeg må indrømme, at jeg i mange sammenhænge prøver at undgå at fortælle min alder. Tror folk, at jeg er bare 5 år ældre er det som om jeg bliver set på med helt andre øjne.
Hmm.. måske det bare er mig der er skeptisk! :$

Høre også uner denne kategori.. Og vil give Anne helt ret. Jeg er på samme alder som hende, og har også selv måtte forsvare det.. Og jeg synes bestemt også det har sine fordele at være ung:D

Jeg høre også under denne kategori. Jeg var lige fyldt 19 da jeg fødte Cecilie, og må jo desværre give Anne ret>(. Der var mange dengang der nærmest så ned på mig fordi jeg var så ung. Og folk der sagde , det må da være hårdt osv... Jeg har klaret opgaven bedre end mange andre(L), og passer mine børn super godt, nogen gange for godt;)
Jeg vil derfor sige til jer piger, lad det sive ind af det ene og direkte ud af det andet øre. Jeg har mødt jer og I er smadder søde begge 2, og passer jeres børn rigtig godt ;) jeres børn har været med til at udvikle jer i positiv retning (det har mine i hvert fald) og jeg sammenligner mig ikke med "de unge mødre" for sådan har det slet ikke været hos os:) så I skal bare sige til jer selv, at dem, I føler ser ned på jer, har ondt i r.... over jeres gåpåmod og dejlige børn(C) så tag det hellere som et kompliment frem for en negativ synsvinkel. Det har jeg lært at gøre og det hjælper(L) jeg er super stolt over at være mor og en god ung mor er da helt KLART det aller bedste man kan byde sine børn(C)
Kh Louise som bare slet ikke synes at folk er berettiget til at dømme andre på deres alder :P så det får de ikke lov til hos mig8D