faren med til fødslen....

Jeg synes den løsning du selv foreslår er en fin løsning.

Hvis han sidder uden for døren så kan du jo få ham ind hvis du har lyst og ellers kan han komme ind og få lov at klippe navlestreng efterfølgende.

Kan godt forstå at du ikke har lyst til at have ham med hvis han irretere dig, men hvem ved måske synes du lige den dag at du gerne vil have ham med i hvertfald har du muligheden og så føler han stadig at han er med.

Carina

nvm skriver:

jeg er meget i tvivl om jeg vil ha faren med til fødslen, vi er ikke kærester, og vi gik fra hinanden en mdr efter vi fandt ud af jeg var gravid.. (Ikke ham der stoppede det, men mig) vi var kun sammen i 4 mdr. men valgte alligevel at behold ebarnet da jeg er imod abort, og vi begge var klar over jeg ku blive gravid da vi ikke brugte noget.

Jeg ved ikke om jeg har lyst til at ha ham med til fødslen, hvad synes i?

det hans første barn så forstår godt han vil og det er strengt hvis jeg nægter det, men den dag drejer sig jo på en måde om "mig", og jeg skal føle mig godt tilpas med hvem der er med osv.

Jeg synes du skal gøre hvad du føler dig mest tilpas med. For du skal igennem en hård omgang og ville det være mega ufedt hvis du ikke følte dig godt tilpas.

Faren til min Alexander er jeg heller ikke sammen med og det har jeg slet ikke været under hele graviditeten. Vi sluttede vores forhold før jeg blev gravid men vi sexede stadig efter vi var gået fra hinanden og det var så der jeg blev gravid. Jeg havde ham med til fødslen og det var jeg rigtig glad for. Vi delte denne super dejlige oplevelse sammen. Han sagde til mig at hvis han synes noget blev ubehageligt så kunne det godt være at han gik ud af rummet og han sagde at han måske gik ud når jeg skulle presse. Han gik ud en gang imellem for at ryge en smøg men ellers var han ved mig og også da jeg skulle presse vores dejlige søn ud. Han fortalte bagefter at han ikke fortrød noget og at han glemte alt om blod og larm. Han var virkelig en god støtte for mig. Folk sagde inden jeg fødte at jeg sikkert ville blive sur på Brian(faren) og at jeg ville bande og svovle af ham men det gjorde jeg slet ikke. Jeg nød hans selvskab og det var med til at gøre det hele til en god oplevelse på trods af jeg var i igangsættelse i 2 dage og fødte først på 3. dagen. (Jeg gik 16 dage over tid)

Low skriver:

 

Jeg synes du skal gøre hvad du føler dig mest tilpas med. For du skal igennem en hård omgang og ville det være mega ufedt hvis du ikke følte dig godt tilpas.

Faren til min Alexander er jeg heller ikke sammen med og det har jeg slet ikke været under hele graviditeten. Vi sluttede vores forhold før jeg blev gravid men vi sexede stadig efter vi var gået fra hinanden og det var så der jeg blev gravid. Jeg havde ham med til fødslen og det var jeg rigtig glad for. Vi delte denne super dejlige oplevelse sammen. Han sagde til mig at hvis han synes noget blev ubehageligt så kunne det godt være at han gik ud af rummet og han sagde at han måske gik ud når jeg skulle presse. Han gik ud en gang imellem for at ryge en smøg men ellers var han ved mig og også da jeg skulle presse vores dejlige søn ud. Han fortalte bagefter at han ikke fortrød noget og at han glemte alt om blod og larm. Han var virkelig en god støtte for mig. Folk sagde inden jeg fødte at jeg sikkert ville blive sur på Brian(faren) og at jeg ville bande og svovle af ham men det gjorde jeg slet ikke. Jeg nød hans selvskab og det var med til at gøre det hele til en god oplevelse på trods af jeg var i igangsættelse i 2 dage og fødte først på 3. dagen. (Jeg gik 16 dage over tid)

Han sagde også at han gerne ville være med til fødslen. jeg spurgte ham og han svarede: Selvfølgelig, det er jo også min unge

Jeg synes du skal se ud over din egen næse og spørge ham om han ikke vil med til fødslen trods I ikke er sammen længere. Det er dig der har fravalgt ham i jeres forhold og dermed også frataget ham at kunne komme med til sit barns fødsel. At han så irretere dig grænseløst uden du egentlig kan sige hvad det er  der gør det - det kan han jo faktisk ikke gøre for.

Jeg kunne forstå hvis han havde røvrendt dig på det groveste i jeres forhold og du derved vælger og sige nej tak til at have ham med - men denne problemstilling du sætter op - ja det synes jeg faktisk ikke er fair overfor ham som faderen.

Når man ligger der på briksen så tænker man altså ikke på at det hele er så intimt og andre ikke må se både det ene og andet - pludselig kan man risikere at der står 20 mennesker rundt om en som står og kigge en op i den anden ende - og man har ikke noget at skulle sige. I kunne jo aftale at han bare holder sig til hovederegionen under hele forløbet og det tror jeg da han fuldt ud vil respekterer hvis bare han kan få lov til at få sit ønske opfyldt om at se sit 1 barn blive født..

Pylle3 skriver:

Jeg synes du skal se ud over din egen næse og spørge ham om han ikke vil med til fødslen trods I ikke er sammen længere. Det er dig der har fravalgt ham i jeres forhold og dermed også frataget ham at kunne komme med til sit barns fødsel. At han så irretere dig grænseløst uden du egentlig kan sige hvad det er  der gør det - det kan han jo faktisk ikke gøre for.

Jeg kunne forstå hvis han havde røvrendt dig på det groveste i jeres forhold og du derved vælger og sige nej tak til at have ham med - men denne problemstilling du sætter op - ja det synes jeg faktisk ikke er fair overfor ham som faderen.

Når man ligger der på briksen så tænker man altså ikke på at det hele er så intimt og andre ikke må se både det ene og andet - pludselig kan man risikere at der står 20 mennesker rundt om en som står og kigge en op i den anden ende - og man har ikke noget at skulle sige. I kunne jo aftale at han bare holder sig til hovederegionen under hele forløbet og det tror jeg da han fuldt ud vil respekterer hvis bare han kan få lov til at få sit ønske opfyldt om at se sit 1 barn blive født..

Enig

Hvad siger han selv? Hvis han virkelig gerne vil, så kunne du måske overveje det? Også hvis i har planlagt at han skal have en relation til barnet efterfølgende, kunne det måske være godt for ham at være med lige fra starten. Jeg tror både mor og far har mentalt godt af at opleve fødslen. Hvis i stadig er venner, kunne det måske ligefrem være en fordel for dig også? Du skal self kun tage ham med, hvis du har lyst. Der er sgu ikke nogle regler man skal følge, og man kan helt selv sammenstrikke "holdet" på fødestuen, UDEN at nogen har noget at skulle have sagt. Håber du får en god fødsel.

Lykke til

Du ska gøre hvad du selv føler for

jeg ska self. have barnets far med til fødslen ( da vi jo er sammen ) men tror os det er den eneste jeg skal have med til fødslen, men det finder vi jo nok ud af, til den tid.

er nu 24+6 uger henne  lidt over 3 mdr til termin

Termin D. 23. Nov.

Jeg kan sagtens se dit dilemma, og kan sagtens forstå, at du har svært ved at tage en beslutning...

MEN, når det så er sagt, så vil jeg nok mene, at han skal have tilbudet om at komme med til sit barns fødsel....

Han er jo trods alt lige så meget barnets far, som du er  barnets mor, og det er en kæmpe oplevelse at tage fra ham....

Så jeg vil også sige, at han evt. kunne holde sig lidt i baggrunden, eller blot oppe ved dit hovede....  

Mange hilsner fra Lea (32+0, som selvfølgelig skal have min mand/barnets far med til fødslen)

Pylle3 skriver:

Jeg synes du skal se ud over din egen næse og spørge ham om han ikke vil med til fødslen trods I ikke er sammen længere. Det er dig der har fravalgt ham i jeres forhold og dermed også frataget ham at kunne komme med til sit barns fødsel. At han så irretere dig grænseløst uden du egentlig kan sige hvad det er  der gør det - det kan han jo faktisk ikke gøre for.

Jeg kunne forstå hvis han havde røvrendt dig på det groveste i jeres forhold og du derved vælger og sige nej tak til at have ham med - men denne problemstilling du sætter op - ja det synes jeg faktisk ikke er fair overfor ham som faderen.

Når man ligger der på briksen så tænker man altså ikke på at det hele er så intimt og andre ikke må se både det ene og andet - pludselig kan man risikere at der står 20 mennesker rundt om en som står og kigge en op i den anden ende - og man har ikke noget at skulle sige. I kunne jo aftale at han bare holder sig til hovederegionen under hele forløbet og det tror jeg da han fuldt ud vil respekterer hvis bare han kan få lov til at få sit ønske opfyldt om at se sit 1 barn blive født..

Godt perispektiv, sådan havde jeg ikke vendt den oppe i hovedet.

Jeg kan kun sige at jeg er enig

Jeg synes helt sikkert han skal have tilbudet om at komme med til fødslen.. Han behøver jo ikke stå nede i skidtet og kigge, han kan jo stå oppe ved hovedet.. Synes ikke du skal vælge om han skal med eller ej, det synes jeg han skal have lov til selv..

Håber du/I finder en løsning.. Måske han kan vente ude på gangen evt. og så komme ind, når hun er presset ud? Så han osse han dele det første øjeblik med hans barn, som du kan..??