faren med til fødslen....

jeg er meget i tvivl om jeg vil ha faren med til fødslen, vi er ikke kærester, og vi gik fra hinanden en mdr efter vi fandt ud af jeg var gravid.. (Ikke ham der stoppede det, men mig) vi var kun sammen i 4 mdr. men valgte alligevel at behold ebarnet da jeg er imod abort, og vi begge var klar over jeg ku blive gravid da vi ikke brugte noget.

Jeg ved ikke om jeg har lyst til at ha ham med til fødslen, hvad synes i?

det hans første barn så forstår godt han vil og det er strengt hvis jeg nægter det, men den dag drejer sig jo på en måde om "mig", og jeg skal føle mig godt tilpas med hvem der er med osv.

nvm skriver:

jeg er meget i tvivl om jeg vil ha faren med til fødslen, vi er ikke kærester, og vi gik fra hinanden en mdr efter vi fandt ud af jeg var gravid.. (Ikke ham der stoppede det, men mig) vi var kun sammen i 4 mdr. men valgte alligevel at behold ebarnet da jeg er imod abort, og vi begge var klar over jeg ku blive gravid da vi ikke brugte noget.

Jeg ved ikke om jeg har lyst til at ha ham med til fødslen, hvad synes i?

det hans første barn så forstår godt han vil og det er strengt hvis jeg nægter det, men den dag drejer sig jo på en måde om "mig", og jeg skal føle mig godt tilpas med hvem der er med osv.

Jeg skal ikke have faren til mit barn med til fødslen.
Jeg valgte ham fra, da han fortalte mig i december at han havde en anden kæreste som var gravid, og der var jeg blevet gravid uden jeg vidste det.
Han har nu heller ikke gidet at komme med til jordemoder eller scanning, trods jeg har givet ham tidpunkter og datoer på det. Så jeg har valgt jeg ikke vil have ham med.
Og det er han selvfølgelig sur på mig over, men det er der bare ikke noget at gøre ved.
Han har ikke gidet at vise interresser for noget som helst.

Desuden da jeg fandt ud af jeg var gravid (uge 21+1), mente han jeg skulle prøve at gøre alt for at fremprovokere en abort eller føde barnet også bortadoptere det.
Men det kan han skam godt glemme..
Synes ikke han fortjener at komme med.

Jeg skal have min mor og min nuværende kæreste med, og min mor skal klippe navlestrængen.

Jeg synes du skal mærke efter hvad DU føler for og så gøre det...

Det er en meget intim situation og du skal føle dig helt tryg ved de mennesker der er til stede!

Håber du finder ud af det hele

Knus Caroline

Emilie Sarah skriver:

 

Jeg skal ikke have faren til mit barn med til fødslen.
Jeg valgte ham fra, da han fortalte mig i december at han havde en anden kæreste som var gravid, og der var jeg blevet gravid uden jeg vidste det.
Han har nu heller ikke gidet at komme med til jordemoder eller scanning, trods jeg har givet ham tidpunkter og datoer på det. Så jeg har valgt jeg ikke vil have ham med.
Og det er han selvfølgelig sur på mig over, men det er der bare ikke noget at gøre ved.
Han har ikke gidet at vise interresser for noget som helst.

Desuden da jeg fandt ud af jeg var gravid (uge 21+1), mente han jeg skulle prøve at gøre alt for at fremprovokere en abort eller føde barnet også bortadoptere det.
Men det kan han skam godt glemme..
Synes ikke han fortjener at komme med.

Jeg skal have min mor og min nuværende kæreste med, og min mor skal klippe navlestrængen.

Ej sikke en holdning at have, at du skulle forsøge at få en abort så langt henne

Emilie Sarah skriver:

Jeg skal ikke have faren til mit barn med til fødslen.
Jeg valgte ham fra, da han fortalte mig i december at han havde en anden kæreste som var gravid, og der var jeg blevet gravid uden jeg vidste det.
Han har nu heller ikke gidet at komme med til jordemoder eller scanning, trods jeg har givet ham tidpunkter og datoer på det. Så jeg har valgt jeg ikke vil have ham med.
Og det er han selvfølgelig sur på mig over, men det er der bare ikke noget at gøre ved.
Han har ikke gidet at vise interresser for noget som helst.

Desuden da jeg fandt ud af jeg var gravid (uge 21+1), mente han jeg skulle prøve at gøre alt for at fremprovokere en abort eller føde barnet også bortadoptere det.
Men det kan han skam godt glemme..
Synes ikke han fortjener at komme med.

Jeg skal have min mor og min nuværende kæreste med, og min mor skal klippe navlestrængen.

sikke en nar, undskyld sproget...

men han er da ikke hel skarp hva

faren til min han har så været med til alle scanninger,gider ikke ha ham med til læge besøge og jordemor da jeg ikk synes det er nødvendigt.

men selve det me dfødslen den er jeg sku usikker på, jeg skal selvf ha min mammi med som jeg også havde med mit første barn

nvm skriver:

sikke en nar, undskyld sproget...

men han er da ikke hel skarp hva

 

faren til min han har så været med til alle scanninger,gider ikke ha ham med til læge besøge og jordemor da jeg ikk synes det er nødvendigt.

 

men selve det me dfødslen den er jeg sku usikker på, jeg skal selvf ha min mammi med som jeg også havde med mit første barn

Ja han er en kæmpe nar i mine øjne.

Men jeg synes ikke man skal føle sig forpligtet til at have faren med. En fødsel er en personlig ting.

Caroline86 skriver:

Jeg synes du skal mærke efter hvad DU føler for og så gøre det...

Det er en meget intim situation og du skal føle dig helt tryg ved de mennesker der er til stede!

Håber du finder ud af det hele

Knus Caroline

det er nemlig lige det det er. og så åben synes jeg sle tikke jeg er over for ham..

jeg havde faren med til mit 1 barn, men vi var også sammen i 3 år. og ku virkelig være mig selv over for ham osv..

det her er noget helt andet, fordi han irritere mig,på en måde jeg ikke kan forklare, ikke fordi han gør noget for at irritere mig overhovedet...og tror ikke han er klar over jeg synes han er irriternde hehe, ja det lyder nok tosset i andres øre.

jeg havde så overvejet at han ku være ude på gangen, og hvis jeg fik lyst ku jeg få de andre til at kalde ham ind..

Jeg havde Lauras far med, selvom vi ikke er sammen, og han er mig evigt taknemmelig for det. For Lauras skyld er jeg også glad for, at han var med, så jeg havde ren samvittighed ift. senere hen i livet.

Det var egentlig også en dejlig oplevelse for os begge Det har ligesom knyttet os sammen på en speciel måde begge at have oplevet fødslen sammen.

K.h. Linda

Jeg ville da også sige, at du skal gøre, hvad DU føler for... Jeg skulle eller skal heller ikke have nogen med, som jeg ikke føler mig tryg ved, synes det er alt for intimt og personligt at føde. Da Alex blev født, var jeg også glad for, der var ingen der ventede ude på gangen for at komme ind lige så snart jeg havde født, syntes det var rart at vi kun var os 3, altså mig sammen med Alex og hans far.

Var jeg ikke sammen med barnets fra, ville jeg nok bede ham om at vente udenfor, til barnet var født, og først komme ind der, og så gå igen da jeg skulle op på barselsgangen med min baby.

Men som sagt, er det kun dig, der ved, hvad du føler er det rigtige for dig.

Tanja1 skriver:

Jeg ville da også sige, at du skal gøre, hvad DU føler for... Jeg skulle eller skal heller ikke have nogen med, som jeg ikke føler mig tryg ved, synes det er alt for intimt og personligt at føde. Da Alex blev født, var jeg også glad for, der var ingen der ventede ude på gangen for at komme ind lige så snart jeg havde født, syntes det var rart at vi kun var os 3, altså mig sammen med Alex og hans far.

Var jeg ikke sammen med barnets fra, ville jeg nok bede ham om at vente udenfor, til barnet var født, og først komme ind der, og så gå igen da jeg skulle op på barselsgangen med min baby.

Men som sagt, er det kun dig, der ved, hvad du føler er det rigtige for dig.

det jo ige det, det går ikke at der noget eller nogen der irritere mig når jeg skal koncentrere mig om at få prinsessen til verden.

det var også skønt at ha min kæreste med den gang med min første datter, men der var mig og ham også sammen jo..

det en anden far til min nr 2, og vi ikke sammen, så det sku svært at bestemme sig, tror først jeg ved hvad jeg vil, når tiden er inde