2 hjem-2 forskellige madvaner

nu har jeg ikke læst de andre svar, så håber ikke jeg gentager nogen.

vi har huset fulde af delebørn, og kender kun alt for godt den med at "hjemme ved mor/far må jeg, spiser jeg, eller får jeg altid lov til"

vi har valgt at sige "det er okay at du har det sådan, men her gælder andre regler". til vores aftensmad er der altid skåle med friske grøntsager som peberfrugt, agurk, gullerødder eller æblebåde, og det gør at de spiser rigtigt meget. når vi servere kogte eller stegte grøntsager skal de smage, men der står stadig et udvalg af frisk grønt til dem.

der er ikke nogen rød tråd mellem de andre forældre, og vi har valgt ikke at blande os i hvad de servere. her får de fx. også en vitamin pille hver dag. det får de ikke hjemme hos deres anden forældre.

 

Altså jeg har ikke erfaring med delebørn og madvaner. men min søn som  nu er 6 år har haft en lang periode, hvor de eneste grønsgaer han ville spise var rå gulerødder, rå rødpeber og agurk. Ikke særlig fedt.

Vi har nu gjort det, at vi har indført en 4-bids regl; det er Ok, man ikke kan lide noget ,ad. men det er ikke Ok, at afvise maden uden at have smagt på det. Og får at finde ud af om man kan lide det skal man spise 4 bidder.

Har læst et sted, at man jo lige skal vænne sig til ny smag og ny konstistens på maden. Derfor 4 bidder  Med det resultat at jeg nu har 2 børn der selv kommer og beder om blomkål og broccoli, spiser grønne bønner og sugarsnaps som var det slik og generel bare er blevet rigtig glade for grøntsager.

Jeg ved ikke om det er en metode, I kan bruge, men den virker her  Kan godt forstå du er ret træt af situationen som den er nu...

 

Blev nød til lige at skrive tilbage, kanon med de 4 bider. Vil prøve det på min til tider kræsne pige 

Shibby skriver:

Lucas er 5½ og bor 50/50 ved sine forældre. Det vil sige en uge hos os,en uge hos dem ect. Så lige når er ved at vende sig noget-så skal han i den anden familie og starte forfra der og sådan køre det

Hmm..Måske en god ide at give det som snack inden aftensmaden..  Så er det bare hvad! Han vil kun ha agurk..Vil så gerne ha ham til andet.. Hvad med søge aspargers., Nogen gode erfarringer med at logge børn tilat spise det som sundt slik??

nu har jeg ikke lige læst det hele, men vi har et barn der har haft og stadig har meget svært ved mad, hun har virkelig været ked af alt hvad der hedder mad, vi gør det at vi f.eks laver en lille skål med agurk, gullerøder, pær, peber og hvad vi nu ellers kan finde på skåret ud på forskellige sjove måder fra gang til gang (så det aldrig er ens men alligevel er det samme) men der er da også nogen ting vi ikke kan få hende til at spise selvom vi bare syntes det er det bedste f.eks vandmalon, jordbær osv. og vi tvinger hende ikke men prøver et par uger eller en månede sener igen at tilbyde hende det og self. igen på sjove måder, for mad skal være sjovt og hyggelig det må ikke blive noget øv, og det er derfor også rigtigt vigtigt at få sine børn til at smage men hvis de ikke vil have det så skal de bare lade det ligge også må de spise noget af det andet for mad skal de have...

Men jeg vil også søger for de ikke får for meget forskelligt f.eks til aftensmaden det skal være overskuleigt så tilbyd det evt. før eller efter aftensmaden eller i løbet af dagen til f.eks en film (som slik)

D.B.L skriver:

 

Blev nød til lige at skrive tilbage, kanon med de 4 bider. Vil prøve det på min til tider kræsne pige 

Tak  Det havde ihvertfald en rigtig god effekt hjemme hos os.

Muffi . skriver:

Giver Sarahb ret   Har også set Dum og var lidt forundret over madvanerne til så lille et barn ...   Jeg har også haft en kræsen søn og det bedste jeg kunne gøre var ikke at skjule grøntsagerne . Han ville helst kunne se hvad det var han skulle spise og sådan er det faktisk også i dag ..  1 kartoffel for sig selv . 1 stk broccoli for sig selv . 1 gulerod for sig selv osv ...   Sovsen skulle endelig også ligge for sig selv og ikke oven på maden ,, Så kunne han selv dyppe ,,,   Sådan lærte han at spise ,

Haha.. sådan er det også her, med min datter (7 år).. Hun skal næsten have et lagkagefad at spise af, da absolut INTET må røre hinanden

 

Shibby skriver:

Hey

Vi har et delebarn der bor hos os 50% af tiden

Problemet er den røde tråd mellem mors og fars madvaner

Skal vi ikk bare sige at der ikke er en rød tråd mellem madvanerne.

-Det han får ved sin mor er ikke noget vi spiser her. Vi laver jo maden på hver sin måde. Her der er grøntsager et must og vi alle,-selv mikkel propper i hovedet hvis der står brokkoli på bordet  

Grøntsagerne var sgu blendet til uigenkendelighed i suppen i går netop fordi lucas ikke kan lide grøntsager. Men det var ikk godt nok. Det er ligemeget hvad vi servere,-så sidder han tilbage i sofaen og mumler at hans mor eller morens kæreste mad er noget han kan li så derfor spiser han meget der-sagde han i går 

Vil gerne ha samme reaktion herfra,-men uden at lave mad som dem!! Skal vi skippe at få ham til at spise grønt? Ender altid med sure miner

Skal der være en rød tråd mellem mors og fars hjem for at barnet vil spise uden problemer eller er det Lucas der prøver os af 

Gode fif eller erfarring søges!

Tja det er nok begge dele. I kan jo prøve at snakke med mor (skal vi ikke bare holde den ved det for en god ordens skyld ) om, om der ikke er mulighed for at i alle kan blive enige om en nogenlunde sund kost... sådan du ved, hvor der er lidt at give óg tage af til begge sider

Men som hovedregel vil jeg sige at i under ingen omstændigheder kan blande jer i, hvordan mor laver mad, når barnet er hos hende....

Hos mig gør vi følgende (fordi børn har brug for styret medbestemmelse, og mulighed for at takke nej og ja) Jeg øser meget lidt (latterligt lidt) op på tallerkenen til den store på 3. Det kan være 5 bider kartoffel (fordi jeg ved han ikke gider spise mange af dem) Og så en sjat sovs (eller hvad børn nu dypper i hos jer). Så SKAL han spise de 5 bidder, og hvad der ellers er på bordet må han frit vælge fra. Det vil sige, jeg spørger om han vil smage en bid af mit kød, og vil han ikke det, så fint, så må han spise kartoflerne.
Hvis han er mere sulten så beder han om mere når han har spist de 5 bidder. Og er han ikke mere sulten, så må han sidde og vente til lillebror er færdig med at spise også (børnene holder bordskik for hinanden, men de skal ikke vente på de voksne sludrechatoller).

Bastian gider ikke altid spise mere end de 5 bider kartoffel, men en gang i mellem bliver han fristet af synes af min tallerken, og beder om lidt kød, og jeg spørger om han ikke vil smage lidt af det andet der er også.

Hvis man tvinger børn til at spise, så holder de helt op... Eller endnu bedre, brækker sig ned i tallerkenen, og så er i nok alle færdige med at spise for den dag

Og så synes jeg altså helt ærligt at det er bedst at sidde ved et spisebord. For det første fordi kroppen har bedst af at sidde på en ordentlig stol, og ikke i en sofa hvor man falder lidt sammen i hyggehjørnet. Men også fordi det fremmer gode bordmanerer (overbeviser jeg mig selv om).

1. bestem lidt, og tilbyd resten
2. bordskik - minimum mellem børnene.
3. ingen tvang, men forlang gerne lidt.
4. overblik over tallerkenen.
5. standhaftighed.

nummer 4 er netop det der med de 5 små bidder, og så må man bede om mere. Det må man se som en succes for begge parter. Barnet kan være stolt af at have spist op, og du kan være sikker på at han dog trods alt har spist bare lidt....

For min den store, på 3 år, er det vildt vigtigt, at han kan se hvad han spiser. Altså maden må ikke blandes sammen i en stor pærevælling.
Det skal helst deles i små bunker han kan arbejde sig igennem.

1. klat sovs, 1 lille bunke kartofler eller hvad i nu får, et par stykker kød. og evt. 1 bid af det han nægter at smage på.

Smager han på det, og siger han ikke kan lide det, så nytter det ikke at tvinge ham. Så må du sige det er fint, nu har du smagt på det, og du kan ikke lide det, så læg den på din tallerken, og spis alt det andet.

Nu kan jeg jo ikke liiiige huske hvor gammel lucas er, men han er vidst ældre end 3. Så det er ikke sikkert at det der trick med opdelt mad hjælper jer meget. Men man må stadig gerne forlange at han skal spise bare 5 stykker kartoffel, og så kan han selv vælge om han vil have flere eller ej.

Det fungerer her hjemme i hvert fald....

Men husk nu, at hvis mor ikke vil være med til at i sammen finder ud af hvad der er god mad, så skal i ikke bore mere i det, men må ligesom (som alle andre slås med) forklare at der altså er forskellige regler hos henholdsvis far og mor.

Solajma skriver:

Haha.. sådan er det også her, med min datter (7 år).. Hun skal næsten have et lagkagefad at spise af, da absolut INTET må røre hinanden

 

Skøre unger   Kedlig måde at spise på ..

Måske I kan starte med noget af det han godt kan lide. Prøv at sætte nogle små skåle ind på bordet (hvor alle tager fra)

f.eks majs ( nu hvor sæson for friske majs så prøv det, det elsker mange unger. Lunken mejs med lidt smeltet smør og en lillebitte smule salt.

gulerødder i små mundrette stykker.

Kogte gulerødder

Rød peperfrugt i stave (en af de ting vores pige ikke kan lide)

tomater (prøv både alm. og med de helt små tomater)

De fleste børn er ikke så vilde med brocoli og blomkål, og jeg kan egenlig godt forstå dem. Spiser det kun fordi det er sundt og jeg har godt af det. Men ville aldrig selv vælge det som noget lækkert.

Måske I også kan prøve at lave lidt "gogamola" dip eller andet slags low-fat dip for at se om noget af det så glider lidt ned.

Tror det er svært at få en rød tråd mellem forældrene hvis de har helt forskellige madvaner

Er selv i vildrede, derfor kommenterer jeg, for mangler selv råd og har suget til mig af de andres visdom

Min bonussøn på 8 år vil KUN spise pastaskruer med nuggets til hjemme ved sin mor. Sådan er det også her, men jeg er begyndt at sætte nye standarter, især da vi havde ham og hans søster på sommerferie. Jeg NÆGTEDE at lave seperat mad og KUN nuggets i 14 dage!!! Han fik at vide at han kunne sidde på stolen til han havde smagt maden og det galdt også efter at vi var gået fra. (Vi har gjort det på alle mulige gode pædagogiske måder først) Og det fik ham til at smage på kødsovs og spaghetti (i hans hoved er pastaskruer og spaghetti ikke det samme!), han smagte lasagne og en enkelt kartoffel. Han spiser kun mørkt rugbrød hos sin mor, men her lærte han at spise vores alm rugbrød, bare vi ikke sladrede til hans mor.

Og det giver mig bare SÅ mange grå hår at man skal tænke sig om hver gang man går til bordet!! Drengen her er 8 og han er skøn og fantastisk, men det her driver mig til vanvid!! Så tak fordi jeg også må snuse lidt til alle de gode råd

mariamiss6 skriver:

Tja det er nok begge dele. I kan jo prøve at snakke med mor (skal vi ikke bare holde den ved det for en god ordens skyld ) om, om der ikke er mulighed for at i alle kan blive enige om en nogenlunde sund kost... sådan du ved, hvor der er lidt at give óg tage af til begge sider

Men som hovedregel vil jeg sige at i under ingen omstændigheder kan blande jer i, hvordan mor laver mad, når barnet er hos hende....

Hos mig gør vi følgende (fordi børn har brug for styret medbestemmelse, og mulighed for at takke nej og ja) Jeg øser meget lidt (latterligt lidt) op på tallerkenen til den store på 3. Det kan være 5 bider kartoffel (fordi jeg ved han ikke gider spise mange af dem) Og så en sjat sovs (eller hvad børn nu dypper i hos jer). Så SKAL han spise de 5 bidder, og hvad der ellers er på bordet må han frit vælge fra. Det vil sige, jeg spørger om han vil smage en bid af mit kød, og vil han ikke det, så fint, så må han spise kartoflerne.
Hvis han er mere sulten så beder han om mere når han har spist de 5 bidder. Og er han ikke mere sulten, så må han sidde og vente til lillebror er færdig med at spise også (børnene holder bordskik for hinanden, men de skal ikke vente på de voksne sludrechatoller).

Bastian gider ikke altid spise mere end de 5 bider kartoffel, men en gang i mellem bliver han fristet af synes af min tallerken, og beder om lidt kød, og jeg spørger om han ikke vil smage lidt af det andet der er også.

Hvis man tvinger børn til at spise, så holder de helt op... Eller endnu bedre, brækker sig ned i tallerkenen, og så er i nok alle færdige med at spise for den dag

Og så synes jeg altså helt ærligt at det er bedst at sidde ved et spisebord. For det første fordi kroppen har bedst af at sidde på en ordentlig stol, og ikke i en sofa hvor man falder lidt sammen i hyggehjørnet. Men også fordi det fremmer gode bordmanerer (overbeviser jeg mig selv om).

1. bestem lidt, og tilbyd resten
2. bordskik - minimum mellem børnene.
3. ingen tvang, men forlang gerne lidt.
4. overblik over tallerkenen.
5. standhaftighed.

nummer 4 er netop det der med de 5 små bidder, og så må man bede om mere. Det må man se som en succes for begge parter. Barnet kan være stolt af at have spist op, og du kan være sikker på at han dog trods alt har spist bare lidt....

For min den store, på 3 år, er det vildt vigtigt, at han kan se hvad han spiser. Altså maden må ikke blandes sammen i en stor pærevælling.
Det skal helst deles i små bunker han kan arbejde sig igennem.

1. klat sovs, 1 lille bunke kartofler eller hvad i nu får, et par stykker kød. og evt. 1 bid af det han nægter at smage på.

Smager han på det, og siger han ikke kan lide det, så nytter det ikke at tvinge ham. Så må du sige det er fint, nu har du smagt på det, og du kan ikke lide det, så læg den på din tallerken, og spis alt det andet.

Nu kan jeg jo ikke liiiige huske hvor gammel lucas er, men han er vidst ældre end 3. Så det er ikke sikkert at det der trick med opdelt mad hjælper jer meget. Men man må stadig gerne forlange at han skal spise bare 5 stykker kartoffel, og så kan han selv vælge om han vil have flere eller ej.

Det fungerer her hjemme i hvert fald....

Men husk nu, at hvis mor ikke vil være med til at i sammen finder ud af hvad der er god mad, så skal i ikke bore mere i det, men må ligesom (som alle andre slås med) forklare at der altså er forskellige regler hos henholdsvis far og mor.

Klogt klogt svar