... Det er den eneste tanke der kører i mit hovede idag, efter udmeldingen fra klinikken igår. Jeg kan slet ikke rumme det, og jeg er fysisk dårlig. Jeg har sovet elendigt, og nu hvor jeg er vågen, synes jeg alligevel ikke jeg er det....
Jeg synes alt håb er ude lige nu. Er vi heldige får vi 1 forsøg i behandling, 1 forsøg til at blive forældre... mislykkes det, så kan vi godt afskrive muligheden for nogensinde at blive mor og far... Det er en forfærdelig tanke, og en rædselsfuld sorg... Et evigt tab....
Ja, mine lyse tanker er forsvundet som dug for solen, i denne ellers smukke sommermorgen... Men hvor er alt bare lige meget...
Anmeld