Jeg har gang på gang på gang samlet hende op når hun har ligget ned pga kæreste problemer og hvad pokker der nu har været, hver gang har hun bagefter på en eller anden måde igen og igen vist mig at jeg nok ville det venskab mere end hende...
Hendes kommende mand og jeg kender hinanden fra før i tiden da vi er fra samme by og kan virkelig ik klare synet af hinanden, alligevel inviterede jeg ham med til bryllup for jeg acceptere fuld ud hendes valg af kæreste og hvis bare han er god ved hende så vil jeg med tiden også kunne komme til at acceptere ham, men det vil tage tid da han før har røvrendt nogen piger jeg kender, hvilket jeg gerne ville skåne min veninde for. Men igen jeg acceptere hendes valg....
At hun så nu vægler en gammel elev fest frem for mig og mit bryllup, ja det var sku dråben. Nu gider jeg ikke mere.... Alligevel kender jeg jo mig selv godt nok til at vide at står hun engang og har brug for en veninde, så står jeg og samler hende op IGEN!!!
Meeeen, åhhh hvor gør det bare ondt!
Anmeld