Hmmm...det er jo et meget stort spørgsmål du stiller der!
Men altså: I urtiden, var der en del der fødte og døde under eller lige efter fødslen. Det samme med børnene.
Det sker heldigvis meget sjældent idag! -men der er heller ingen tvivl om (spørg en hver jordemoder om det!) at de mange indgreb også føre komplikation med sig, som man IKKE ville have haft, hvis man havde ladet 'naturen gå sin gang', men heldigvis får disse komplitationer sjælden dødlig udgang, fordi man kan klare meget med enten yderlige indgreb eller med et akut kejsersnit.
Med hensyn til at blive sat igang efter uge 42, så er der to faktummer at forholde sig til. Det ene er at moderkagen bliver gammel og ikke kan give så næring til barnet. Det gør at barnet bliver det man kalder overbårent, og i værste fald kan barnet dø. Det andet faktum er at nogle er længere tid om at 'gro et barn færdig' end gennemsnittet, og derfor er de ikke (fra naturens side) klar til at føde før efte uge 42. Man har så vægtet de to ting op mod hinanden og kommet frem til den konklusion at det er bedre at tage ALLE børn ud seneste i uge 42+0 og dermed sikre at de børn som ville være døde i deres mors mave kommer ud i tide, og omkostningen ved det, er så at der er børn der kommer 'for tidligt' ud, børn som har det godt i mors mave og som ville havde haft bedst af at blive derinde lidt længere. Men da de kun ville få det marginalt bedre af at blive i maven, vælger man at sige, det er vigtiger at vi redder dem som ville dø, end at sikre dem så har brug for at blive i maven.
Jeg synes bestemt ikke det er blevet for nemt, jeg synes tværtimod at det er blevet rigtig svært!!! Fordi vi har en masse teknologiske muligheder som vi skal veje op mod vores intuition og basalviden.
Selv har jeg født mit første barn i uge 42+3 og sagde 'nej tak' til overlægen der ville give mig et akut kejsernsit under fødslen. Faktisk var der en del jeg sagde 'nej tak' til som jordemoder/læge anbefalede undervejs, og bagefter fik jeg SÅ meget ros for mine valg, og de sagde at det var det aller bedste jeg havde valgt, men at de af sikkerhedsproceduere årsager blev nødt til at anbefale/tilbyde.
Heldigvis havde jeg en rigtig stærk mavefornemmelse for hvordan mit barn havde det og hvad han havde brug for, og heldigvis turde jeg tro på mig selv om min fornemmelse, men det var da svært!!!! og min mand var ved at blive vanvittig af at jeg hele tiden modsage alle de 'kloge' mennesker på fødegangen!
Anmeld