Update "Vil I sende os en tanke"...

Rosa skriver:

Et kæmpestort knus og kram herfra Det er sgu hård kost I får serveret, og nogle reelle skuffelser, men jeg VED at I snart skal være forældre!!! Det VED jeg bare! Og jeg GLÆDER mig til at høre om den dag du står med stregerne!

Knus

Det er sjovt som det kan hæve humøret, at du (og andre) skriver I VED det vil lykkes.. Men det virker Vi håber det også! Meget! Og tro mig, det går ikke din næse forbi, den dag blodprøven og testen viser positiv

Riksen skriver:

Først får du lige et stort kram , derefter lige en masse varme tanker .

Jeg kan godt forstå at det er nedslående med dårlig sædkvalitet og behandlinger fra september, så jeg synes at det lyder som en rigtig, rigtig god ide at bruge sommeren på at nyde hinanden og solen. Prøv at slappe af og giv hjernen en pause, for nu ved I at får hjælp, og I ved hvornår I får den. Lægerne er dygtige, så I er i gode hænder, og derfor kan I bruge sommeren på at nyde tilværelsen.

Jeg er overbevist om at behandlingen lykkes for jer

- Rikke

Det er desværre ikke særlig nemt at slappe af og flytte fokus, når det største ønske i 2½ år har været at blive en familie. Men vi prøver - andet kan vi ikke gøre.

Jeg håber behandlingen bliver kort, og at året ender lykkeligt for os!

Knus

kitty skriver:

Det er desværre ikke særlig nemt at slappe af og flytte fokus, når det største ønske i 2½ år har været at blive en familie. Men vi prøver - andet kan vi ikke gøre.

Jeg håber behandlingen bliver kort, og at året ender lykkeligt for os!

Knus

Det var bestemt heller ikke ment som at I bare skal slappe af! Jeg ved godt at det er svært, meget svært at slå hjernen fra og slappe af. Det var derfor jeg skrev at det lød som en god ide at nyde sommeren med hinanden. På den måde kan det være at I kan slappe en smule af og måske tænke på noget andet for en kort stund

kitty skriver:

Så er vi hjemme.. Og jeg er ikke så glad/lettet som jeg havde håbet.

Kæresten har stærkt nedsat sædkvalitet, trods det at tidligere tests har vist "normal", og udtrykket fra lægen dengang var "super fin".... Det slog os helt ud, og vi kiggede bare på hinanden, da lægen på klinikken sagde det. Bestemt ikke den udmelding vi regnede med.

Vi kommer tidligst igang sidst i august, måske først i september. De vil give os ICSI behandling, da sædkvaliteten er så dårlig, at IVF nok ikke engang vil lykkes. Det har virkelig taget pusten fra os, da chancerne for en økologisk graviditet er meget meget små. Med det nye regeringen har gang i, må vi altså prise os lykkelige for ét barn, og måske overveje adoption. Det skærer i mit hjerte, at jeg måske aldrig kommer til at bære et barn. Vi har udelukket brugen af sæddonor, da kæresten ikke bryder sig om tanken. Og det respekterer jeg fuldt ud.

Vi får tre forsøg (de lange IVF/ICSI forløb), og er spået 75% chance for at gå ud med en graviditet...

Lige nu er håbet og modet ikke det der fylder os. Men vi må holde fast i håbet og hinanden, og springe ud i det med begge ben, og hinandnen i hænderne.

Ventetiden begynder endnu engang....

Tak for alle Jeres hilsner i den anden tråd! Det var virkelig dejligt at komme hjem til! Tak piger!!

Hej søde... Hvor jeg bare håber i får rogn i skuffen i første forsøg!!!!

Knus og kram Lene

ønskebarn74 skriver:

Hej søde... Hvor jeg bare håber i får rogn i skuffen i første forsøg!!!!

Knus og kram Lene

Tak søde!

Hej kære Kitty.

Sender lige en vognfuld positivitet afsted mod dig, ked af at høre I ikke fik bedre nyheder i Brædstrup!

Krydser fingre for jer, og håber det bedste! Kram

kitty skriver:

Så er vi hjemme.. Og jeg er ikke så glad/lettet som jeg havde håbet.

Kæresten har stærkt nedsat sædkvalitet, trods det at tidligere tests har vist "normal", og udtrykket fra lægen dengang var "super fin".... Det slog os helt ud, og vi kiggede bare på hinanden, da lægen på klinikken sagde det. Bestemt ikke den udmelding vi regnede med.

Vi kommer tidligst igang sidst i august, måske først i september. De vil give os ICSI behandling, da sædkvaliteten er så dårlig, at IVF nok ikke engang vil lykkes. Det har virkelig taget pusten fra os, da chancerne for en økologisk graviditet er meget meget små. Med det nye regeringen har gang i, må vi altså prise os lykkelige for ét barn, og måske overveje adoption. Det skærer i mit hjerte, at jeg måske aldrig kommer til at bære et barn. Vi har udelukket brugen af sæddonor, da kæresten ikke bryder sig om tanken. Og det respekterer jeg fuldt ud.

Vi får tre forsøg (de lange IVF/ICSI forløb), og er spået 75% chance for at gå ud med en graviditet...

Lige nu er håbet og modet ikke det der fylder os. Men vi må holde fast i håbet og hinanden, og springe ud i det med begge ben, og hinandnen i hænderne.

Ventetiden begynder endnu engang....

Tak for alle Jeres hilsner i den anden tråd! Det var virkelig dejligt at komme hjem til! Tak piger!!

Kære Kitty.

Hvor gør det ondt i hjertet at læse dine ord. Det gør mig så frygtelig ondt at høre om de ting som du er i gang med at gennemgå. Jeg håber virkelig af hele mit hjerte at det må lykkes for jer og at alt vil gå jer godt!

Jeg kan godt sætte mig ind i savnet af et barn, det er måske ikke helt på samme måde, men jeg kan sagtens forstå hvordan utålmodigheden og angsten må præge jeres hverdag! Jeg håber i kan få ventetiden til at gå med nogle dejlige ting, se en film, gå en tur i naturen (hvis i har overskud) Selvom det kan være rigtig svært.

Jeg vil bede til i bliver med barn i aller første forsøg!

Kæmpe kram til jer

kitty skriver:

Så er vi hjemme.. Og jeg er ikke så glad/lettet som jeg havde håbet.

Kæresten har stærkt nedsat sædkvalitet, trods det at tidligere tests har vist "normal", og udtrykket fra lægen dengang var "super fin".... Det slog os helt ud, og vi kiggede bare på hinanden, da lægen på klinikken sagde det. Bestemt ikke den udmelding vi regnede med.

Vi kommer tidligst igang sidst i august, måske først i september. De vil give os ICSI behandling, da sædkvaliteten er så dårlig, at IVF nok ikke engang vil lykkes. Det har virkelig taget pusten fra os, da chancerne for en økologisk graviditet er meget meget små. Med det nye regeringen har gang i, må vi altså prise os lykkelige for ét barn, og måske overveje adoption. Det skærer i mit hjerte, at jeg måske aldrig kommer til at bære et barn. Vi har udelukket brugen af sæddonor, da kæresten ikke bryder sig om tanken. Og det respekterer jeg fuldt ud.

Vi får tre forsøg (de lange IVF/ICSI forløb), og er spået 75% chance for at gå ud med en graviditet...

Lige nu er håbet og modet ikke det der fylder os. Men vi må holde fast i håbet og hinanden, og springe ud i det med begge ben, og hinandnen i hænderne.

Ventetiden begynder endnu engang....

Tak for alle Jeres hilsner i den anden tråd! Det var virkelig dejligt at komme hjem til! Tak piger!!

vil også lige starte med at sende alle de positive tanker til dig og manden.

Det er ikke en nem besked at få og det slog også min mand og jeg ud til at begynde med. Men vi snakkede meget om det og det glædede os over at der stadig er en mulighed for at blive gravide med vores eget barn

Vi kom også i ICSI behandling på skejby. Og jeg fik taget 3 æg ud og alle tre æg delte sig, der blev sat et æg op og to stk. er blevet gemt til evt senere brug.

Det æg vi fik sat op, satte sig og jeg fik et positivt svar 14 dage efter. Og i morgen skal jeg til min første lægebesøg og på tirsdag skal vi scannes første gang, så jeg håber at alt stadig er normalt.

Så selv om det er en hård melding at få er der stadig gode chancer for jer og jeg er sikker på at det nok skal lykkes for jer.  for jer.

ØV ØV...

Sikke noget at komme hjem til. Har det helt skidt over at jeg ikke har været her med trøstende ord i den svære tid.

Jeg kan godt forstå det er noget af en mavepuster, især fordi i lige som havde udelukket at der kunne være noget galt der. 

Jeg kom lige til at tænke på sofiedk, hun satte hendes kæreste på sådan en vitaminkur og det forbedrede hans sædkvalitet. 

Jeg er sikker på det nok skal lykkedes ved ICSI, der skal jo i princippet kun bruges 1, og den skal de nok fange - så må vi gå igennem ægudtagning sammen, med kæresterne i den ene hånd og hinanden i den anden

Jeg er sikker på det nok skal lykkedes med behandling, 75% er gode odds, så læg du bare adoptivtankerne på hylden. 

Vi er allesammen lige her (når vi ikke er på ferie) og brug os endelig - i skal nok klare den, og jeg er sikker på at intet kan rive jer to fra hinanden

Mia Maia skriver:

ØV ØV...

Sikke noget at komme hjem til. Har det helt skidt over at jeg ikke har været her med trøstende ord i den svære tid.

Jeg kan godt forstå det er noget af en mavepuster, især fordi i lige som havde udelukket at der kunne være noget galt der. 

Jeg kom lige til at tænke på sofiedk, hun satte hendes kæreste på sådan en vitaminkur og det forbedrede hans sædkvalitet. 

Jeg er sikker på det nok skal lykkedes ved ICSI, der skal jo i princippet kun bruges 1, og den skal de nok fange - så må vi gå igennem ægudtagning sammen, med kæresterne i den ene hånd og hinanden i den anden

Jeg er sikker på det nok skal lykkedes med behandling, 75% er gode odds, så læg du bare adoptivtankerne på hylden. 

Vi er allesammen lige her (når vi ikke er på ferie) og brug os endelig - i skal nok klare den, og jeg er sikker på at intet kan rive jer to fra hinanden

Du skal overhovedet ikke have dårlig samvittighed, søde. Jeg håber i havde en fantastisk tur sydpå?! Fik nydt hinanden og samlet ny energi?

Jeg er gået ret meget ned med flaget. Jeg har trukket stikket lidt ud, og prøver at få ryddet lidt op i hovedet. Alle de dumme negative tanker har desværre boret sig godt fast, og de er svære at omvende.. Men jeg vidste de ville ramme på et tidspunkt...

Jeg har ikke så mange kræfter eller overskud for tiden, så måske jeg ikke er her så meget... Men jeg er evig taknemmelig for alle de hilsner og tanker jeg har fået. Det betyder virkelig meget, især nu, hvor jeg bare går rundt i en depressiv tåge, og prøver at finde vejen ud!

Jeg skal nok vende tilbage, det er helt sikkert! Lige nu har vi bare brug for at finde hinanden igen herhjeme, hvilket er lidt svært, når vi ikke bearbejder "sorgen" ens.. Men det går nok alt sammen. Bare vi holder fast i hinanden, så overlever vi!

Jeg vil glæde mig til at følges med dig, hvis man kan sige det på den måde. Når nu vi skal gå igennem helvedet for at få børnene, så kan vi jo følges ad.. Det er da en trøst!

Stort knus, en meget forvirret Kitty..